Tidligere amerikansk stabschef: Whistleblowere er nødvendige

Lawrence Wilkerson var under Irak-krigen stabschef for udenrigsminister Colin Powell. Han mener, at whistleblowere, herunder Edward Snowden, er en nødvendighed i USA.

Lawrence Wilkerson forlod sit job som stabschef for Colin Powell, da USAs brug af tortur i Abu Gharib-fængslet i Irak blev offentligt kendt. Han mener, at der er et stigende behov for whistleblowere. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Godmorgen, FBI, hvordan går det?«

Sådan hilser Lawrence Wilkerson en gang imellem ud i luften, når han står op. Han er en af dem, der råber højt i den amerikanske debat om whistleblowere, som senest er blevet aktualiseret af den tidligere NSA-ansatte Edward Snowden.

Derfor ved han også godt, at han bliver systematisk overvåget af blandt andre FBI. Og af samme grund mener han, at whistleblowerne er nødvendige i USA.

Tilbage i 2003, umiddelbart før USA gik i krig i Irak, var Lawrence Wilkerson stabschef for den daværende amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, og stod blandt andet bag den præsentation, som Powell i februar 2003 præsenterede for FNs Sikkerhedsråd forud for krigen. Noget, han senere fortrød.

Lawrence Wilkerson havde før sin stilling som stabschef arbejdet 35 år i USAs militær. Han er nu en af kritikerne af både krigen i Irak, men også det »tyranni og totalitarismen«, som han kalder det, USA bevæger sig hen imod.

»Det er simpelthen ikke muligt at gå den gængse vej med oplysningerne, som disse mennesker sidder med. Det har min erfaring i regeringen og militæret lært mig,« forklarer Lawrence Wilkerson på spørgsmålet om, hvorfor de følsomme oplysninger fra de amerikanske whistleblowere ikke kan komme ud på anden vis.


Arbejdet som stabschef havde han, indtil han skulle aflevere en rapport om fængslet i Abu Gharib i Irak. Sagerne om tortur blev et vendepunkt for Lawrence Wilkerson, som i 2005 fik ham til at tage sit gode tøj og gå. Siden er hans kritik af Obama-regeringen og det, han betegner som magtmisbrug, taget til.

»Vi arbejder i regeringen på at beskytte hemmeligheder. Nogle hemmeligheder skal naturligvis beskyttes, men de fleste hemmeligheder i statsapparatet, måske 90 pct., dækker over private, der bruger magten ureglementeret. Selv om man selvfølgelig skal være tro mod sit embede, vægter USAs forfatning højere og skal overholdes,« siger Lawrence Wilkerson.

Obama retsforfølger whistleblowere

Ifølge Wilkerson er der med Obama-administrationen ikke blevet mindre arbejde for de amerikanske whistleblowere.

»Præsident Obama har i mange henseender overgået Bush i forhold til overvågningsstaten, i forhold til brugen af droner i hele verden og i form af at bruge domstolene. Især Højesteret, som håndterer føderale love, herunder også USAs forfatning, som bliver brugt til at jagte folk, der prøver at påvise magtmisbrug. Præsident Obamas justitsministerium har retsforfulgt flere whistleblowere end nogen anden præsident i Amerikas historie,« siger Lawrence Wilkerson.

Han spår om, at vi i fremtiden vil se flere og flere af de amerikanske whistleblowere. Og det med god grund.

»Vi har gode love. Vi overholder dem bare ikke. Et eksempel er Thomas Drake, som i 2006 lækkede oplysninger om NSA. Ifølge vores love skulle han have haft en klækkelig belønning for sit arbejde. I stedet blev han retsforfulgt og erklærede efterfølgende sig selv konkurs.


»Vi bør motivere disse mennesker, ikke straffe dem.« Men er det ikke svært for den amerikanske regering at bifalde Snowden for det, han gjorde?

»Når man eksponerer noget, der er forkert, og dine ledere er uenige, har du et problem. Der bør nogen beslutte, hvem der har ret. Desværre så vi i Obamas interview om Snowden, at man ikke får retfærdighed ud af det lederskab. Fordi de tager fejl og prøver at dække over, at de tager fejl. Den eneste måde at bryde det på er, hvis befolkningen kræver en mere gennemsigtig og mindre magthungrende regering.« Ville du selv have gjort det, som Snowden gjorde? »Det er en kæmpestor pris at betale, og det kan umuligt have været nogen nem beslutning. Jeg støtter Snowdens afsløringer, men jeg ved ikke, om jeg selv ville være klar til at ofre det, som Snowden har.«