Ti forskere frikendt for videnskabelig uredelighed

En række skoleforskere er blevet beskyldt for at manipulere med forskning, men ifølge Nævnet for Videnskabelig Uredelighed er der ikke hold i anklagerne.

En skoleforsker beskylder andre forskere for at manipulere med data i en grad, så det er blevet en sag for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Men ifølge nævnet er der ikke belæg for at sige, at de pågældende forskere har gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Kendte skoleforskere som professor Niels Egelund fra Aarhus Universitet (AU) og forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College kan ånde lettet op.

Akkurat som otte andre forskere har de nemlig ikke begået videnskabelig uredelighed, fremgår det af en ny afgørelse fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Forskerne har netop modtaget afgørelsen fra nævnet, og afgørelsen er en foreløbig kulmination i en opsigtsvækkende sag, hvor ikke mindst Andreas Rasch-Christensen har været hovedanklaget.

Forskerne har, som det hedder på folkeskolen.dk, »været indklaget til nævnet i fem sager med i alt 55 punkter, som retter en kraftig kritik mod det forskningsmæssige grundlag for indførelsen af læringsmålstyret undervisning«.

Folkeskolen.dk kunne forleden oplyse, at de ti forskere havde modtaget et brev fra nævnet, hvoraf det fremgik, at et enigt nævn har »på sit møde 28. februar 2019 truffet afgørelse om, at de anmeldte ikke har handlet videnskabeligt uredeligt«.

Med andre ord har nævnet afvist den klage, som lektor i pædagogik på University College Lillebælt Keld Skovmand indgav sidste år via Aarhus Universitet.

Som beskrevet i Berlingske mener Keld Skovmand, at bl.a. Andreas Rasch-Christensen, men også professor Jens Rasmussen fra AU, har manipuleret med forskning fra udlandet.

Det blev ifølge Keld Skovmand brugt til at legitimere den såkaldte kompetencemålstyring, der blev indført med reformen af læreruddannelsen i 2013, og læringsmålstyringen, der kom med folkeskolereformen i 2014.

»Jeg er rystet«

Meldingen fra nævnet kommer ikke bag på Andreas Rasch-Christensen, mens den til gengæld chokerer Keld Skovmand.

»Det er forventet,« siger Andreas Rasch-Christensen til Berlingske.

Han beklager, at det overhovedet er kommet til klager over videnskabelig uredelighed. Han er dog enig i, at det er »vigtigt at diskutere centrale temaer som samspillet mellem forskning og policy«.

Som han ser det, kan og bliver forskning tolket, anvendt og vurderet, når den bliver sat i forbindelse med f.eks. politiske reformer.

Over for folkeskolen.dk beskriver Keld Skovmand sig som »rystet« over beslutningen fra Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

»Det kommer virkelig bag på mig, og jeg er rystet. Jeg mener at have dokumenteret tilfælde af plagiering og f.eks. flere tilfælde, hvor de fremsiger påstande, som der ikke er dækning for i kilden. Hvis det ikke er uredeligt, så ved jeg ikke, hvad det er,« siger han til folkeskolen.dk.

Professor Niels Egelund kalder afgørelsen en »enorm lettelse«.

»Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg fik den. Det har naget mig hver eneste dag siden, og jeg har været vågen om natten og spekuleret på, hvad det her dog er for noget. Det, han har anklaget mig for, er jo et forord, som slet ikke er en videnskabelig tekst,« siger han til folkeskolen.dk.

Tvivlsom forskningspraksis

Nævnet har dog alene forholdt sig til spørgsmålet om videnskabelig uredelighed.

Altså kan der godt være tale om, at der er blevet bedrevet såkaldt tvivlsom forskningspraksis. Derfor er alle klagerne blevet sendt retur til AU, der i april modtog dem fra Keld Skov, inden de derfra blev sendt videre til nævnet.

AU ejer så at sige den kritiserede forskning, og det bliver op til universitetets praksisråd at se nærmere på klagerne.

Andreas Rasch-Christensen skønner umiddelbart, at det vil tage nogle måneder.