Thorning: Fogh må trække angreb tilbage

Den socialdemokratiske partileder vil have statsministeren til at trække sit angreb på DR tilbage for at undgå selvcensur.

Helle Thorning-Schmidt (S) mener, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) optræder truende med sit angreb på Danmarks Radios troværdighed i sagen om Afghanistan-filmen.

Den socialdemokratiske partileder opfordrer statsministeren til at trække angrebet tilbage, fordi det kan føre til selvcensur og brud på en stolt tradition for dokumentarisme.

- Man går efter budbringeren og stempler de kritiske som uhæderlige, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.

- Regeringen vil både styre, hvad der skal diskuteres og med hvem og hvor, siger hun.

/ritzau/