Thorning gav tvivlsomme oplysninger om overvågning

Statsminister Helle Thorning-Schmidt gav forleden Folketinget irrelevante og misvisende oplysninger i forbindelse med overvågnings-debatten, siger eksperter. Statsministeren er i fuld gang med at vildlede hele befolkningen, fastslår juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forsvarede ihærdigt regeringens politik på aflytningsområdet i spørgetimen på Christiansborg i tirsdags, hvor hun gentagne gange fastslog, at ingen af regeringens ministre har kendskab til »ulovlig aflytning«. De mange uklare svar og ubesvarede spørgsmål er et direkte udtryk for foragt for demokratiet, mener Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet og procesret ved Aarhus Universitet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun var ellers godt forberedt. Da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i tirsdags åbnede den nystiftede spørgetime i Folketinget, kastede hun sig direkte ud i overvågningsdebatten og leverede et længere forsvar for samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester.

I godt fem måneder har historier baseret på lækkede dokumenter fra den tidligere efterretningsansatte amerikaner Edward Snowden udløst ophedede telefonsamtaler mellem statsledere, nedsmeltede diplomatiske forbindelser og røde ører. Den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency (NSA) er blevet afsløret i at have aflyttet adskillige allierede, og særligt det fordækte kig ned i forbundskansler Angela Merkels mobiltelefon har tændt forargelsen.

En flere af regeringens ministre har de seneste dage udtalt, at de ikke har kendskab til »ulovlig overvågning« i Danmark. Og i tirsdags forsøgte Thorning at udrede, hvorfor regeringen ikke har reageret mere offensivt over for vores allierede – det vil sige USA. Hun betonede, at systematisk aflytning af allierede er »helt uacceptabelt«, men henviste til to tidligere planlagte terroranslag mod Jyllands-Posten, som blev afværget efter henholdsvis svensk og amerikansk assistance.

»Derfor er det også vigtigt at få slået fast, at det samarbejde sker inden for rammerne af den lovgivning, vi har her i landet. Det betyder, at hvis der i forbindelse med det samarbejde foretages aflytninger af telefoner eller lignende i Danmark, så sker det i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Og det kræver selvfølgelig en dommerkendelse,« sagde statsministeren

Kan ikke håndhæve loven

Statsministeren betonede også, at regeringen har styrket kontrollen med Danmarks efterretningstjenester. Hun henviste til det såkaldte kontroludvalg i Folketinget og det kommende uafhængige tilsyn med efterretningstjenesterne, som ved årsskiftet afløser kontrolorganet Wamberg-udvalget.

»Vi har i Danmark faktisk en temmelig effektiv og ordentlig kontrol med vores efterretningstjenester,« insisterede hun.

Få overblikket: Alle Snowdens NSA-afsløringer

Men giver det mening at tale om retsplejelov og dommerkendelser, hvis NSA uden Danmarks accept overvåger danske telefoner og e-mail, som det er blevet afsløret om andre lande? Og har vi overhovedet en effektiv kontrol?

På ingen måde, understreger eksperter.

Se uddrag af Thornings tale (Kilde: Tv fra Folketinget):

For det første bør man skelne mellem de overvågningsaftaler, som Danmark har indgået med USA, og den type overvågning, hvor amerikanske NSA muligvis aflytter, uden at den danske regering er klar over det, fremhæver chefjurist i den liberale tænketank Cepos, Jacob Mchangama.

Et eksempel på førstnævnte tilfælde i Snowdens lækkede dokumenter er NSAs samarbejde med den britiske efterretningstjeneste Government Communications Headquarters (GCHQ). Her udveksles der oplysninger – og penge – mellem amerikanerne og briterne, viste afsløringerne. Men langt hovedparten af afsløringerne fra Snowdens dokumenter handler om, at NSA har aflyttet virksomheder og toppolitikere uden landenes kendskab. Eksempelvis i Brasilien, Mexico og Tyskland.

»Og så ligger der selvfølgelig ingen retskendelse. Og selv hvis NSA bliver taget i at have aflyttet, kan vi ikke håndhæve dansk lov over for tjenesten. Vi kan protestere, men vil straks blive ramt af en kæmpe asymmetri, fordi USA er en supermagt, og Danmark er et lille terrortruet land,« siger Jacob Mchangama.

