Thorning: »Det kunne være gået meget værre«

Statsminister Helle Thorning-Schmidt er kommet stærkt igennem en hård uge, hvor Danmark blev ramt af terrorangreb. Ifølge statsministeren vil der hele tiden opstå behov for nye tiltag i kampen mod terror, for truslen forandrer sig.

Selv om regeringen forleden præsenterede en terrorpakke til 970 mio. kr., kan der blive behov for, at politikerne griber til flere nye tiltag på baggrund af terrorangrebet i København, understreger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som har haft en travl uge. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle scenarier for, hvor galt situationen kunne udvikle sig, har været oppe at vende i hendes hoved. Her knap en uge efter, at to mænd blev dræbt ved terrorhandlinger i København, erkender statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at situationen nemt kunne have udviklet sig endnu mere tragisk, end den gjorde.

I den seneste uge har hun brugt meget tid ude: Ved gerningsstedet foran kulturhuset Krudttønden på Østerbro. Foran synagogen i Krystalgade. Ved mindehøjtideligheden på Gunnar Nu Hansens Plads. Til begravelse for den dræbte danske jøde Dan Uzan.

 

Nu er hun tilbage på sit kontor i Statsministeriet. Og for første gang i lang tid vælger Helle Thorning-Schmidt at sætte sig ned, mens hun svarer på spørgsmål og leverer sine budskaber om den både frygtelige og følelsesmæssigt gribende uge, som Danmark har været igennem.

»Jeg tror, at vi alle sammen kan se, at det kunne være gået meget værre. Der var politi begge steder, hvor gerningsmanden slog til. Og man skal huske, at hvis ikke vi havde fanget gerningsmanden den nat, kunne der også være sket forskellige ting i dagene efter. Det kunne være gået meget værre, men det ændrer ikke på vores sorg over dem, der ikke er her mere. Jeg er så ked af, at der er to mennesker, der har mistet livet i en så meningsløs og brutal forbrydelse, som vi har været vidne til,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Ros fra danskerne

Statsministeren har gjort det godt, synes danskerne. Ja, man kan nærmest være tilbøjelig til at mene, at statsministeren godt kan læne sig tilbage for en stund, når man ser på danskernes vurdering af, hvordan hun har håndteret terrorsagen. 51 procent af danskerne vurderer, at hun har præsteret »fremragende« eller »fortrinligt« – hvad der svarer til 10 og 12 på karakterskalaen. Det viser en Gallup-måling foretaget for Berlingske. Samtidig svarer 33 procent af danskerne, at Helle Thorning-Schmidt vil være den bedste til at samle Danmark efter terrorangrebet, mens kun 18 procent mener, at oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, ville være bedst til den opgave.

Men samtidig med, at danskerne belønner Thorning for hendes indsats i de svære dage præget af chok og sorg, begynder kritikken af politiets udstyr, sikkerheden omkring de danske jøder og exit-vilkårene for ekstremistiske indsatte i fængslerne at tage til i styrke. Og det er tydeligt, at statsministeren gerne vil give sin udlægning af tingenes tilstand.

»Politiet var rustet til opgaven og løste opgaven rigtig godt. Så kan der, når vi har fået en erfaringsopsamling, være behov for en diskussion om ting, som veste, udstyr, skydetræning og konkret placering på gerningsstederne. Men grundlæggende har politiet gjort det fantastisk. For har man ikke gjort det godt, så fanger man ikke gerningsmanden så hurtigt, som vi trods alt gjorde,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Selv om regeringen så sent som i forgårs præsenterede en terrorpakke til 970 mio. kr., så understreger statsministeren, at der godt kan blive behov for, at politikerne griber til flere nye tiltag på baggrund af sidste weekends hændelser. Det er bare for tidligt at kræve handling her og nu:

»Vi skal huske hinanden på, at politiets arbejde endnu ikke er færdigt. Der er stadig mange uafklarede spørgsmål om gerningsmandens færden og det, der skete den nat. Og vi skal komme så langt i den efterforskning, vi overhovedet kan. Selv om man har uskadeliggjort gerningsmanden, så er det meget væsentligt at blive færdig med efterforskningen. Og så kommer der selvfølgelig en erfaringsopsamling, hvor myndighederne kigger på det rent politifaglige i, hvad der sker sådan en nat, og hvor der også kan være områder, som vi som politikere skal tage fat på bagefter,« siger Thorning-Schmidt.

