Tidslinje: Kvindekampens historiske højdepunkter

Danske kvinders kamp for ligestilling har stået på i snart 150 år. Kampen har udspillet sig på mange fronter i samfundets sfærer - især på den civile, politiske og økonomiske arena.

Foto: Bent K Rasmussen

1857
Ugifte og enker får ret til at drive egen virksomhed.

1867
Kvinder kan blive lærerinder i kommuneskoler.

1871
Dansk Kvindesamfund stiftes.

1875
Kvinder får adgang til universitetet.

1877
De to første kvindelige studenter.

1883
Dansk Kvindesamfund kræver ligeløn.

1885
Nielsine Nielsen bliver første kvindelige læge.

1887
Nanna Berg bliver første kvindelige jurist.

1888
Dansk Kvindesamfund indsamler 20.000 underskrifter på et krav om kommunal valgret.
Kvindeligt Arbejderforbund stiftes.
Sædelighedsfejden raser:
Skal kvinder have seksuel frihed som mænd, eller skal mænd være
dydige som kvinder?

1893
Kvinder får adgang til Kunstakademiet.

1894
Kvinder får adgang til statsseminarerne.
Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg stiftes.

1898
Lov, som fratager danske kvinder deres statsborgerskab, hvis de gifter sig med udlændinge. Udenlandske kvinder, som gifter sig
med danske mænd, får til gengæld automatisk dansk statsborgerskab.

1899
Gifte danske kvinder får samme personlige myndighed som ugifte kvinder.
Danske Kvinders Nationalråd stiftes.
Tjenestepigeforeningen stiftes.

1901
Kvindelige industriarbejdere får ret til fire ugers barselshvile med økonomisk støtte.

1903
Kvinder får valgret til menighedsråd.

1904
Kvinder får lov til at studere teologi, men ikke til at udøve præstegerning.

1905
Kvinder får adgang til skolekommissioner og værgeråd.

1907
Kvinder får adgang til tekniske skoler.
Kvinder får valgret til hjælpekasser.

1908
Kvinder får kommunal valgret.
Enker får ret til forældremyndighed over egne børn.
Dansk Kvindesamfund udarbejder vielsesritual, hvor kvinders løfte
om underdanighed er udeladt.

1909
Ugifte kvinder får ret til at drive husmandsbrug.

1912
Vielsesritualet ændres, så kvinden ikke skal love manden underdanighed
i ægteskabet.

1915
Kvinder får almindelig politisk valgret.

1916
Kvinder opnår ret til at være nævninge.

1918
Fire kvinder i Folketinget (2,9 procent)

1921
Rigsdagen vedtager en lov, der ophæver mænds monopol på visse offentlige embeder – dog ikke inden for hæren og kirken.
Der var dog ingen forpligtelse til at ansætte kvinder, og det kom til
masseafskedigelse af offentligt ansatte gifte kvinder i 1930’erne.

1922
Gifte kvinder får del i forældremyndigheden over egne børn. Faderen
er dog stadig eneste værge.

1923
Forfatteren Thit Jensen indleder foredragsturne om “Frivilligt moderskab”
(prævention).

1924
Nina Bang bliver Danmarks første kvindelige minister.

1925
Danske kvinder, der gifter sig med udlændinge får ret til at beholde
deres statsborgerskab, indtil de forlader Danmark.

1930
Forbud mod at reklamere for svangerskabsforebyggende midler.
Den straf, som kvinder kan idømmes for provokeret abort, nedsættes
til maksimalt to års fængsel. Abortlæge eller kvaksalver kan
idømmes op til otte års fængsel.

1931
Kvinder får ret til at beholde deres næringsbevis efter giftermål og kan altså fortsætte som selvstændige. Som gifte kan de kun få næringsbrev,
hvis manden ikke har det.

1934
Kvindernes Oplysningsforbund indsamler 15.000 underskrifter for afskaffelse af straffen for provokeret abort. Samtidig afleverer en gruppe kristne kvinder 173.000 underskrifter på et ønske om at
bevare straffen.

1935
Regeringen nedsætter en befolkningskommission.

1936
Justitsminister Zahle nedsætter en Svangerskabskommission, som
anslår, at der årligt udføres 7.000 illegale aborter.

1938
Håndgerning og husgerning bliver obligatoriske skolefag for piger.

1939
Lov, der tillader abort, hvis den gravides liv eller helbred er truet af svangerskabet (medicinsk indikation), eller hvis graviditeten er resultatet af en voldtægt.
Ret til barselshvile otte uger før og otte uger efter fødsel – pligt til
fire ugers barselshvile med dagpenge efter fødslen.

1943
To kvinder i Folketinget (1,3 procent).
Dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på
grund af giftermål.

1945
Astrid Friis bliver Danmarks første kvindelige professor – i historie
ved Københavns Universitet.

1946
Ved kommunalvalget sætter mændene sig på 97 procent af taburetterne.
22 byråd og 1.117 sogneråd er helt uden kvinder

1948
Eva Madsen bliver Danmarks første kvindelige borgmester i Stege.
De tre første kvindelige præster ordineres.

1949
Mødrehjælpen får tilladelse til at informere gravide – og kun gravide
– kvinder om prævention.

1950
Kvinder får ret til at beholde deres danske statsborgerskab, selvom de gifter sig med en udlænding og flytter til udlandet.
Bodil Koch udnævnes til verdens første kvindelige kirkeminister.

