Det har uden tvivl været nogle turbulente dage for den tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Jakob Scharf, og hans forhenværende arbejdsgiver.

Fredag fik efterretningstjenesten gennemtvunget et fogedforbud mod publiceringen af en bog om PET, hvor Scharf er hovedkilde. En kontroversiel sag, fordi efterretningstjenesten ikke kendte bogens indhold, men blot var blevet bekymret på baggrund af bogomtalen på forlagets hjemmeside.

Siden er det kommet frem, at tjenesten forud for forbuddet sendte et varselsbrev til Scharf. For den tidligere chef i tjenesten har tidligere underskrevet en skærpet tavshedserklæring og derfor forpligtiget sig til at indhente en godkendelse fra PET, hvis han ønsker at videregive oplysninger fra sin tid hos tjenesten - for eksempel i form af et bogprojekt.

En bemærkelsesværdig sag, mener Hans Jørgen Bonnichsen, der ligesom Scharf har en fortid som chef i PET og derfor kender systemet.

Bonnichsen kalder udviklingen for »ærgerlig« for hovedpersonen, men understreger også, at Scharfs underskrift på den skærpede tavshedserklæring ikke er ensbetydende med, at Scharf har overtrådt straffelovens bestemmelser om sin tavshedspligt. Der kan være tale om et aftalebrud med PET - men det kræver en nøgtern vurdering af informationerne i bogen, før man kan afgøre, om han har overtrådt sin tavshedspligt.

Men hvor almindeligt er det, at chefer hos PET bliver bedt om at skrive under på en skærpet tavshedserklæring?

»Jeg har været ni år i PET, og jeg har aldrig nogensinde underskrevet en sådan erklæring,« siger Bonnichsen, der heller »aldrig nogensinde« er blevet bedt om at underskrive en skærpet erklæring - kun den »normale« erklæring i forhold til tavshedspligt.

At Scharf til gengæld har underskrevet den strengere version, skyldes ifølge Bonnichsen, at den først er indført hos PET i Scharfs tid.

»Det er formentlig ham – eller systemet hos PET – der har lavet den. Han er selvfølgelig en del af systemet, og derfor skal han også som øverste ansvarlig gå foran og underskrive den erklæring.«

Man kan argumentere for, at det ville give god mening, hvis en person som dig også havde skrevet under på sådan en aftale, nu hvor du er så synlig i medierne og netop udtaler dig om PETs arbejde?

»Det har man ikke bedt om – og hvorfor i alverden skulle man gøre det? Jeg er som Scharf fuldstændig totalt bevidst om, hvad jeg kan sige. Jeg ved da lige præcis, hvor langt mine udtalelser rækker i forhold til brud på tavshedspligten, og jeg kunne aldrig nogensinde finde på at bryde min tavshedspligt.«

»Jeg kunne aldrig nogen sinde finde på at skade rigets sikkerhed eller PETs arbejde, men det er da ikke ensbetydende med, at man ikke kan medvirke til at offentligheden får et bedre belyst fundament i forhold til deres vurdering af Politiets Efterretningstjeneste.«

Hvordan sikrer du selv, at du ikke fået afsløret hemmeligheder fra din tid i PET, som du ikke må?

»Det behøver man da ikke sikre sig for. Når man har været i PET i ni år, som jeg har været – to år mere end Scharf – så ved man da helt præcist - fuldstændig ind i rygmarven - hvad man kan tillade sig at sige. Og så bliver man jo i øvrigt vejledt,« siger han med henvisning til, at det på de klassificerede informationer fremgår, hvis oplysningerne er hemmelige.

»Så du er da ikke et sekund i tvivl om, hvordan du kan agere. Det er der, man undervurderer Scharf og hans juridiske viden og indsigt (i forhold til at bede ham underskrive en skærpet tavshedserklæring, red.).«

»Det er at undervurdere et menneske, som har siddet og været ansvarlig, og som har gjort et ypperligt stykke arbejde. At man går ind og så overhovedet ikke vurderer på det faktum, er uanstændigt – lad mig bare bruge så stærkt et ord.«

Kan man bruge den her skærpede tavshedserklæring til noget?

»Overhovedet ikke. Hvis han stadig havde været ansat i systemet, kunne man måske rejse en disciplinærsag – advarsel, bøde og den slags ting, men du kan ikke bruge det her til noget som helst.«

Den vurdering deler lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet, Pernille Boye Koch. Til Politiken fortæller hun således, at erklæringen efter hendes juridiske vurdering, ikke kan lægges »til grund for noget som helst«.

Fredag 7. oktober blev der på PETs foranledning nedlagt fogedforbud mod bogen »Syv år for PET« i Københavns Byret. Senere fulgte et forbud mod offentliggørelse af bogens indhold for Ekstra Bladet, Radio24Syv og en række boghandlere.

Det forbud valgte Politiken at se stort på, og søndag udkom et særtillæg til avisen med hele bogens indhold. Bogen er skrevet af Politiken-journalist Morten Skjoldager på forlaget People's Press.

Tirsdag anmodede PET så byretten om at ophæve fogedforbuddet mod »Syv år for PET« med virkning fra 9. oktober.