Thomas Larsen: Mary er ved at redefinere sin rolle som kronprinsesse

Kronprinsesse Mary er stilfærdigt, men systematisk, ved at redefinere rollen som kronprinsesse. Næste uges internationale konference – Women Deliver – markerer en foreløbig kulmination på hendes udvikling.

Kronprinsesse Mary besøger Burkina Faso onsdag den 27. april 2016 som optakt til Women Deliver i maj. Her er de i Korsimoro lokalcenter for fødselshjælp. Den gennemsnitlige fødselsrate i Burkina Faso er 5, 7 børn pr. kvinde og derudover er børnedødeligheden høj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Når kronprinsesse Mary mandag klokken 16.30 går på scenen i Bella Center for at åbne den internationale konference – »Women Deliver« – vil det være et foreløbigt højdepunkt i hendes målrettede arbejde for at styrke kvinders rettigheder overalt i verden.

Konferencen vil være den største på globalt plan i et årti og varer fra mandag til torsdag med deltagere fra hele kloden. Som protektor har kronprinsessen spillet en central rolle i tilrettelæggelsen, og i de næste dage vil hun deltage aktivt i seminarer og debatter.

Mandag eftermiddag åbner hun konferencen foran et stort publikum, dernæst vil statsminister Lars Løkke Rasmussen tale, og så blændes der op for den første paneldebat med bl.a. sangerinden Annie Lennox, den tidligere norske statsminister og FN-chef, Gro Harlem Brundtland, Margaret Chan fra WHO og CEO Sakena Yacoobi fra Afghan Institute of Learning.

Tidligere på dagen vil kronprinsessen allerede have deltaget i et seminar med et skræmmende tema, som handler om, at næsten 300.000 kvinder hvert år dør under graviditet og fødsel, mens seks millioner børn dør, før de fylder fem år. Næsten alle i udviklingslandene.

Forud for konferencen har kronprinsessen i flere interviews – bl.a. i Berlingske – fastslået, at der er lang vej igen, før ligestilling er en realitet. I den tredje verden kan ulighed og undertrykkelse af kvinder i værste fald føre til lemlæstelse og død. Men heller ikke i Danmark er vi i mål. Herhjemme kan kvinder stadig blive udsat for vold i hjemmet, det halter med ligeløn, og der er fortsat få kvindelige topchefer i erhvervslivet - lød beskeden fra kronprinsessen.

Med sin deltagelse i konferencen fuldender kronprinsessen endnu en forvandling.

Først blev australske Mary Elizabeth Donaldson gift med sin udkårne og blev med ét slag kronprinsesse og kommende dronning af Danmark. Nu toner hun frem som en næsten aktivistisk royal, der bruger sin position til at skabe opmærksomhed om udsatte og sårbare grupper.

I de seneste år har hun i stadigt højere grad udfoldet sit engagement uden for landets grænser. Hun har besøgt flygtningelejre, hvor kvinder og børn har søgt tilflugt fra krig og forfølgelse. Og som medlem af forskellige internationale fora har hun igen og igen talt for det vigtige i at give bedre seksualundervisning for unge, og hun har skabt opmærksomhed om de alt for mange unge piger, som alt for mange steder tvinges ind i ægteskaber, hvor de udsættes for vold og seksuelle overgreb.

Mest kendt er formentlig talen fra Central Park i New York, hvor hun med en enkelt sætning indkapslede essensen af den opgave, hun har taget på sig og siden forfulgt så målrettet. Ordene fra kronprinsessen lød:

»I’m fighting for women’s and girls’ rightful place in our world – equal beside their husbands, brothers and sons.«

Parallelt med sit internationale arbejde har kronprinsessen haft travlt med at udvikle Mary Fonden, der bygger på den enkle tanke, at alle mennesker har ret til at høre til.

Siden etableringen i 2007 har det været fondens mål at medvirke til at bekæmpe social isolation, fremme tolerance og forståelse for forskellighed. Og skabe håb. I praksis sker det ved at fokusere på tre områder – mobning, vold i hjemmet og ensomhed.

