Tidligere klimarådsformand: Klimaomstillingen behøver ikke at være voldsomt dyr

Langt størstedelen af klimaløsningen kan sikres med skatteomlægninger. En stigning i det samlede skattetryk kan også blive relevant, men i mindre grad, vurderer økonomiprofessor og tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd.

dd
Tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er relativ optimistisk angående finansiering af klimaløsningerne. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mandag stod direktøren for Dansk Energi, Lars Aagaard, frem i Berlingske med et krav til politikerne. Politikerne bør fortælle befolkningen, hvor pengene til den grønne omstilling og de omfattende CO2-reduktioner skal komme fra. Og der er ingen vej uden om at lade indkomstskatterne stige, hvis man skal nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, med mindre man gennemfører store besparelser, lød det fra direktøren.

»Jeg kan slet ikke høre nogen i debatten, der fremfører det. Politikerne bliver nødt til ærligt at sige: Hvis vi skal nå de 70 procent, så kommer vi til at hæve indkomstskatten, fordi det for vores samfund er den mindst skadelige måde at få de penge i kassen,« sagde Lars Aagaard til Berlingske.

Peter Birch Sørensen, professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet og tidligere formand for Klimarådet og forhenværende overvismand i Det Økonomiske Råd, er langt hen ad vejen enig med direktøren for Dansk Energi.

»Når staten mister indtægter fra afgifter, er det fornuftigt at kræve mere ind over indkomstskatten ud fra et hensyn til økonomisk effektivitet, men også af hensyn til indkomstfordelingen i samfundet. Indkomstskatten er en skat med en bred base, hvor politikerne kan få den fordelingsvirkning, de vil have,« siger den tidligere overvismand.

Men han påpeger, at klimaløsningen primært kræver en skatteomlægning. Og efter hans vurdering i mindre grad en stigning i det samlede skattetryk.

»Jeg synes, at det er forkert at fremstille det, som om det skulle betyde, at det samlede skattetryk kommer til at stige markant. Jeg synes, at det er vigtigt at pege på, at det primært handler om en omlægning af skatterne.«

Når bilerne ikke belaster miljøet så meget, er der heller ikke grundlag for at have så høje bilafgifter som i dag. Det er »helt logisk«, mener økonomiprofessoren.

Peter Birch Sørensen, professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet

»Hvis ikke politikerne ønsker at foretage besparelser andre steder, så skal skattetrykket stige.«


»Det er klart, at hvis staten samlet skal bruge flere penge for nå målet om 70 procents drivhusgasreduktion, så kommer det samlede skattetryk til at stige. Men jeg synes bare, at man skal passe på ikke at fremstille det, som om der nu skal den helt store skattestigning til.«

Du åbner en dør på klem. Men tror du, at det er realistisk, at man kan undgå stigninger i det samlede skattetryk?

»Hvis ikke politikerne ønsker at foretage besparelser andre steder, så skal skattetrykket stige. Statens udgifter til den grønne omstilling kan enten finansieres ved at lade forurenerne betale via en højere CO2-afgift eller ved at lade skatteyderne i almindelighed betale via f.eks. højere indkomstskat. Men staten kan også bruge direkte regulering, hvor man påbyder den private sektor at bruge bestemte grønne teknologier, selvom de måtte være dyrere end teknologier baseret på fossile brændsler. Det vil ikke direkte belaste statskassen, men vil selvfølgelig give husholdninger og virksomheder nogle ekstra omkostninger,« siger Peter Birch Sørensen.

Udgifterne er »små tal«

Der findes en række skøn over, hvad reduktionen i CO2 og andre drivhusgasser på 70 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet vil koste. Fælles for dem er, at det er stærkt usikre beregninger. Cepos’ skøn lyder på 26 milliarder kroner. Dansk Energi estimerer 30 milliarder kroner. Udgifterne dækker vel at mærke over de samlede samfundsøkonomiske udgifter, som politikerne for eksempel via påbud eller forbud kan tvinge virksomheder til at være med til at betale.

»Hvis man tager Cepos’ og Dansk Energis skøn for pålydende, selv om de ikke tager højde for de mulige erhvervsøkonomiske gevinster ved grøn omstilling, så er det stadig kun omkring et års normal økonomisk vækst, som vi skal give afkald på. Derefter kan vi fortsætte med at opleve en stigning i vores levestandard,« siger han.

Andre skøn handler om, hvad det vil koste fremme i 2050, hvis samfundet med kendt teknologi gør sig helt uafhængig af fossile brændsler.

»Flere analyser når frem til, at det drejer sig om cirka en halv procent af bruttonationalproduktet, det vils sige 10 til 15 milliarder kroner. Det inkluderer ganske vist ikke omkostningerne ved at sænke landbrugets udledninger, men jeg synes stadig, at det er forholdsvis små tal,« siger Peter Birch Sørensen.

Selv om landbrugets CO2-udledninger er store, så er der også gevinster at hente. Så samlet set fastholder økonomiprofessoren, at regningen er mindre, end hvad det lyder til, når man følger debatten.

»Vismændene har jo påpeget, at det kan være ret billigt at reducere udledningen i landbruget, når man tager gevinsterne for vandmiljøet med,« siger Peter Birch-Sørensen.

Vil den økonomiske vækst ikke gå en del ned, hvis vi begynder at hæve indkomstskatterne?

»Det kan gå lidt ud over arbejdsudbuddet, men det vil jo ikke få den tekniske udvikling til at gå i stå, og det er den, der er hoveddrivkraften bag væksten. Og afgifter udhuler jo også reallønnen og kan gå ud over arbejdsudbuddet, så hvis vi f.eks. taler om, at staten hæver bundskatten for at kompensere for en lavere beskatning af elbiler, så er det en ren skatteomlægning, der ikke vil have nogen nævneværdig virkning på arbejdsudbud og beskæftigelse.«

Men er bilsektoren, hvor vi ikke i Danmark har nogen produktionsvirksomheder, ikke et smart sted at beskatte, uden at det går direkte ud over danske arbejdspladser?

»Bilafgifter kan du tænke på som en skat på en del af dit forbrug. Afgiften udhuler reallønnen, og fagbevægelsen er jo ikke så naiv, at den vil acceptere lavere lønkrav, hvis man bare omlagde fra indkomstskat til afgifter. Sådan fungerer det jo ikke.«

Når Peter Birch Sørensen er relativ optimistisk angående finansiering af klimaløsningerne, skyldes det ikke kun en vurdering af selve regningens størrelse. Det handler også om, at fremtidig teknologi kan gøre det billigere, end man antager. I debatten tegnes ofte et valg mellem en klimaløsning eller økonomisk vækst. Et synspunkt, som han er uenig i.

»Der er jo ikke nogen grund til at antage, at de tekniske fremskridt vil stoppe, fordi vi laver grøn omstilling. Tværtimod. De produktivitetsstigninger, der gør, at vi år for år bliver rigere – de vil jo ikke standse. Men vi kan være nødt til i en kortere periode at reservere velstandsstigningen eller i hvert fald dele af den til at finansiere klimaløsningen,« siger økonomiprofessoren.