Thorning i krisemøde om betalingsringen

Der er gået storpolitik i betalingsringen. Regeringen mødes i morgen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) går nu aktivt ind i sagen om betalingsringen. Det erfarer TV2 News. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kilder bekræfter over for bt.dk, at et krisemøde vil blive afholdt forud for statsministerens tirsdags-pressemøde. I de seneste uger har finansminister Bjarne Corydon (S) og skatteminister Thor Möger (SF) arbejdet på at lave en aftale, begge partier kan leve med. Når

Når statsministeren går ind i sagen, tyder det på, at de ikke er blevet enige. Tirsdag ventes statsministeren at komme med en konkret udmelding om betalingsringen, når hun holder pressemøde kl. 11.30.

Uenighederne går blandt andet på, hvordan indtjeningen fra betalingsringen skal bruges.

Betalingsringen er et prestigeprojekt for det hårdt trængte regeringsparti, SF. Medlemsflugten fra SF er så massiv, at kommentatorer vurderer, at succes med betalingsringen har altafgørende betydning for partiet.

Ifølge hårdnakkede rygter på Borgen er uenighederne så voldsomme, at SFerne skal have været nødt til at true med at forlade regeringen, hvis Socialdemokraterne vil presse dem til at opgive den forhadte ring.

Selvom betalingsringen fra begyndelsen har været et SF-projekt, har sagen også kostet Socialdemokraterne mange tæsk i medierne. I tirsdags kom Helle Thorning-Schmidt selv i ilden på sit eget pressemøde, da hun skældte en journalist ud for ikke at kende teksten om betalingsringen i regeringsgrundlaget. Det viste sig, at det var hende selv, der ikke kendte teksten.