Han tilføjer, at det heller ikke gav mening, at statsministeren i tirsdags henviste til det nye tilsyn og kontroludvalget. For disse kontrolorganer vil have meget begrænsede muligheder for at opdage eller reagere på eventuelle NSA-aflytninger, understreger Mchangama.

Snowdens lækkede dokumenter har bl.a. vist, at NSA kan indsamle billeder, lyd, video, chat og e-mail fra bl.a. Google, Facebook, Skype og YouTube. Det er også kommet frem, at NSA har overvåget 35 statsledere. Danmark er blevet omtalt i et såkaldt »fokuseret samarbejde« med NSA og i alliancen »De ni øjne«, som er det næsthøjeste samarbejdsniveau med USA.

»Statministeren vildleder befolkningen«

Gorm Toftegaard Nielsen er professor i strafferet og procesret ved Aarhus Universitet. Han er stærkt kritisk over for Thorning og regeringens håndtering af aflytningsskandalen.

»Enhver kan sige sig selv, at de oplysninger, som Snowden har afsløret, intet har med retsplejeloven eller dommerkendelser at gøre. Afsløringerne handler om systematisk overvågning, som du aldrig kan få en dommer til at godkende. Statsministeren er i fuld gang med at vildlede hele befolkningen, og det er bekymrende,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

»Thorning giver bare samme lektion: At aflytning har afværget så og så mange terrorangreb. Men i et demokrati skal der være lovhjemmel. Målet helliger ikke midlet. Vi ved nu, at der foregår aflytning i meget, meget vidt omfang. Og det må stå klart for enhver, at det er gået over gevind. Når USA aflytter Merkel, er vi langt forbi det, der har med terror at gøre. Alligevel holder regeringen fast i, at befolkningen er for dum til at få at vide, hvad der sker. Vi må ikke engang kende grundlaget for den systematiske overvågning. Det er foragt for demokratiet,« siger professoren.

Toftegaard Nielsen henviser til, at lovgivningen under Den Kolde Krig var mere simpel. Blev en spion snuppet på dansk jord, var der tale om suverænitetskrænkelse. I dag kan efterretningstjenester uden for noget lands territorium aflytte via luften eller undersøiske kabler og trænge ind i mobiler og computere, og hvilken lov gælder så, spørger professoren.

»Jeg kan i hvert fald ikke svare på det. Men vi ved, at staten skal beskytte sine borgere mod overgreb, og så giver det ikke mening, at man lader andre regeringer begå overgrebene. Efter Snowdens afsløringer skylder regeringen at oplyse: I hvilket omfang tapper amerikanerne danske mobiler? Hvad er retsgrundlaget? I hvilket omfang har regeringen givet lov? Regeringen kan også svare, som det måske er tilfældet: Vi aner det ikke. Så vil reaktionen måske være: Så er det nok på tide, at I vågner op. Men så kan vi i det mindste få den demokratiske diskussion,« siger professoren.

»Det er dybt kritisabelt, at Thorning ikke vil give nogen klare svar. Hun svarer, så det ikke er faktuelt forkert, men så det samlet set er vildledende. F.eks. siger hun, at vi ikke har bedt USA om oplysninger, vi ikke selv kan få, men hun siger ikke noget om, hvorvidt USA tapper de oplysninger med regeringens stiltiende accept og giver dem videre til os. Det er jo det, der er interessant,« mener Gorm Toftegaard Nielsen.

De udenlandske efterretningstjenester udveksler formentlig store mængder information med den danske udenrigsefterretningstjenste, Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Med ændringer i forsvarslovens § 13 er der samtidig skabt en åben landgangsbro for informationer fra FE til Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er også højst uvist, hvilken kontrol disse oplysninger er underlagt, fremhæver Gorm Toftegaard Nielsen.

Et magtesløst tilsyn

Men hvad med Thornings påstand om, at Danmark har effektiv kontrol med efterretningsvæsenet?

I sommer vedtog et politisk flertal den første lov for de danske efterretningstjenester, som bl.a. indebærer, at der fra årsskiftet kommer et nyt tilsyn med PET og FE.

