Thor P: Vi kan først eje hele verden om tusind år

Kommunerne skærer ned, mens finansministeren nævner, at vi kommer til at eje hele verden. Den bemærkning har skabt et forklaringsproblem, som ministeren nu prøver at redde sig ud af.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er først om tusind år, at vi ejer hele verden - og så skal alt endda gå fantastisk godt!

Finansminister Thor Pedersen (V) har helt usædvanligt udsendt en præcisering af den kedelige slags. Og den kommer netop, som regeringen har bragt sig et større forklaringsproblem på halsen:

Hvordan kan det hænge sammen, at vi kommer til at eje store dele af verden, mens nogle kommuner rundt om i landet må skære i ældrepleje og vuggestuer.

Det var i hvert fald den undren, som Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt gav udtryk for på sit partis kongres i weekenden, og det har altså fået Thor Pedersen til at præcisere:

»Hun føler, at hun kan sige et eller andet, som jeg ikke har sagt. Nu kan jeg se, at nogle går og tror, at jeg kunne købe hele verden. Det er overhovedet ikke det, jeg har sagt,« forklarer Thor Pedersen.

Betragtningerne om verdensherredømmet kom, da han i slutningen af august præsenterede regeringens finanslov.

Men hvad var det så, finansministeren sagde dengang?

»Jo, i de seneste 60 år har vi skyldt mere til omverdenen, end den har skyldt os. Men nu er det så pludselig vendt således, at vi som danskere har flere tilgodehavender i udlandet, end vi skylder væk. Og det var egentlig historien. Og med udgangen af næste år, så vil der være tilgodehavender på 100 mia. kroner, og så sagde jeg, at hvis man stoppede det ind i de tusindårsmodeller for fremskrivning, vi bruger, så ville Danmark komme til at eje hele verden over tid. Altså, når man måler i tusind år, og det bliver ved med at gå godt.«

Så pointen er, at vi først om tusind år ejer...

»Nej. Pointen er det, jeg siger. At, når du stopper det ind i tusindsårsmodeller og fremskriver - det er jo ikke en prognose - at hvis den fortsætter, jamen så vokser, vokser og vokser det i modellen.«

Ja, ja.

»Man skal altid have en kritisk indstilling til modeller, der bygger på en fremskrivning. Og det er forskellen på fremskrivning og prognoser. I prognose indgår tankevirksomhed: Man spekulerer selv - går det nu også sådan. Altså, hvis man står ved Møns Klint og starter med at tage det første skridt hen mod klinten, så vil fremskrivningen regne ud, hvornår man falder ud over. En prognose vil nok sige, at det kan være, at han stopper inden. Så det er forskellen.

Okay. Så dette er en prognose?

»Nej, det er fremskrivning!«

Javel. Og det er det Helle Thorning ikke forstår?

»Jamen, jeg forstår slet ikke - jeg er slet ikke sikker på, at hun ved, hvad jeg har sagt. Hun siger bare, at jeg skulle have sagt, at vi skulle købe hele verden. Ja, hvis det går, som det er gået de seneste to år og det fortsætter i tusind år, så vil de danske tilgodehavender i omverdenen være enorme.«

Ja, netop.

»Se, det er humor for dem, der har lidt faglig indsigt.«

Jo!

Pause.

Men hvis du kunne gøre det om og sige det, så det slet ikke kunne misforstås. Hvad vil du så sige? Bare kort!

»Der er ikke noget at sige. Det er sagt meget klart hele tiden. Hvis to og to er fire, så kan man spørge, om jeg fortryder det: Nej.«

Og som Thor Pedersen så rigtigt skriver allersidst i sin pressemeddelelse:

»Så er dét præciseret.«