1952
Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.
Kvinder kan få Dannebrogsordenen.

1953
Bodil Dybdal bliver den første kvindelige højesteretsdommer.
Grundlovsændring indfører kvindelig tronfølge.

1957
Kvinder får ret til at være værger for deres egne børn på lige fod
med mænd.

1960
14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede, to uger for selvstændigt
erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.

1961
Mødrehjælpen opretter præventionsklinikker og får nu tilladelse til
at informere alle om svangerskabsforebyggelse.

1962
Lov, som gør det muligt for kvinder at blive ansat i militære stillinger
– dog ikke i kampenheder. Ingen kvinder bliver dog ansat før
1971.Socialdemokraten Edel Saunte bliver Københavns første kvindelige
borgmester (Sundhedsborgmester).

1963
Dansk Kvindesamfund indsamler 70.000 underskrifter mod sambeskatning
af ægtefæller.

1965
Kvindekommissionen nedsættes.

1966
P -pillen frigives.

1967
Ophævelse af forbuddet mod at reklamere for svangerskabsforebyggende midler.
Ophævelse af forbud mod skriftlig pornografi.
S F fremsætter forslag om fri abort.
Børnetilskud anvises til moderen og ikke til faderen.

1969
Ophævelse af forbuddet mod billedpornografi.

1970
Rødstrømpernes første aktioner.
Flere kvindeorganisationer går sammen og danner Initiativgruppen
for Ligeløn.

1972
N y lov giver kvinder med lønnet politisk arbejde ret til barselsorlov.

1973
Provokeret abort legaliseres.

1975
Ligestillingsrådet oprettes.
FN’s internationale kvindeår.
For første gang flest kvindelige gymnasie-elever.

1976
Lov om ligeløn for mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi.
Dansk Kvindesamfund sætter for første gang positiv særbehandling
på programmet.

1978
Lov om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

1979
24 procent kvinder i Folketinget, 18 procent i de kommunale råd
og 15 procent i amtsrådene.

1980
Barselsorlov udvides til fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen.

1981
Efter kommunalvalget er der for første gang ingen kommunalbestyrelser
helt uden kvinder.

1982
Skattelovgivningen bliver kønsneutral.
Navneloven ændres, så kvinder ikke automatisk får mandens efternavn,
når de bliver gift.

1983
Gifte kvinder bliver selvstændige skattesubjekter. Sambeskatningen ophæves – efter at Dansk Kvindesamfund i 1913 rejste spørgsmålet
første gang.

1984
Mænd får adgang til barselsorlov – to uger umiddelbart efter fødslen og op til ti uger fra barnets 15 til 24 uge i stedet for moderen.

1985
Barselsorlov udvides til 24 uger efter fødslen.
Lov om ligestilling i offentlige råd, nævn og udvalg.
Lov, der giver mulighed for fælles forældremyndighed.

1988
Lov, der giver kvinder mulighed for at gøre tjeneste i militære kampenheder.

1989
Ændring af lov om ligebehandling, således at offentlige myndigheder
får pligt til at arbejde for ligestilling. Ingen beskrivelse af, hvad pligten indebærer.
Centrumdemokraten Mimi Jacobsen bliver Danmarks første kvindelige
partileder.

1993
Marianne Jelved, Det Radikale Venstre, bliver første kvindelige økonomiminister.

1994
Der indføres børnepasningsorlov.

1995
Bodil Nyboe Andersen første kvindelige nationalbankdirektør.
Lise-Lotte Rebel første kvindelige biskop i Danmark.
Nina Smith første kvindelige økonomiske vismand.
Hanne Bech Hansen første kvindelige politidirektør.

1999
For første gang lige mange mandlige og kvindelige studerende ved de lange videregående uddannelser.
Prostitution afkriminaliseres, men det er fortsat ulovligt at tjene
penge på andres prostitution.
Danmark får sin første ligestillingsminister.

1998
Lov om ligestilling på pensionsområdet.

2000
Dansk ligestillingslov. Ligestillingsrådet nedlægges og erstattes af en
minister for ligestilling, et ligestillingsnævn og et Videnscenter for Ligestilling.
Videnscenteret bliver dog nedlagt igen to år senere som led i den
nye borgerlige regerings besparelser.
Forskellen på mænds og kvinders gennemsnitsløn er 12-19 procent
i mændenes favør.

2003
Mændenes gennemsnitlige pensionsformue er 30 procent større end kvinders.

2005
Efter kommunalreformen er 91 ud af 98 borgmestre mænd. Offentligt ansatte kvinder tjener gennemsnitligt otte procent mindre
end offentligt ansatte mænd.

2007
N y forældreansvarslov, der som udgangspunkt har fælles forældremyndighed.
63,3 af de nyoptagne studerende ved Københavns Universitet er
kvinder.
Der indføres positiv særbehandling af mænd ved optagelse til visse
universitetsstudier.