Tibetkommissionen drukner i dokumenter og bliver ikke færdig til tiden

Tibetkommissionen skulle være færdig med sit arbejde om godt et halvt år. Men den er dårligt kommet i gang. Myndigheder er tilbageholdende, mængden af dokumenter er overvældende, og efterretningstjenester gør processen langsom.

Der har lange udsigter for Tibetkommissionen at blive færdig med sit arbejde. Arkivfoto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Egentlig skulle Tibetkommissionen være færdig med sit arbejde 4. juli 2020. Senest.

Men det når den ikke at blive.

Faktisk er det langt fra sikkert, at kommissionen når at komme i gang med den række af afhøringer, der skal hjælpe den med at kulegrave, om danskeres grundlovssikrede ytringsfrihed er blevet knægtet i forbindelse med kinesiske statsbesøg, inden deadlinen.

Det fremgår af den seneste orientering, som Tibetkommissionen har sendt til Folketinget, hvori det blandt andet hedder:

»På grund af den tid, som det har taget de undersøgte myndigheder at udføre det store arbejde med at afdække deres systemer, gennemføre søgninger og aflevere materiale (...), er det ikke muligt for kommissionen at afslutte sit arbejde inden for to år regnet fra kommissionens gennedsættelse, sådan som det er omtalt i kommissoriet«.

90 millioner dokumenter

Af orienteringen fremgår det, at Tibetkommissionen har modtaget flere end 90 millioner dokumenter, siden den blev nedsat for knap halvandet år siden. Blandt de mange kilder er mailbokse fra over 2.000 relevante personer og »samtlige 23 tilgængelige« ministermailbokse fra Stats-, Justits-, Udenrigs- og Forsvarsministeriet.

Tibetkommissionen, orientering nummer 8

»Kommissionens nuværende bud på et tidspunkt for indledning af en større afhørings-/genafhøringsrunde er (...) eftersommeren og efteråret 2020«


Det er dog ikke ensbetydende med, at alle har efterkommet kommissionens ønsker om adgang til dokumenter. For fire måneder siden forventede kommissionen, at alt relevant materiale var blevet overdraget senest i oktober 2019, men sådan er det ikke gået.

»Kommissionen har løbende været i dialog med de undersøgte myndigheder om udlevering af materiale, der kan være relevant for kommissionens undersøgelse. Dialogen pågår fortsat,« skriver kommissionen i den seneste orientering.

Her fremgår det også, at man i september havde en løsning klar til at søge i de mange dokumenter. Men i takt med, at antallet af dokumenter er vokset, har kommissionen måttet sande, at den påregnede datapladsmængde var for lille.

Oprindeligt havde man indkøbt et system, der kunne håndtere 30 terabyte data, men der er i øjeblikket en udvidelse af den datamængde i gang. En IT-professor fra University of Oregon har tidligere beregnet, at én terabyte svarer til knap 86 millioner sider i et Word-dokument, 17.000 timers lydoptagelse og cirka 500 timers videooptagelse.

Afhøringer udskydes

Arbejdet med at finde og søge i de mange dokumenter bliver besværliggjort af, at en del af søgegennemgangen skal foregå hos henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) »af hensyn til statens sikkerhed«.

Der blev ved den oprindelige Tibetkommission foretaget flere end 75 afhøringer, og da den gennedsatte kommission sidste vinter tog hul på en ny omgang afhøringer, nåede otte politifolk at blive udspurgt.

Men før alle myndigheder har afleveret alt deres materiale, og kommissionen har haft mulighed for at gennemgå det, vil man som udgangspunkt ikke kunne planlægge flere afhøringer. Det skriver kommissionen i sin orientering til Folketinget.

Det kan betyde, at kommissionens arbejde får lange udsigter.

»Kommissionens nuværende bud på et tidspunkt for indledning af en større afhørings-/genafhøringsrunde er efter en vurdering af de indtil nu indkomne mængder af data og på baggrund af de foreløbige erfaringer fra søgearbejdet eftersommeren og efteråret 2020.«

»Tag flaget fra dem, kom!«

Tibetsagen begyndte i 2012, da Kinas daværende præsident, Hu Jintao, kom på et officielt tre dage langt statsbesøg i Danmark.

På besøgets anden dag fjernede politiet demonstranter med Tibet-flag og brugte mandskabsvogne til at skærme Tibet-venlige demonstranter fra præsidentens rute gennem København.

I 2015 nåede en sag om statsbesøget Østre Landsret. I første omgang nægtede Københavns Politi at udlevere lydoptagelser fra dagen, men blev pålagt det af landsretten. Det var her, man for første gang kunne høre den senere så berømte befaling: »Tag flaget fra dem, kom!«.

I oktober 2015 nedsatte daværende justitsminister, Søren Pind (V), den oprindelige Tibetkommission. Året efter blev de første afhøringer indledt, og i april 2017 blev de sidste spørgsmål stillet.

I slutningen af året afgav Tibetkommissionen sin beretning, hvor der blevet peget på to mellemledere hos politiet som ansvarlige for krænkelsen af demonstranternes grundlovssikrede rettigheder.

Men der sluttede sagen så langt fra.

»Det var det samme, vi gjorde i 1995«

Det følgende forår, foråret 2018, kom det frem, at Tibetkommissionen ikke havde haft adgang til en række centrale dokumenter og kilder i sit arbejde. Radioprogrammet »P1 Orientering« afslørede således i marts, at politichefers e-mail blev slettet, før kommissionen skulle foretage sin undersøgelse.

I maj fulgte programmet op med en afsløring af, at Udenrigsministeriet lå inde med backup af mailkorrespondancer fra afgåede ministre og embedsmænd. Men disse e-mail blev aldrig udleveret til Tibetkommissionen.

I begyndelsen af juni kom det frem, at Rigspolitiet havde overset et mailarkiv, der kunne have været relevant for Tibetkommissionen. Det fik til sidst et politisk flertal til at kræve, at kommissionen skulle gennedsættes.

Det krav gik daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), med til 7. juni, og 4. juli 2018 forelå det endelige kommissorium. Det var heri, at deadlinen 4. juli 2020 stod skrevet. Men den bliver altså ikke overholdt.

I mellemtiden havde to tidligere politifolk fortalt til Berlingske, at det i årtier har været fast praksis at skærme kinesiske VIP-gæster for demonstranter.

»Jeg tænkte: »Hold kæft, mand. Det var det samme, vi gjorde dengang i 1995«,« sagde Torben Juel Eriksen, pensioneret politikommissær, til Berlingske.

Det fik Søren Pape Poulsen (K) til at kræve, at kommissionen skulle undersøge alle kinesiske statsbesøg helt tilbage til 1995. Tibetkommissionen opgjorde sidste efterår antallet af kinesiske statsbesøg, der skulle undersøges, til 199.

»Over de 23 år (siden 1995, red.) har den it-mæssige udvikling nødvendiggjort løbende udskiftninger af myndighedernes it-systemer, hvilket udgør en yderligere komplikation i indhentelsen af og søgningen i data,« skrev kommissionen i en orientering for et år siden.