København er ved at vokse ind i himlen. Hele 44 højhuse har bestået den politiske »ikke i min baghave«-test og er klar til at skyde i vejret og knejse over hovedstadens lave byprofil.
Og man kan ikke undgå at blive småfilosofisk, når man betragter byen fra oven:
»De er sgu smukke,« udbryder Jan Christiansen, da Berlingske fanger ham på hans kontor øverst i Codanhus til en snak om, hvad der er sket med København det seneste årti, hvor man synes at kunne se en kran, hvor man end kigger hen.
Jan Christiansen var i årene 2001 til 2010 Københavns stadsarkitekt med det forkromede overblik og den store blyant. Berlingske havde i første instans bedt den nuværende stadsarkitekt, Tina Saaby, fortælle, hvad hun mener om byens udvikling og særligt højhuse, men det har hun ikke ønsket.
Han var selv med til at sætte nogle af de første højhuse i København på tegnebrættet, og han var en central figur i etableringen af de nye kvarterer Ørestad, Nordhavn og Sluseholmen, ligesom han var involveret i byggeriet af DR Koncerthuset, Operaen og Skuespilhuset.
»Der er kommet en ny bevidsthed om, at København skal være en storby. Jeg kæmpede i 2005 sammen med Søren Pind (V) (bygge- og teknikborgmester i Københavns Kommune fra 1998-2006, red.) om at få det her i gang. Jeg kan huske, at vi havde et stort projekt nede på Krøyers Plads med nogle hushøje på 60 meter, de var ikke ret høje, og det var umuligt at få igennem. Det lykkedes ikke, men så er tiden modnet siden hen. Københavnere er blevet storbyfolk.«
Hovedstadens borgere er blevet klar til ny arkitektur, og det tilskriver Jan Christensen ikke kun dygtige arkitekter, men også Simon Spies. Det vender vi tilbage til.
Hvad er der sket med vores tilgang til højhuse de seneste ti år?
»Der er sket et paradigmeskifte, for hvis København skal være den nordiske metropol, som den formentligt skal være, så er man nødt til at bygge nyt og bygge meget. Den fortætning, der sker dér, skal både være karreer i øjenhøjde, men det skal altså også være højhuse. Højhusene er en positiv udvikling, for hvis København skal blive ved med at være en grøn by, har vi brug for at bygge højhuse. Det er den eneste måde, man kan skabe den fortætning, der skal til for at imødekomme tilflytningen.«
Her kan du se et kort over, hvor de 44 nye højhuse kommer i København
Postgrunden
Det er ikke alle, der er lige så glade for højhuse som Jan Christiansen. Det synes faktisk at være langt fra alle, der er det. Særligt Danica Pensions byggeri på Postgrunden bag Hovedbanegården har mødt kritik. Indre By Lokaludvalg foretog en borgerportalundersøgelse om projektet via e-Boks og fik 2.455 svar. Tre ud fire mener ikke, at huse over fem etager hører til på grunden, og syv ud af ti erklærer sig direkte imod »modig« arkitektur. Der er planlagt syv højhuse på op til 115 meter på grunden.
Teknik- og Miljøudvalget skal i dag, mandag, tage stilling til, om lokalplanen for Postgrunden skal sendes i offentlig høring.
»Byggeriet på Postgrunden er desværre et lysende eksempel på den type højhusbyggerier, der ikke gør noget godt for byen,« skriver teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.
Men igen er Jan Christiansen overvejende positiv:
»Et af de bedste projekter, vi har i øjeblikket, er det ned på Posthusgrunden, som Lundgaard & Tranberg laver, og hvor de laver nogle store karreer og nogle flotte, slanke højhuse ved siden af - det er jo kimen i den københavnske identitet med de lave karreer og de slanke tårne. Det, synes jeg, er lykkes på mange gode måder.«
»Selv Enhedslisten accepterer, at vi skal have højhuse i byen, fordi det giver den der fortætning, der er brug for. Så der er sket et paradigmeskifte i folks bevidsthed,« fortsætter han.