Klikker man ind på Mary Fondens hjemmeside, kan man læse disse ord, der næsten står som en formålsparagraf for fondens arbejde:

»Der findes mænd, som er blevet mobbet, siden de var drenge, og som har mistet troen på både sig selv og andre mennesker. Der findes kvinder og børn, som er psykisk nedbrudte af skyld og skam efter år med vold i hjemmet. Der findes ældre og unge, der føler sig så ensomme og udenfor, at de ikke længere er i stand til at begå sig i sociale sammenhænge. Det er emner, som er svære at tale om. Men det er også emner, som vi skal kunne tale om i et samfund som vores.«

Med donationer fra bl.a. dansk erhvervsliv er kapitalen i fonden vokset til mere end 150 millioner kroner. Pengene får lov at stå uberørt, eftersom de skal være afsæt for en langsigtet indsats. Men det årlige afkast går ubeskåret til arbejdet med at bekæmpe social isolation inden for de tre udvalgte indsatsområder.

Skal man sige det kort, kan kronprinsessens indsats først og fremmest betegnes med ordet – imponerende. På kort tid har hun udrettet forbløffende meget. Fra første færd har hun brugt sin særegne position til at gøre en forskel, og hun har løftet opgaven med både professionalisme og passion. Hvilket har aftvunget respekt i omverdenen.

De færreste tænker på det, men det er ikke en selvfølge, at en kronprinsesse kan etablere en fond – som vokser så hurtigt vokser sig stor – og samtidig undgå at komme i karambolage med de mange andre aktører, som findes indenfor det sociale område. Men på det punkt har hendes strategi om at skabe rammer for nye projekter og indgå partnerskaber med andre været klog. Fonden bliver på den måde en fødselshjælper og samarbejdspartner – og ikke en konkurrent.

Dernæst er det tydeligt, at det er lykkedes for kronprinsessen at skabe en usynlig, men vigtig alliance med mange politikere, som har mødt hende og fulgt hendes arbejde på konferencer, rejser eller haft hende på besøg i nogle af Folketingets udvalg. Det er karakteristisk, at kronprinsessen konsekvent får rosende ord med på vejen af politikerne, og det gælder også for de ministre, der har ledsaget hende på rejser jorden rundt.

Måske vigtigst af alt gør kronprinsessen et stærkt indtryk ved at arbejde så hårdt for sine mærkesager.

Indenfor de seneste uger – midt forberedelserne af næste uges konference – var hun sammen med udenrigsminister Kristian Jensen (V) på besøg i Burkina Faso for at sætte fokus på kvinders og pigers sundhed og rettigheder.

Kort før afrejsen til det fattige vestafrikanske land deltog hun i arrangementet »Danmark spiser sammen« i Nørrebrohallen, hvor 400 var mødt op til fællesspisning. Og et par dage tidligere åbnede hun den nye social- og sundhedsskole på Vesterbro.

Disse nedslag vidner på én gang om spændvidden og intensiteten i hendes arbejde.

Jamen, er der da slet ingen mislyde? Svaret er, at man skal have en udsædvanlig god hørelse for at opfange dem. Hvilket dog ikke er ensbetydende med, at kronprinsessen skal negligere potentielle udfordringer.

En af dem handler om, at hun er så optaget af sine internationale opgaver og udviklingen af Mary Fonden, at hun ikke må glemme, at rollen som kronprinsesse er andet og mere end at være en succesrig og passioneret CEO indenfor socialpolitiske og humanitære felt.

Dertil kommer, at enkelte kritikere har bemærket, at hun flere gange har været tæt på at overtræde den grænse, som de royale ikke må overskride, og som handler om at ytre sig politisk.

