Thomas Larsen: Welcome Home, Mr. Fogh

Man behøver ikke at være en politisk Einstein for at konstatere, at Fogh ikke har samme greb om dagsordenen som tidligere, og at han heller ikke dominerer dansk politik med sine fortællinger om, hvad han og regeringen vil udrette.

Selvom Foghs besøg i Kina kan gavne handelsforbindelserne til det vigtige kinesiske marked, er det ikke noget, der giver point herhjemme, vurderer Thomas Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Parks
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Fogh sidder på sin plads bag skrivebordet i hjørnekontoret i Statsministeriet, lyder det ofte sarkastisk fra hans modstandere, at statsministeren er på et af sine sjældne statsbesøg i Danmark. Og netop nu er Fogh tilbage i Danmark efter et besøg i Kina, hvor han har fået VIP-behandling og ført samtaler med de tungeste beslutningstagere i det enorme land, som i lyntempo er på vej til at blive et af verdens vigtigste kraft- og magtcentre.

For lille Danmark er det en fordel at have en regeringschef, som er i stand til at skabe så stærke relationer til stormagten. Det giver mulighed at følge udviklingen i dynamoen Kina på klos hold, det styrker dialogen og gavner handelsforbindelser, ligesom Fogh kan promovere dansk erhvervslivs kompetencer inden for miljøteknologi forud for FNs klimatopmøde i København i 2009. Problemet for Fogh er blot, at den slags ikke tæller hos vælgerne.

En ny Gallup foretaget for Berlingske Tidende bekræfter, at Venstre har den laveste tilslutning i alle de år, Fogh har været ved magten, og man behøver ikke at være en politisk Einstein for at konstatere, at han ikke har samme greb om dagsordenen som tidligere, og at han heller ikke dominerer dansk politik med sine fortællinger om, hvad han og regeringen vil udrette. Måneders uro om udlændingeservice, Metock-dommen og politireformen har rokket ved manges tiltro til, at regeringen er den sikre garant for en stram udlændinge- og retspolitik. Foghs ambition om at trimme Danmark til at klare fremtidens udfordringer står ikke skarpt i billedet, og regeringen må bruge mange kræfter på at overbevise Dansk Folkeparti om det nødvendige i at ændre på arbejdsmarkeds- og skattepolitikken for at få flere danskere i job.

Set i det perspektiv er Foghs hjemkomst fra Kina afslørende. Han er fraværende, mens oppositionen stiller sig solidarisk med de danskere, som er så ulykkelige at miste deres job. Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal arbejder således målrettet på at vise, at S og SF vil forhindre, at arbejdsløsheden stiger, og at de er klar til at gennemføre store investeringer i den offentlige sektor. Hvilket ifølge de to partiledere kan hindre arbejdsløshed i byggefagene og sikre et tiltrængt kvalitetsløft i det offentlige.

Imens kæmper Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen for at overbevise befolkningen om, at manglen på arbejdskraft fortsat er den afgørende langsigtede udfordring for dansk økonomi, hvis vi skal kunne finansiere fremtidens velfærd. Men det kræver store pædagogiske evner at komme igennem med den forklaring, når medierne rapporterer om butiksdød, fyringer og et boligmarked i frit fald. At arbejdsløsheden rent faktisk befinder sig på et historisk lavpunkt trænges hurtigt i baggrunden.

I forhold til sidste gang Fogh var i Kina, er der med andre ord sket en åbenbar svækkelse af regeringschefens evne til at sætte og forfølge en dagsorden. Sidst brugte han rejsen til Kina til at fortælle, hvordan det danske samfund skal oprustes for at blive en vindernation i den hårde globale konkurrence. Det lykkedes for Fogh at få fortalt om fremtidens udfordringer, så pointerne gik hjem i elitens konferencesale og i skurvognene på byggepladserne. Fra topfolkene i DI til fagbevægelsens ledere var der en grundlæggende enighed om rigtigheden i Foghs analyse. Resultatet blev den velfærdsreform og globaliseringsaftale, som blev forhandlet på plads med støtte fra et bredt flertal i forsommeren 2006.

Forskellen på dengang og nu er slående: I dag er Fogh bare i Kina. Besøget indgår ikke i en samlet fortælling om at styrke Danmark, og mange vælgere vil snarere tolke rejsen som et af hans forsøg på at lande et internationalt topjob. Den 15-16. november skal Fogh tale til sine partifæller på Venstres landsmøde i Herning. Landsmødet skal stå i EUs tegn, og det sælger næppe billetter. Derimod kan han bruge landsmødet til at vise, at han har en dagsorden, at han er optaget af at udvikle Danmark og at han selv har ambitioner om at stå i spidsen for udviklingen.