Vi har mange skrækeksempler på dårlige højhuse i København, f.eks. på Kalvebod Brygge, forstår du ikke godt folks bekymring?
»Kommunen skal tage sig sammen og kræve, at de højhuse, der kommer, bliver af høj kvalitet. Det skal styres, og det skal laves ordentligt. Vi har gode eksempler på højhuse efterhånden, og det er ikke bare smag og behag. Det har noget med slankhed og proportioner at gøre, der noget, der er bedre end andet, og jeg synes, at der er nogle projekter på vej, som er smadderflotte,« svarer Jan Christiansen.
Det er dog ikke alle højhuse, som den tidligere stadsarkitekt holder af:
»Der første højhus på Carlsberg er lidt kikset, men jeg håber da, at der kommer nogle bedre derude, men hvis Carlsberg skal være tæt, og der skal være nogle grønne områder også, så skal der være højhuse,« siger Jan Christiansen.
Er vi gode nok til at bygge højt, eller er vi stadigt ved at lære?
»Vi er forsigtige i København, for vi har ikke så meget erfaring i det, og byrummene, der opstår nede omkring højhusene, skal man være meget bevidste om. Men det kan man styre med beplantning og ved at udforme højhusene, så vinden ikke drøner ned ad facaderne og ødelægger rummene nede i bunden. Det er kendt stof, og de højhuse, der bliver bygget nu, tager højde for vindforhold, og der bliver lavet vindeksperimenter i stride strømme i øjeblikket.«
Den reserverede københavner i højhuset
Den verdenskendte danske arkitekt Jan Gehl bliver af mange beskrevet som den, der gav det endelige dødsstød til den franske arkitekt Le Corbusiers idé om byen som en »bo-maskine«. Jan Gehl mener, at byen skal give noget igen til menneskene i den - byen skal være for mennesker. Derfor har han notorisk været kritisk over for ideen om højhuse.
Men Jan Gehl har ikke noget at frygte, mener Jan Christiansen:
»Et højhus skal placeres på den rigtige måde. Det må ikke tage udsynet og kaste urimelige skygger. Men jeg mener, at vi har nogle eksempler blandt andet i Ørestad, som er rigtigt flotte,« siger han.
Et af Jan Gehls kritikpunkter er, at man gemmer sig væk oppe i højhusene og aldrig kommer ned i gadeplan og skaber det byliv, der gør, at en by bliver god at leve i.
»Jeg er ikke så bange for, at københavnerne bare bliver siddende oppe i deres højhuse, for de kommer sgu også nede på gaden. Ved højhuse kan man skabe tæthed i byen og forme det, som hollænderne kalder »den kritiske masse«, altså at der er underholdning i gadeplan med restauranter og alt sådan noget,« advokerer Jan Christiansen.
Han mener ikke, at københavnerne er for reserverede - og det tilskriver han en vis levemand:
»Sådan var vi. Vi skal ikke mange årtier tilbage, før vi var meget reserverede og ikke gik ret meget ud. Men som vi ser det i dag, så er københavnerne nogle helt andre, og de vælter jo ud på gaden, bare vejrudsigten siger mulighed for sol. Og det er ikke noget, som arkitekterne har skabt, det er en mentalitet, vi har fra Simon Spies - vi rejser sydpå og kommer hjem og begynder at sidde på fortovscafeer herhjemme.«
Om ti år har vi så et kæmpe højhus på mere 150 meter?
»Nej, nej. Overhovedet ikke. Det er jeg helt overbevist om, at vi ikke har. Men vi har fået en serie af højhuse, som er placeret på de rigtige steder og med nogle særlige arkitektoniske kvaliteter,« svarer Jan Christiansen, og slutter af med denne konstatering:
»Jeg sidder i Codanhus. Det er ikke det bedste eksempel på et højhus. Men når jeg kigger ud, er hele København virkelig ved at ændre karakter, og det er jo tankevækkende.«