Thorvald ved roret

Bridgeskolen

Planlæg nedenstående spil i 5♦ på Østs hånd. Udspil fra Syd: ♥2 til Nords es, ♥5 retur. Hint: Ruderne sidder 3-1 i Syd med damen garderet, Nord har ♠K og Syd har ♠10 - kan du bruge disse oplysninger?!

♠ D965
♥ B9
♦ EK4
♣ EB62
N
VØ
S
♠ EB8
♥ K64
♦ B87532
♣ 9


Meldingerne:

Vest
1♣
dbl
4♦
Nord
1♥
pas
pas
Øst
2♦
3♥
5♦
Syd
2♥
pas
a.p.


Vests dobling viste en god hånd uden en god melding, og Østs 3♥ spurgte efter hjerterhold.
Fordelingen:

♠ K4
♥ E10753
♦ 10
♣ D10875
♠ D965
♥ B9
♦ EK4
♣ EB62
N
VØ
S
♠ EB8
♥ K64
♦ B87532
♣ 9
♠ 10732
♥ D82
♦ D96
♣ K43


Thorvald Aagaard gør sig hyppigt bemærket med gode spilføringer, og dette spil fra semifinalen i slutspillet var ingen undtagelse.
Mod 5♦ i Øst startede modspillet med to gange hjerter. Thorvald vandt med ♥K, gik på bordet på ♦E og spillede en lille spar hjem til knægten. Nu fulgte med stor forudseenhed elimination af klørene for at lægge op til et slutspil af Syd: ♣E, klør til trumf, ♦K, klør til trumf, hjerter til trumf og klør til trumf. Som Syd ville jeg ikke trumfe over, men stikket efter blev jeg sat ind på ♦D og måtte spille spar, hvor Thorvald naturligvis lagde lavt fra bordet. Med ♠K anden i Nord var slutspillet ikke nødvendigt, men med sparene 3-3 havde det været afgørende at tvinge Syd til at spille ud fra ♠10.