Til kamp mod fake news og alternative fakta: »Make Darwin great again«

Videnskabsmænd og -kvinder verden over forlod lørdag laboratorierne og gik på gaden. Også i København var der optog til forsvar for videnskaben og den evidensbaserede politik – og mod alternative fakta. Demonstrationen forløb fredeligt.

March for Science i København 22. april 2017. Ideen til marchen er opstået i USA, hvor præsident Donald Trump og hans administration har indledt et angreb på videnskaben og blandt andet betvivler tallene, der viser at global opvarmning er menneskeskabt. I Danmark finder marchen sted fra Niels Bohr-instituttet, Blegdamsvej til Christiansborg Slotsplads i København.. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Niels Tolstrup står med et fast greb om et hjemmeproduceret skilt.

»Viden ja / overtro nej«, står der på den ene side af det.

På den anden: »Mæth logik skal land byggæs«.

»Jeg synes, vores politik og vores land er præget af overtro og spin, følelser og irrationalitet, og det er på tide at komme tilbage til rødderne,« siger den bioinformatikeruddannede scientist som forklaring på teksten, der spiller på ordlyden fra Jyske Lov.

»Man sagde: »Med lov skal land bygges«, men logik er også en form for lov. Budskabet er, at vi som videnskabsmænd og som samfund må kæmpe mod den formørkning, der sker for tiden. Der er brug for en ny oplysningstid,« siger han.

Niels Tolstrup er en af de videnskabsfolk, der er dukket op til March for Science i København, og som lørdag eftermiddag står på pladsen foran Niels Bohr Instituttet og Fælledparken i København og skutter sig lidt i blæsten. Omkring 400 deltagere skønner de to kvindelige politibetjente, der på lang afstand følger folkemængden, at her er. Et godt stykke fra de 10.000, arrangørerne håbede ville komme.

March for Science opstod i USA som en reaktion på Trump-administrationen, der blandt andet har sået tvivl om menneskets ansvar for den globale opvarmning.

Forskere svære at få ud

På få måneder har fænomenet bredt sig til hele kloden. I 610 byer fordelt på alle verdens kontinenter pånær Sydpolen deltog forskere lørdag, der i øvrigt er Jordens Dag, i March for Science. Selv i Kangerlussuaq (på dansk Søndre Strømfjord) i Grønland var der et optog. Også i Aarhus slog forskere et slag for videnskaben.

»Jeg kan ikke huske, at noget lignende er sket før,« siger talskvinde for den danske March for Science, astrofysiker Anja C. Andersen.

»Vi er som forskere ellers ret svære at mobilere. Vi er glade for vores forskning og trives bedst i vores små laboratorier.«

Men der er også meget på spil, mener Anja C. Andersen.

»Information har aldrig været nemmere tilgængeligt, så alle kan kigge forskerne over skuldrene, og det er selvfølgelig godt, men det betyder også, at hele befolkningen nu er inde over alle mellemregningerne, så hvis man googler noget, kan man finde en rapport, der giver en belæg for lige præcis det, man gerne vil have belæg for, og det er et problem.«

Maja Højgaard, der er kirurg, har et hjerteformet skilt i hænderne. Med kulørt kridt har hun skrevet på det: »Make Darwin great again« med henvisning til evolutionsteoriens fader, Charles Darwin.

»Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi bekæmper det postfaktuelle samfund, hvor man bare kan mene, at virkeligheden ser ud på en måde, som passer ind i ens egne følelser og holdninger og ikke tager stilling til, hvad vi faktisk har bevist videnskabeligt. Mit skilt er en joke over Trumps slogan: »Make America great again«. Det er vigtigt at holde f.eks. Darwins arbejde i hævd i denne tid.«

Maja Højgaard tror, at et arrangement som March for Science rent faktisk kan flytte noget.

»Vi er jo en ret utraditionel flok. Gymnasieeleverne protesterer hvert år, og den yderste venstrefløj gør det også, men det her er folk, der normalt passer deres arbejde og har travlt med at skrive ansøgninger om at få lov at skabe mere viden til vores alle sammens gode. Derfor tror jeg, det er en stemme, der vil blive lyttet til.«

Da optoget når slutmålet, Christiansborg Slotsplads, spiller Magtens Korridorer.

»Der var på et tidspunkt en mand, der sagde til mig, at hvis du møder nogen, der siger, at de har sandheden, så skal du løbe din vej,« fortæller bandets frontmand, Johan Olsen, nogle timer inden koncerten.

Johan Olsen er selv biolog, ph.d. i proteinkrystallografi og forsker på Københavns Universitet.

»Sandheden er et fænomen, der ikke findes. Vi ved i hvert fald ikke, hvad det er. Men videnskaben kan stille spørgsmål om de mere eller mindre sekteriske sandheder, som kulturen kan opbygge i form af for eksempel politiske dogmer og religion. Naturvidenskaben præsenterer os for det verdenssyn, som er det mest sande i forhold til det, vi kan observere. Det er det fornuftigt at slå et slag for.«