Hidtil er kritikken dog blevet tilbagevist af de fleste eksperter, og senest fastslog en af landets mest indsigtsfulde kendere af det danske kongehus – Jes Fabricius Møller fra Københavns Universitet – at kronprinsessen med sine udtalelser om kvinder og ligestilling har holdt sig på den rigtige side af stregen. Eller som han for nylig forklarede til Jyllands-Posten:

»Siden påskekrisen i 1920 har vi haft en arbejdsdeling mellem de folkevalgte politikere og kongehuset – politikerne tager sig af politik, kongehuset fastholder rollen som neutralt statsoverhoved. Det kan man tolke sådan, at kongehuset ikke kan udtale sig i en debat, hvor der er en opposition i Folketinget.«

Hans pointe er, at ingen partier kæmper imod ligeløn, ligesom der heller ikke er nogen partier, der påstår, at der er kvinder nok i toppen af samfundet. Havde kronprinsessen udtalt, at hun ville have kvindekvoter i bestyrelser for at styrke ligestillingen, ville det have været et problem, for dette spørgsmål er der netop ikke politisk enighed om.

Overfor avisen gjorde Jes Fabricius Møller sig i øvrigt til talsmand for, at et moderne kongehus bør omgærdes af tolerance: »Vi skal passe på med, at vi ikke på den ene side kritiserer kongehuset for bare at klippe snore over og så på den anden side – når de faktisk engagerer sig i noget relevant – at falde over dem med kritik af, at de blander sig politisk.«

En anden udfordring er, at kronprinsesse Mary kan blive så markant, at hun i for høj grad overstråler sin mand, kronprins Frederik. I medierne, på Christiansborg og i kredsen tæt på de kongelige hviskes der med mellemrum om, at kronprinsen risikerer at komme til at stå i skyggen af sin hustru, og at balancen i det formidable team, de udgør, kan blive skævvredet på grund af kronprinsessens stadigt skarpere profil.

I den forholdsvis stilfærdige og venlige kritik er det gået igen, at kronprinsen – efter sin mange store sportspræstationer – bør vise et større udsyn og udvide sine interesser til at omhandle mere end sportens verden.

Den proces er i fuld gang. Kronprinsen er blevet en skattet frontfigur i forbindelse med vigtige erhvervsfremstød og store konferencer, ligesom han spiller en stadigt mere central rolle ved statsbesøg både herhjemme og i udlandet. Han er samtidig blevet mere komfortabel i omgangen med medierne og sikker i den svære kunst at holde taler – selv om den strengt formelle tale aldrig bliver hans foretrukne kommunikationsform.

Dertil kommer, at selv de argeste kritikere ikke kan undertrykke kronprinsens enorme force, som ligger i, at danskerne slet og ret holder af ham. En stor del af befolkningen har gennem årene fulgt hans livtag med sin skæbne og hans kamp for at finde sin rolle, og de har set, hvordan han i dag træder frem som et menneske, der favner omverdenen. Og dét er en afgørende kvalitet hos en kommende konge.

Skal man pege på en sjælden nedtur for kronprinsparret , er det reelt kun den nylige rejse til det saudiske kongehus, der står tilbage som en situation, hvor kronprinsessen og kronprinsen synes at have været fejlcastet.

I dag er der da heller ikke mange – hverken i regeringen, blandt embedsmændene på Slotsholmen eller i erhvervsorganisationerne – som er specielt stolte af den rejse. For her var det tydeligt, at kronprinsparret blev sat i en svær situation ved at skulle åbne døre for et dansk erhvervsliv, som gerne ville sælge varer til et regime, som lige nu er under anklage for at være dybt indblandet i de ødelæggende konflikter i Mellemøsten og samtidig er under hård kritik for at have finansieret terror i årevis. Derudover kommer et elendigt image, som er forbundet med den åbenlyse kvindeundertrykkelse. Billederne af kronprinsesse Mary, som forgæves rakte hånden ud for at hilse på magtfulde saudiere, står stadig prentet på nethinden hos flere af deltagerne på rejsen.

Når det er sagt, er det svært at finde hår i suppen.

Hver for sig og til sammen har kronprinsessen og kronprinsen opnået en unik folkelig popularitet, og de synes stadigt mere parate til at løfte den opgave, som handler om en dag at skulle være samlingspunkt for danskerne og forlene et mere end 1.000 år gammelt monarki med relevans og gennemslagskraft i et moderne samfund.