Til kamp mod dræbersneglen

Dræbersneglen kan ikke udryddes, men eksperter vil lave en såkaldt "afværgeplan" mod det slimede dyr.

Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

De har forurenet et lille privat vandværk i Jylland, og de har invaderet fire kabelskabe i Dragør, hvorved de ikke alene kortsluttede en hel haveforening, men også begik kollektivt selvmord. De er ved at drive haveejere og gartnere til vanvid, og de ligger på spring lige uden for Zoologisk Have i Søndermarken på Frederiksberg og venter på at kunne komme gratis ind. Men man siger, at de er gode som madding, når man fisker.

Det er naturligvis dræber-sneglene, det drejer sig om, og i går eftermiddags var der topmøde i Skov- og Naturstyrelsens hovedkvarter på Nørrebro i København for at drøfte en modoffensiv mod de små djævle.

»Vi regner ikke med at kunne lave en bekæmpelsesplan, men arbejder på en afværgeplan,« siger vicedirektør Jens Peter Simonsen, Skov- og Naturstyrelsen, der har fået ansvaret for at udarbejde en handlingsplan for dræbersneglene med tidsfrist til udgangen af oktober.

»Dræbersneglen er kommet for at blive, vi kan ikke udrydde den, men den skal holdes nede på et niveau, hvor vi kan leve med den. Og de midler, vi tager i anvendelse i den proces, må ikke skade andre dyr eller planter,« fastslår han.

I mødet deltog repræsentanter fra bl.a. Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Agenda 21 og Grønne Guider.

»Vi skal simpelt hen samle al den viden og de erfaringer, der findes om dræbersnegle, og finde ud af, hvad der er mest effektivt,« siger Jens Peter Simonsen.

Det er for nylig blevet fastslået, at dræbersneglen slet ikke kommer fra den iberiske halvø, som man hidtil har troet.

»Det gør det lidt vanskeligere, når vi ikke ved hvor den kommer fra eller hvilke forhold, den trives under, men vi ved dog, at den stortrives i den varme og våde sommer, vi har i år. Derfor er problemet også større i år end nogensinde siden vi fandt den herhjemme for første gang i 1991,« slutter Jens Peter Simonsen.

SFs formand Villy Søvndal foreslog tidligere på sommeren, at man skulle sætte Hjemmeværnet ind mod dræbersneglene, men Hjemmeværnet var ikke repræsenteret på mødet i går. Et forslag om ved lov at tvinge grundejerne til at holde deres jord fri fra dræbersnegle, der også har været fremme i sommerens debat, blev ikke nævnt på mødet.

Foruden for dræbersneglen skal der udarbejdes handlingsplaner for andre invasive ikke hjemmehørende dyr og planter, som enten allerede er dukket, eller som kan forventes snart at gøre det. Det er f.eks. vaskebjørne, amerikanske mink, bisamrotter, rynket rose, gyldenris og bjørneklo.