Tidligere S-borgmester er vred på Thorning

Herlevs tidligere borgmester Kjeld Hansen langer i et åbent brev voldsomt ud efter sin partiformand, statsminister Helle Thorning-Schmidt. Hun er rendt fra sine løfter om betalingsringen, mener han.

Herlevs tidligere borgmester, Kjeld Hansen, langer ud efter statsminister Helle Thorning-Schmidt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Betalingsringen i København er endnu engang årsag til et voldsomt internt opgør hos Socialdemokraterne.
 
Herlevs tidligere S-borgmester Kjeld Hansen, der forlod sin post for tre uger siden, skriver i et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at han ikke bare er skuffet men hamrende vred over, at partiformanden er rendt fra sine løfter til de socialdemokratiske omegnsborgmestre.

Der findes kun et ord for partiformanden gerning

På et internt møde før valget skulle Helle Thorning-Schmidt ifølge flere kilder have forsikret borgmestrene om, at betalingsringen skal følge Ring 2 som oprindeligt planlagt og ikke kommunegrænsen, som regeringspartierne nu anbefaler.

- Hermed lever du ikke op til det fundament om betalingsringen, som du bad os om at acceptere på mødet, og du lever ikke heller ikke op til tilkendegivelsen om den fortsatte dialog med de berørte kommuner. Der er kun et ord for en sådan en gerning, men det er for slidt til, at jeg skal bruge det. Det er ikke længere stærkt nok, skriver Kjeld Hansen.

S-borgmestre vil have betalingsringen droppet eller udskudt

Det åbne brev til statsministeren kommer kun en uge efter, at en stribe S-borgmestre fra københavnske omegnskommuner i Berlingske opfordrede regeringen til at droppe betalingsringen eller i det mindste udskyde beslutningen, indtil der var investeret et milliardbeløb i mere, bedre og billigere kollektiv trafik.

Kjeld Hansen går skridtet videre og peger inddirekte på, at det er borgerne i omegnskommunerne, der med en historisk vælgeropbakning til Socialdemokraterne har bidraget mest til det socialdemokratiske arvegods.

Det får konsekvenser for Socialdemokraterne

- Du kan naturligvis vælge den vej, som transportministeren fra Jylland har anvist, men så vælger du noget værdifuldt fra, og du vil lægge et historisk brændende og begrænsende snit i hovedstadsområdet. Og du vil lægge et snit i dit parti, der vil få konsekvenser. Aldrig i min bevidsthed vil du få accept, skriver Kjeld Hansen til Helle Thorning-Schmidt.

Kjeld Hansen er enige med en række partifæller i, at en placering af betalingsringen ved kommunegrænsen til København vil flytte trængelsproblemerne fra hovedstaden til omegnskommunerne. Derudover peger han på, at betalingsringen vil skade forstædernes handelsliv, erhvervsliv, det frie skolevalg samt kultur- og fritidslivet.