Thomas Larsen VK i konfrontation med Thorning og Kjærsgaard

Vurderingen er, at det bliver endog meget svært at finde en aftale, og regeringens inderkreds forbereder sig på at fortælle vælgerne, at Thorning og Kjærsgaard gambler med dansk økonomi.

Med en opsigtsvækkende fælles aktion gør Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard det klart, at de er helt enige om, hvordan de vil fordele en lønpulje på 5 milliarder kroner til udvalgte grupper af offentligt ansatte.

Konsekvensen er til at tage og føle på.

Fra nu af bliver det næsten umuligt for de to ledere at indlede et tilbagetog fra en plan, som regeringen er lodret imod, og vejen ud af en konfrontation er derfor blevet endnu sværere at få øje på.

Situationen bliver ikke bedre af, at regeringen presses i den økonomiske politik. Både vismændene, Nationalbanken og OECD advarer om, at dansk økonomi risikerer at koge over, hvis regeringen gennemfører kvalitetsreform og skattelettelser, samt hvis overenskomstforhandlingerne samtidig ender i en lønfest. Som vismændene skrev i Berlingske Tidende, vil det svare til at hælde benzin på et brændende bål.

UNDER INDTRYK af advarslerne har Lars Løkke Rasmussen sat gang i et kasseeftersyn i Finansministeriet. Alle skuffer rykkes ud, udgiftskrævende bilag nærlæses, og ministre på stribe stiller til »forhør« hos budgetbisserne, som spørger ind til alle påtænkte initiativer. Ministrene skal argumentere godt for sig, for ellers svinger embedsmændene kniven med Lars Løkke Rasmussens velsignelse.

Møderne viser, at økonomernes advarsler gør indtryk, hvilket også kunne aflæses, da regeringen valgte at udskyde forhøjelsen af børnechecken, indtil overblikket over alle posterne i finansloven for 2008 er på plads.

Midt i forsøget på at holde igen har regeringen imidlertid en stribe valgløfter at forholde sig til.

På det felt ved både Anders Fogh Rasmussen, Bendt Bendtsen og Lars Løkke, at det vil være livsfarligt at sprede et budskab om, at regeringen ikke vil gennemføre f.eks. den kvalitetsreform, som vælgerne blev lovet i valgkampen.

Regeringens top har derfor fået travlt med at fastslå, at valgløfterne overholdes, men følgen er, at regeringen tvinges til at være uhyre restriktiv på andre områder og navnlig over for nye initiativer.

Af samme grund er regeringen blevet endnu mere stålsat i forsøget på at forhindre en lønfest i halen på overenskomstforhandlingerne.

Rædselsscenariet er, at en lønfest for de offentligt ansatte vil smitte af på det private arbejdsmarked, hvilket igen vil svække konkurrenceevnen, underminere eksporten og i værste fald resultere i stagnation og arbejdsløshed.

Ifølge de ledende ministre er det halsløs gerning at forhandle en særlig lønpulje til de offentligt ansatte på plads sammen med kvalitetsreformen.

Dels mener de principielt, at det er en meget dårlig idé at blande sig i forhandlingerne og dermed kortslutte parternes eget forsøg på at nå et resultat. Dels mener de, at det er dybt naivt at tro, at de faglige ledere vil reagere med taknemmelighed. De vil blot indkassere pengene og forsætte forhandlingerne på et højere – og dyrere – grundlag, lyder analysen.

Til det sidste havde regeringen håbet på, at denne erkendelse ville brede sig til Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Men med den fælles aktion bliver det nærmest umuligt for Thorning og Kjærsgaard at give køb på deres krav, og derfor er en konfrontation rykket nærmere.

Vurderingen er, at det bliver endog meget svært at finde en aftale, og regeringens inderkreds forbereder sig på at fortælle vælgerne, at Thorning og Kjærsgaard gambler med dansk økonomi.

S-formanden vil svare, at regeringen blot kan udskyde de planlagte skattelettelser, og hun vil givet kunne appellere til de mange offentligt ansatte, som forventer et lønløft. Men situationen kan blive farlig for S-lederen, hvis vælgerne opfatter regeringen som mest ansvarlig, og hvis hun samtidig bliver skydeskive for de faglige ledere, som er imod politisk indblanding i overenskomstforhandlingerne. En del af de faglige ledere mener således, at Socialdemokraterne skulle have afholdt sig fra at spille Pia Kjærsgaards spil og i stedet have valgt at stå vagt om den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler sig til rette.

Én ting er sikker: En i forvejen svær situation er blevet endnu vanskeligere.