En gennemgang i Berlingske tidligere på året viste, at den fremtidige kontrol vil være fyldt med huller. For det nye tilsyn skal altovervejende fokusere på PETs behandling af personoplysninger, altså hvilke oplysninger tjenesten registrerer om hvem.

Tilsynet skal ikke fokusere på såkaldte tvangsindgreb, f.eks. aflytning af mobiler og overvågninger af computere og e-mail – alt det, der er i hastig vækst, og som Snowden-afsløringerne handler om. Det nye tilsyn vil kun støde på lovbrud om aflytning og overvågning »ved en tilfældighed«, erkendte justitsminister Morten Bødskov (S) i februar i Berlingske. Det nye tilsyn havde således været mere aktuelt under Den Kolde Krig, hvor efterretningstjenesterne i stor stil førte kartoteker over befolkningen, fremhæver Cepos’ chefjurist, Jacob Mchangama.

Og det nye tilsyn kan ikke engang give bindende påbud til efterretningstjenesterne. Selv hvis tilsynet opdager en ulovlig praksis i PET, er tjenesten ikke forpligtet til at ændre arbejdsgangene.

Så er der også Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i Folketinget. Det består af en repræsentant fra Christiansborgs fem største partier og kaldes i folkemunde kontroludvalget, selv om det reelt er et orienteringsudvalg. Her bliver de fem folketingsmedlemmer løbende orienteret af efterretningscheferne.

Den nye lov giver udvalget mulighed for at få oplysninger om tjenesternes brug af agenter og statistiske oplysninger om tvangsindgreb. Men udfordringen for kontroludvalgets medlemmer vil også fremover være: De kan ikke bære kritisabel viden nogen steder hen. Ikke engang til deres partiformand. De har absolut tavshedspligt. I teorien kan de gå til statsministeren, men det er angiveligt aldrig sket.

En analyse fra Europa-Parlamentet viste i 2012, at Danmark lå i bunden i hele EU, når det gælder parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne. »Vi har formentlig Nordeuropas ringeste kontrol,« konstaterer Ole Espersen, der er forhenværende juraprofessor, tidligere socialdemokratisk justitsminister og formand for Retssikkerhedsfonden, som arbejder for at sikre privatlivets fred.

Direkte adspurgt, om Thorning talte sandt i Folketinget forleden, svarer han.

»Jeg vil ikke kommentere, om hun har løjet. Men jeg kan sige: Vi har ikke nogen stærk og effektiv kontrol med efterretningstjenesterne. Og vi får det heller ikke med den nye lov.«

Regeringen henviser også til, at Danmark har såkaldt domstolskontrol med tvangsindgreb som aflytning.

»Men domstolene kontrollerer kun i det omfang, du faktisk går til dem,« fremhæver professor Gorm Toftegaard Nielsen.

Thorning har fordrejet diskussionen

I Norge har man de senere år oplevet flere eksempler på, at den norske efterretningstjeneste ikke har fulgt domstolene og f.eks. aflyttet i videre omfang, end domstolene tillod.

I Danmark ville sådanne tilfælde efter al sandsynlighed slet ikke blive opdaget.

»Især set i lyset af NSA-skandalen har vi en helt utilstrækkelig kontrol. Det står nu tydeligt, at den nye lov var en retspolitisk narresut,« mener chefjurist Jacob Mchangama.

Retsordfører Pernille Skipper (EL) siger, at Thorning i tirsdags var med til at »fordreje diskussionen«, fordi det lød, som om det havde med Snowden-sagen at gøre, men dybest set ikke havde.

Thorning har ingen kommentarer til denne artikel, oplyser Statsministeriet, men retsordfører Trine Bramsen (S) understreger, at Thorning fik fastslået, »at der skal en dommerkendelse til, før danske borgere overvåges«.Tror I selv på, at NSA indhenter en dommerkendelse?

»Når det handler om PET, er der en dommerkendelse. Selvfølgelig er der aftaler med andre lande, men de aftaler kender jeg ikke.«Og hvis NSA aflytter i Danmark uden regeringens kendskab?

»Den præmis vil jeg ikke hoppe med på. Statsministeren har slået fast, at der ikke foregår ulovlig overvågning,« siger Trine Bramsen.