Der skal findes en løsning for de mange tusinde ledige, som falder ud af dagpengesystemet. Punktum.

Sådan lyder den bundne opgave for regeringens top. Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen er tvunget til at iværksætte en ny redningsaktion for de ledige.

Sagen er, at Thorning og Vilhelmsen ikke længere kan holde til at stå imod de frustrationer, som er bygget op hos deres vælgere og baglande. Målingerne taler deres tydelige sprog om vælger- og tillidskrisens omfang, de pinagtige arrangementer den 1. maj cementerede problemerne, og endelig står Enhedslisten klar til at sætte fuldt spotlys på dagpengesagen i de næste måneder.

Kampagnen fra Enhedslisten vil folde sig ud i takt med, at medierne vil skrue op for dækningen af de ledige, som risikerer en social og økonomisk nedtur til sommer, når de ryger ud af diverse overgangsordninger og midlertidige tiltag.

Omtalen vil blotlægge, at Thornings oversolgte løfter om de mange tusinde »nye« akutjob og Bjarne Corydons snak om, at regeringen havde fundet en fuldt dækkende løsning, i bedste fald var ønsketænkning.

På SFs landsmøde i weekenden rejste Annette Vilhelmsen kritik af, at dagpengereformen har været for barsk, og hun lovede baglandet, at hun vil »tale« med Thorning og Vestager om sagen. Det gør hun klogt i. Ellers vil utilfredsheden blandt de sidste SFere bryde løs, og de vil ikke blive ved med at klappe pligtskyldigt af en formand, som selv de mest loyale SFere ikke har været ret imponeret af.

SF-lederen bliver dog på ingen måde udslagsgivende for de redningsaktioner, som regeringen vil blive tvunget til at gennemføre. Mere væsentligt er det, at tålmodigheden med regeringstoppen er ved at være slidt ned langt ind i Socialdemokraterne. I de seneste dage har socialdemokratiske folketingsmedlemmer konstateret, at der skal findes en løsning. De gider ikke længere rette ind efter formanden, men giver hende et vink med en vognstang om, at hun må ændre kurs.

På toppen af disse interne problemer er regeringen tvunget til at tage bestik af truslen fra Enhedslisten, som – i modsætning til tidligere – synes at ville stå fast på sine krav. »Der skal findes en løsning. Det er ultimativt. Vi kan ikke leve med, at folk falder ud af dagpengesystemet. Hvordan det skal ske, er vi åbne overfor,« fastslog Per Clausen i weekenden.

Spørgsmålet er, om den stærke radikale leder, Margrethe Vestager, vil tillade det? Svaret er ja, og hun har tidligere vist sig parat til at acceptere redningsaktioner. Det var bl.a. en del af forklaringen på, at ordningen med de såkaldte akutjob blev etableret. Hun kan samtidig notere, at de grundlæggende elementer i dagpengereformen ikke ser ud til at blive antastet, og det er det afgørende for de Radikale. Såvel dagpengeperiodens længde som betingelserne for at optjene retten til dagpenge ligger fast. Hun vil derfor med stor sandsynlighed sige god for at række de udfaldstruede en hjælpende hånd, men de Radikale vil givetvis også advare regeringskollegerne mod endnu en gang at oversælge løsningen, ligesom de radikale politikere vil spørge, om disse midlertidige løsninger i længden er den rigtige vej at gå, for nye job bliver der jo ikke skabt. På det punkt kan de Radikale med rette udstille Enhedslisten, som nok taler de arbejdsløses sag, men som ikke er villige til at medvirke til de vækst- og strukturplaner, som skaber forudsætningerne for varige job.

Hvordan kommer den kommende redningsaktion så til at se ud? Det ved ingen, men i fagbevægelsen og i ministerierne på Slotsholmen ligger skitserne klar. De politiske spørgsmål er snarere: Hvor længe Thorning vil lade sejpineriet foregå? Hvor længe skal S og SF fortsætte med at bløde under Enhedslistens bombardement? Og hvor længe vil statsministeren gemme sig bag Mette Frederiksen, som kan se frem til en ny periode i TV, hvor hun aften efter aften skal forsvare sin regering? Jo længere tid statsministeren overvejer, desto længere vil liste A kunne falde i målingerne.