Tidligere PET-chef om mobil-indsmugling: »Det er en ynkelig situation«

Kriminalforsorgen bør påtage sig ansvaret for, at flere af de varetægtsfængslede i terrorsagen fra København har haft adgang til mobiltelefoner under deres varetægtsfængsling, mener Hans Jørgen Bonnichsen. En forfejlet kritik, siger Fængselsforbundet.

Foto: Linda Kastrup. Arkivfoto: Omar el-Husseins formodede hjælpere har brugt i alt syv mobiltelefoner, mens de har siddet varetægtsfængslet.
Læs mere
Fold sammen

Kriminalforsorgen har ansvaret for, at fire af de fem mænd, der er sigtet for at have hjulpet Omar el-Hussein i dagene omkring terrorangrebet i København sidste år, har haft adgang til syv mobiltelefoner under deres varetægt.

Så kontant lyder vurderingen fra tidligere operativ chef hos Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen, efter at det torsdag kom frem, at de fire sigtede har kunnet bruge sammenlagt syv mobiltelefoner, selvom de er sigtet i en af danmarkshistoriens største kriminalsager - og selvom det er ulovligt, at have mobiltelefoner i cellerne.

»Nu skal jeg ikke stille mig til dommer over andre, men det er da indiskutabelt: I det øjeblik man overdrager personer i varetægtsfængsling til kriminalforsorgen, jamen så er det jo ikke andre end Kriminalforsorgen, som skal varetage de hensyn, der er betinget i forhold til en varetægtsfængsling,« siger Bonnichsen, der understreger, at brugen af mobiltelefoner potentielt kan påvirke sagens efterforskning.

Mobiler kan bruges til flugtforsøg

»Altså hvis man virkelig strammer buen, kan man jo tilrettelægge en terrorhandling, et flugtforsøg, true mennesker derude til at ændre forklaring, fjerne bevismateriale som politiet ikke har fået øje på og så videre med en mobiltelefon til fængslet,« siger han.

Torsdag forklarede formand for Fængselsforbundet, Kim Østerbye, at Fængselsforbundet ikke blev orienteret om, at der var tale om fanger, som kræver særligt opsyn. De fire personer er indsat på almindelige sigtelser, hvilket i disse tilfælde vil sige drab og drabsforsøg, og ikke som terrorsigtede. Men var fængselsbetjentene blevet gjort opmærksom på, hvilke fanger der er tale om, havde man reageret anderledes og sat dem på en særlig afdeling med begrænset fællesskab, fortalte Kim Østerbye til Politiken. Men den forklaring køber Bonnichsen ikke.

»Altså, hold nu op. Læser de ikke aviser? Følger de ikke med i medierne, om hvad det er for personer, der drejer sig om? Der må vi nok erkende, at det altså ikke kræver særlige advarsler fra politiet om, at de her har krav på en særlig opmærksomhed,« siger Hans Jørgen Bonnichsen og fortsætter sin bredside:

»Det er en ynkelig situation. I stedet burde de gå ind i et fællesskab og konstatere, at vi har et problem, som skal løses så godt og stærkt som overhovedet muligt, så vi ikke kommer i den samme situation igen. Det er da den rette måde at gøre det på, i stedet for at kaste aben fra den ene skulder til den anden skulder.«

Forbund: En nem kritik

Men så enkelt kan man ikke stille det op, svarer formanden for Fængselsforbundet igen.

»Det er nemt nok at sige, at vi godt kan læse aviser – ja, gu fanden kan vi læse aviser. Og vi ved godt, at de er en udløber af terrorsagen – de er ikke sigtet for terror, så for os har de siddet som helt almindelige varetægtsfængslede, som bliver visiteret i samme omfang som alle andre. Hvis vi havde fået at vide, at det var højrisikofanger, og politiet havde gjort opmærksom på, at vi skulle være særlig opmærksomme på dem, så havde vi selvfølgelig gjort det,« siger Kim Østerbye og uddyber:

»Når vi har varetægtsfængslede siddende, så sidder de på politiets anmodning. Det er i princippet ikke vores fanger. Så hvis vi skal gøre andet og mere end for alle andre, hvis vi skal ændre vores regler og stramme op for eksempel ved at begrænse adgangen til fællesskab, så er vi nødt til at have besked på det, for ellers foretager vi os noget ulovligt,« siger han.

2 betjente om 20-30 fanger

Ifølge Fængselsforbundet er der i et almindeligt arresthus typisk kun to mand til at håndtere 20-30 fanger. De skal tage sig af alt fra fangernes mad og toiletbesøg, rengøring, visitation og lukke besøgende ind, så derfor er presset så stort, at det »ikke er svært at forestille sig, at der kan smugles noget forbi,« siger Kim Østerbye.

»Derfor mener jeg heller ikke, det her bare handler om at skærpe den daglige årvågenhed. Hvis der er fanger, vi skal tage os særligt af, så skal vi have det at vide. Hvis det er fanger i varetægt, så er det politiets ansvar at sikre sig, vi får det at vide,« siger Kim Østerbye.

De fire varetægtsarrestanter er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg ved at have hjulpet Omar el-Hussein, da han i februar sidste år dræbte to personer i København – den ene ved spillestedet Krudttønden og den anden foran synagogen i Krystalgade.

Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere kritikken fra Hans Jørgen Bonnichsen.