Tidslinje: Tidligere attentater og terrorsager i Danmark

Antiterroraktion på Glasvej 8A på Nørrebro i København i 2008. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

December 1972 til maj 1989 opererede Blekingebanden og begik politisk kriminalitet med et venstreorienteret formål; bl.a. støttede gruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). Gruppen fik navn efter deres tilholdssted, en lejlighed på Blekingegade 2, 1.th på Amager. Gruppen gjorde sig skyldig i en række røverier. Det alvorligste forhold var skuddrabet på den 22-årige politibetjent Jesper Egtved Hansen i forbindelse med røveriet mod Købmagergades Postkontor den 3. november 1988. Han blev dræbt af hagl i det ene øje fra af et oversavet jagtgevær. Retssagen mod syv af de tiltalte fandt sted ved et nævningeting i Østre Landsret i september 1990 og afsluttedes 2. maj 1991 med domfældelse. Tre af bandens medlemmer idømtes hver ti års fængsel, mens de øvrige fik otte, syv, tre og et års fængsel. To tiltalte erkendte delvis, mens tre nægtede. De afslog alle at fortælle, hvem der i øvrigt havde deltaget i røveriet på Købmagergade. Dommene er groft hæleri, overtrædelse af våbenloven, omfattende dokumentfalsk og røveri af særlig grov karakter.

22. juli 1985 fandt Danmarks første terrorangreb i nyere tid sted. To bomber eksploderede i København, en mod en amerikansk flyselskab en mod synagogen i København. Gerningsmændene holdt til i Uppsala i Sverige. Et fingeraftryk på en af bomberne førte til anholdelsen af den islamiske terrorist,Mohammed Abu Talb, og den 21. december 1989 blev Abu Talb, Marten Imandi (en palæstinensisk-fødte svensk statsborger) og brødrene Mahmoud og Moustafa al-Mougrabi dømt for en række bombeattentater i København og Amsterdam – begået i 1985. Alle fire terrorister havde tilknytning til den palæstinensiske terrororganisation Islamisk Jihad.[5] Terroraktionen er stadig Danmarks alvorligste, hvor 1 blev dræbt og 32 såret.

27. oktober 2005 blev 25 personer anholdt ved en større politiaktion. Fire personer blev varetægtsfængslet på en mistanke om at være indblandet i planlægning af et terrorangreb. Anholdelserne skete efter en henvendelse fra politiet i Bosnien, som angiveligt var blevet tippet af den svenske efterretningstjeneste,Säpo.. Den 14. januar 2007 ved Østre Landsret lagde retsformanden op til frifindelse af tre af de tiltalte i terrorsagen fra Glostrup. Dagen efter, den 15. januar, blev den 17-årige Abdul Basit Abu-Lifa idømt 7 års fængsel for at have planlagt terror. Efter hans løsladelse har han gjort sig bemærket med et overfald på den islamkritiske digter Yahya Hassan.

5. september 2006 kl. 2 om natten rykker  i alt 200 betjente fra Odense Politi, Aktionsstyrken, PET og ammunitionsryddere fra Forsvaret ind i flere boligblokke i Odense-bydelen Vollsmose. I alt 60 personer anholdes.Et år senere fremgår det af anklageskriftet, at fire tiltales for at planlægge terrorangreb et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller i udlandet og for i fællesskab at have anskaffet gødning, kemikalier og laboratorieudstyr, som er blevet brugt til at fremstille sprængstoffet TATP. Højesteret skærpede i 2008 allerede afsagte domme, således at to af gerningsmændende – Mohammad Zaher og Ahmad Khaldhahi – blev idømt 12 års fængsel og Abdalla Andersen blev idømt fængsel i 5 år. Udvisningen af den fjerde, Ahmad Khaldhahi, blev stadfæstet.

7. september 2007 blev i alt otte mænd anholdt i Glasvejsagen, hvor Hammad Khürshid og Abdoulghani Tokhi endte med at blive blev dømt for forsøg på terrorisme. Sagen begyndte, da Hammad Khürshid vendte hjem fra et ophold i en al-Qaeda træningslejr i Pakistan den 30. maj 2007. Den 4. september 2007 blev otte personer anholdt i sagen. Det var dog kun Khürshid og Tohki, som blev tiltalt, og som nu er dømt. Landsretten stadfæstede i juni 2009 byrettens dom på 12 års fængsel til Hammad Khürshid, og skærpede straffen for Abdoulghani Tokhis vedkommende til 8 års fængsel. De er dømt for at planlægge terrorvirksomhed og ikke for udførelse af en terrorhandling. Det blev aldrig kendt, hvad der var de dømtes planlagte mål.

Nytårsdag 2010 trængte en somalisk mand ind i Muhammed-tegner Kurt Westergaards hjem med en økse. Det lykkedes Kurt Westergaard at flygte ind i et beskyttelsesrum og derfra tilkalde politiet. Retten i Aarhus, Østre Landsret og nu Højesteret fandt, at Muhudiin Geele var skyldig i terror.

10. september 2010 eksploderede en bombe på et gæstetoilet på Hotel Jørgensen i Indre København. Ved en større politiaktion og under stor mediebevågenhed blev den formodede gerningsmand til eksplosionen pågrebet og undersøgt for bomber. Politiet havde svært ved at identificere ham, men d. 15. september lykkedes det dagbladet B.T. via en tidligere boksetræner fra Belgien, at identificere ham som den tjetjensk-belgiske Lors Doukaiev. Politiet mente, at Doukaiev var i færd med at fremstille en brevbombe af TATP med stålkugler, og at bomben skulle sendes til Jyllands-Posten. I maj 2011 blev den mistænkte kendt skyldigt i forsøg på terrorisme og idømt 12 års fængsel.

December 2010 afværgede PET en dansk-svensk kriminalsag. Ifølge politiets påstand ville flere militante islamister udføre en terroraktion mod Jyllands-Postens redaktion i København. Den 4. juni 2012 dømte Retten i Glostrup fire mænd for terror i sagen, og de fik hver 12 års fængsel. De fire mænd anholdes i december 2010, heraf er de tre indrejst fra Sverige til Danmark bevæbnet med maskinpistolog pistol. PET mener, de havde til hensigt at dræbe så mange som muligt i bladhuset på Rådhuspladsen.