Der er behov for en helt ny styreform i Københavns Kommune, så det bliver klarere, hvem der har ansvaret for den førte politik og kommunale forvaltning.
Det mener de to tidligere socialdemokratiske overborgmestre i København, Frank Jensen og Ritt Bjerregaard, der tilsammen har stået i spidsen for kommunen i 15 år frem til 2020. De bakkes op af professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet Poul Erik Mouritzen, der kalder den nuværende styreform i kommunen for »den værst tænkelige styreform i en kommune, demokratisk set«.