Radikaliseret i fængsel

Gerningsmanden bag weekendens terrorangreb Omar Abdel Hamid El-Hussein var nyligt løsladt fra fængslet og optrådte som en af 39 personer på Kriminalforsorgens liste over indsatte med ekstreme holdninger.

Vil vi fortsat opleve, at der bliver løsladt radikaliserede fanger fra fængslerne – ligesom Omar Abel Hamid El-Hussein – uden at de er under opsyn fra relevante myndigheder?

»Jeg vil ikke gå ind i den konkrete sag. Men jeg vil gerne sige generelt, at vi kommer ikke til at kunne gardere os 100 procent mod terrorisme. Og er det en soloterrorist, som den vi nu har set, så er det næsten endnu sværere at gardere os imod. Men vi har afværget terrorangreb mod Danmark tidligere, og det siger noget om, at vi har et robust beredskab.«

Er sandheden, at det ville kræve alt for mange ressourcer, hvis man skulle overvåge alle dem, der vurderes at være radikaliseret, når de kommer ud fra fængslerne?

»Jeg vil ikke gå ind i det. Vi har lavet en terrorpakke, som vi lagde frem i går, og som indeholder flere midler til overvågning. Men man skal være opmærksom på, at terrortruslen hele tiden forandrer sig. Der skete en type begivenheder i Paris. Nu har der været begivenheder her i København. Det er vores opgave hele tiden at give et tilstrækkeligt modsvar fra samfundets side. Og det er blandt andet det, vi gør ved at give yderligere beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste, så de kan være med til at overvåge, hvad der sker med nogle af de danskere, som rejser ud,« lyder det fra statsministeren.

Ifølge Kriminalforsorgen blev man opmærksom på, at den 22-årige El-Hussein »ændrede adfærd« under afsoningen, hvorfor PET blev advaret. Han skulle angiveligt havde ytret ønske om at slutte sig til Islamisk Stat og gå i væbnet krig.

Har vi været gode nok til at tage højde for, at nogle fortrinsvis unge mænd – som bor og er opvokset i Danmark – ville tage parti for IS og imod os i den kamp mod terrorisme, som vi blandt andet kæmper i Syrien?

»Det er rigtig vigtigt, at vi ikke begynder at beskylde os selv for den forbrydelse, der er sket. Det er ikke samfundets skyld. Det er ikke en socialrådgiver, som ikke har gjort det godt nok. Det er ikke kriminalforsorgen, som ikke har gjort det godt nok. Det er ikke velfærdssamfundet, som ikke er trådt til. Det er ikke vores politik i forhold til Mellemøsten eller vores involvering i at bekæmpe terrorister i Syrien eller Irak, der afføder det her. Det her er gerningsmandens ansvar. Og vi skal ikke som samfund acceptere, at det lige pludselig skulle være samfundets skyld – hverken på den ene eller den anden måde,« understreger Helle Thorning-Schmidt.

Din tidligere justitsminister Morten Bødskov mener, at der er for få moderate imamer, der siger fra over for ekstremister. Kunne du tænke dig, at imamerne spillede en mere aktiv rolle på den front?

»Som jeg hører debatten i denne uge, har der faktisk været rigtig mange, som har været ude og tage afstand. Også flere end vi har set før. Som siger meget tydeligt, at det her er ikke i vores navn, det har ikke noget med os at gøre. Derfor vil jeg også gerne sende budskabet tilbage, at de skal vide, at for os, der ikke har så meget med islam at gøre i hverdagen, er det et vigtigt budskab at få. Vi har brug for at få det budskab.«

Truslen forandrer sig

Statsministeren understreger det vigtige i, at der ikke bliver skabt nye skel i det danske samfund på baggrund af terrorangrebet.

