Thomas Larsen: Yahya Hassan udstiller en forfejlet integration

Nyhedsanalyse: Yahya Hassan åbner indirekte for en ny runde i debatten om den indvandrings- og integrationspolitik, som vil kunne blusse op forud for næste valg.

I forbindelse med en oplæsning i Politikens Hus konstaterede intervieweren, at Hassan lød som Pia Kjærsgaard, der i årevis blev kritiseret af de kulturradikale for at advare om fremkomsten af parallelsamfund. »Har vi kulturradikale vendt det døve øre til sandheden,« lød spørgsmålet. »Jeg kan kun sige ja,« lød svaret fra digteren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Om få dage vil den unge digter, Yahya Hassan, læse sine digte op i Odensebydelen Vollsmose på Fyn.

Myndighederne havde ellers fastslået, at arrangementet var for farligt at gennemføre, fordi det kunne udløse optøjer, som politiet ikke følte sig i stand til at kunne kontrollere.

Siden har ramaskriget fra stort set alle partier fået de fynske myndigheder til at omgøre beslutningen, og Hassan kommer nu til at læse op og tale om sine digte midt i en af de trøstesløse ghettoer, han selv er vokset op i.

I koret af kritikere, som langede ud efter politiets første anmodning om at flytte arrangementet fra Vollsmose, var kulturminister Marianne Jelved (R) og social- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF). Begge gjorde det klart, at ingen skal kunne true og intimidere en digter fra at kunne bruge sin ytringsfrihed.

Her står sagen nu. På Fyn tæller politiet ned. De håber givetvis det bedste og frygter det værste, for betjentene ved om nogen, at Yahya Hassan med sine digte har boret fingeren ned i et af det danske samfunds åbne sår.

Man behøver ikke at være anmelder for at konstatere, at Hassan er en fremragende skribent, som i en ung alder har fundet sine ord og sin rytme. Men digtene udmærker sig samtidig ved en usentimental afdækning af det kollaps, som har fundet sted i ghettoer som Vollsmose, hvor børn er vokset op for lud og koldt vand trods en behjertet indsats fra danske pædagoger. Hassan beskriver de voksnes svigt, og han udstiller, hvordan fjendskab mod det danske samfund trives side om side med religiøst hykleri og en ublu jagt på sociale ydelser.

Dermed åbner han indirekte for en ny runde i debatten om den indvandrings- og integrationspolitik, som i de seneste år har været skubbet i baggrunden på grund finanskrisens hærgen, men som vil kunne blusse op forud for næste valg.

Reaktionen på digtsamlingen har – på skræmmende vis – illustreret, at radikale islamister er klar til at angribe i fuld offentlighed. For få dage siden blev Yahya Hassan overfaldet på Københavns Hovedbanegård af en tidligere terrordømt islamist, som rettede sit had mod den unge lyriker. Det står klart, at Hassan allerede nu må vænne sig til at være under beskyttelse af PET og forholde sig til hele serier af dødstrusler.

Udover at skulle leve med fundamentalisters vrede har Hassan fået fjender i skikkelse af de utilpassede unge mænd, som findes i Vollsmose og andre ghettoer. Det er de unge, som ofte begår kriminalitet, terroriserer andre beboere, kaster sten efter politiet og i flere tilfælde forhindrer ambulancer og brandbiler i at nå frem til ulykker og brande.

En del af disse unge lever uden normer – eller lader sig styre af hadet til myndighederne og et forskruet æreskodeks. I en opsigtsvækkende sag blev det forleden oprullet, hvordan brødre fra Vollsmose havde afstraffet en 31-årig mand, som bl.a. fik skåret sit højre øre af, fik stukket en finger dybt ind i øjenhulen, blev slået med hammer og fik knust en flaske mod sit hoved, indtil han blev efterladt hjælpeløs nordøst for Odense. Offerets »forbrydelse« var, at han var blevet forelsket i brødrenes voksne lillesøster. På baggrund af voldsorgiet konstaterede anklageren, at overfaldsmændene havde syge æresbegreber.

Tilbage står, at Yahya Hassan har grund til at være glad for støtten fra ministre som Marianne Jelved og Annette Vilhelmsen, men det interessante er, at han godt ved, hvem der først advarede mod den forudsigelige katastrofe i ghettoerne.

I forbindelse med en oplæsning i Politikens Hus konstaterede intervieweren, at Hassan lød som Pia Kjærsgaard, der i årevis blev kritiseret af de kulturradikale for at advare om fremkomsten af parallelsamfund. »Har vi kulturradikale vendt det døve øre til sandheden,« lød spørgsmålet. »Jeg kan kun sige ja,« lød svaret fra digteren.

Dermed er vi inde ved kernen af den kommende tids indvandrer- og integrationsdebat. Jelved og Vilhelmsen har rykket sig, men i mange år havde radikale, socialdemokrater og SFere især fokus på at advare mod Pia Kjærsgaards fremmedhad – som det blev kaldt – mens de nedtonede de negative konsekvenser af indvandringen.

I dag er problemerne vokset til et omfang, så vi risikerer at tabe en ny generation af unge – især mænd – som vender ryggen til det omgivende samfund. Eller sagt med Yahya Hassans ord: »Samtidig med at de unge i ghettoen går til fredagsbøn, så råber de luder efter de danske piger, som ikke vil gå i seng med dem, og de drikker alkohol. Det er ikke danskerne, som ikke vil araberne. Det er araberne i ghettoerne, der ikke vil det danske samfund.«

Det siger sig selv, at sætningen er løsrevet, og at virkeligheden er mere kompleks, ligesom der er grund til at pege på de tusinder af unge, som stormer frem i uddannelsessystemet, får job og melder sig ind i det danske samfund. Men de færreste vil kunne afvise Hassans hudløse beskrivelse af det sammenbrud, som er sket i ghettoerne.

I den forbindelse vil Pia Kjærsgaard uden tvivl hilse det velkomment, at toppolitikere fra S, R og SF støtter Hassan og kæmper for hans ytringsfrihed, ligesom hun med glæde noterer, at nye politikere på venstrefløjen – med indvandrerbaggrund – er begyndt at tale om problemerne i ghettoerne. Uden filter.

Men samtidig vil hun gøre sig klar til en ny holmgang om indvandring og integration, hvor hun vil kunne udstille de undladelsessynder, som regeringspartierne har gjort sig skyldige i, ligesom hun vil åle dem for at gøre for lidt og reagere for sent. Kraften i den debat kan blive en ubehagelig overraskelse for regeringen.