»Jeg er helt overbevist om, at der er rigtig mange danske muslimer, som tager klart afstand fra det, der er sket. Og jeg synes også, at der har været mange udsagn, som understøtter det, jeg siger. At der er en meget stor fordømmelse af det, der er sket, og at mange danske muslimer slet ikke forbinder gerningsmandens handlinger med den islam, som de bekender sig til. Det er rigtig vigtigt at få sagt. Det her er ikke en kamp mellem Vesten og islam. Det har vi hele tiden sagt i forhold til vores aktiviteter i Irak og Syrien. Og det her er heller ikke en kamp mellem forskellige grupper af danskere. Vi er allesammen danskere, og vi lever i Danmark sammen.«

Regeringens netop fremlagte terrorpakke »Et stærkt værn mod terror« vil blandt andet øge indsatsen for at forebygge radikalisering i fængslerne, styrke PETs overvågningsindsats, udvide livvagtsstyrken og styrke indsatsen mod ekstremisme i udlandet.

Hvor har hullerne i indsatsen været, siden der er behov for at afsætte knap en mia. kr. til øget terrorbekæmpelse?

»Jeg synes ikke, der har været tale om huller i vores indsats. Vi har haft et meget robust terrorberedskab. Det viser sig også ved, at vi konkret har forhindret et terroranslag. Og vi havde også et meget robust beredskab i lørdags. Vi fangede gerningsmanden, og det er måske det allervigtigste i sådan en situation. Men det er også klart, at terrortruslen udvikler sig. Og noget af det, der er sket, er for eksempel, at vi har fået nogle mennesker, der er opvokset i Danmark, og som tager til Syrien og Irak for at kæmpe. Det betyder, at vi i højere grad skal gardere os imod det, og det er derfor, vi ønsker at give nye redskaber til Forsvarets Efterretningstjeneste,« siger Thorning-Schmidt – og fortsætter efter en kort pause:

»Det andet, der er sket, er, at terroristerne er blevet bedre til at kryptere deres mail, når de kommunikerer. Modsvaret fra samfundet må være, at vi bliver stærkere på IT-siden og bedre til at bryde gennem en kryptering. Det styrker vi også nu.«

Flere jurister er bekymrede over, at I vil lempe kravet om en dommerkendelse for overvågning af danskere i udlandet. At det er at gå over stregen. Hvad tænker du om det?

»Vi mener, det er det rigtige. Og at det ville være ærgerligt ikke at have det redskab fremadrettet. For der er noget mærkeligt i, at FE gerne må lytte med, hvis en syrer og en iraker taler sammen i Syrien. Men kommer der så en dansker på linjen, må vi ikke længere. Det kan jo godt være en aflytning, som ikke kan få en dommerkendelse, fordi det også kan være et helt andet stadie i en afsøgning af, hvad der foregår,« siger statsministeren.

Hun vil ikke spå om, hvilke yderligere tiltag der kan blive behov for i kampen mod terror fremover. For ligesom det er umuligt, at love danskerne, at det ikke kan ske igen, så er det også svært at forudse, hvordan truslen vil se ud år ud i tiden.

»Truslen forandrer sig, og derfor skal vores svar også forandre sig. Og derfor vil man også se, at det her ikke bliver det sidste, vi skal gøre i forhold til at bekæmpe terror. Jeg tror desværre aldrig, man kommer til at sætte det punktum. Der vil hele tiden være nye tiltag.«

På Christiansborg er forhandlingerne om regeringens nye terrorpakke allerede indledt. Så sent som i går udtrykte flere borgerlige partier skepsis for pakkens sammensætning. Men fordi mange områder er forligsbelagte, er det nødvendigt for regeringen at have et bredt flertal, hvis det skal lykkes at styrke den danske terrorbekæmpelse.