Thomas Larsen: Manden i midten

Mens Thorning forsøgte at komme i infight og benhårdt kritisere regeringen, var Vestager mere optaget af at se frem og sondere samarbejdsmuligheder.

Mere end nogen anden er Anders Fogh Rasmussen »manden i midten«.

Med de sidste dages serier af udspil sætter statsministeren sig tungt på den afgørende politiske midte, og foreløbig er de øvrige partier på Christiansborg blevet tvunget til at forholde sig til den dagsorden, som Fogh effektivt har sat.

Debatten mellem partilederne på Venstres sommertræf i Fredericia viste med al tydelighed, at han også er manden i midten, forstået på den måde at flere partier er i fuld gang med at positionere sig for at kunne skabe resultater sammen med Fogh og VK-regeringen:

DF med Pia Kjærsgaard i spidsen ønsker fortsat et tæt samarbejde med en VK-regering, men det er åbenbart, at Ny Alliance med Naser Khader og Det Radikale Venstre med Margrethe Vestager som ny leder ser interessante muligheder for at indgå forlig med regeringen bl.a. om kvalitetsreformen af den offentlige sektor. Naser Khader og Margrethe Vestager tog også positivt imod regeringschefens planer om at åbne for øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft og gennemføre skattelettelser.

I et indlæg under debatten pegede Fogh selv på, at han havde haft udbytte af sit møde med Margrethe Vestager i Statsministeriet, kort efter at hun var blevet ny partileder, og at han med interesse havde lyttet til hendes meldinger om et samarbejde mellem de Radikale og VK-regeringen.

OVERORDNET SET HANDLER DET vigtigste budskab fra Fogh fortsat om, at den offentlige sektor skal styrkes ved hjælp af den stort anlagte kvalitetsreform, som vil blive koblet sammen med milliardinvesteringer i bl.a. nye sygehuse, ældreboliger og renovering af nedslidte offentlige bygninger. Det er kernen i hans politiske projekt her og nu.

Det afgørende nye er, at han gør det klart, at kvalitetsreformen skal kombineres med initiativer, som i endnu højere grad kan og skal sikre, at de nødvendige hænder og hoveder er til stede i de kommende år: Øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft, øget pres på at få ledige i job samt skattelettelser for de lavest lønnede skal tilsammen være med til at sikre den efterspurgte arbejdskraft. Igen og igen understregede Fogh, at regeringen vil investere massivt i at modernisere den offentlige sektor, og at indvandring og en skattereform skal sørge for, at der er arbejdskraft til at sikre velfærden.

Mens Helle Thorning-Schmidt vil fortælle vælgerne, at hun vil bruge hver eneste krone på velfærd, vil Fogh i tæt samspil med Bendt Bendtsen forsøge at overbevise danskerne om, at en rigtig gennemført skattereform er en forudsætning for at få flere hænder i både den offentlige sektor og i de private virksomheder, som lider under mangel på arbejdskraft.

FOGHS NYE DAGSORDEN appellerer til Ny Alliance og de Radikale. Lykkes det for statsministeren at fastholde samarbejdet med Dansk Folkeparti og inddrage Ny Alliance og de Radikale i løsninger, bliver det noget nær umuligt for Socialdemokraterne at stå i spidsen for en samlet opposition, og det vil også blive vanskeligere for Helle Thorning-Schmidt at angribe regeringen for at gennemføre skattelettelser på bekostning af velfærden, for Fogh vil få opbakning fra Vestager.

Allerede i går blotlagde debatten mellem partilederne det nye mønster. Mens Thorning forsøgte at komme i infight og benhårdt kritisere regeringen, var Vestager mere optaget af at se frem og sondere samarbejdsmuligheder.

SELV OM FLERE NU bejler til Fogh på Christiansborg, betyder det dog langtfra, at den næste tid er risikofri set med statsministerens øjne. Udskriver han lynvalg, står han i en fordelagtig udgangsposition. Venter han, behøver han næppe at frygte, at Socialdemokraterne og SF ved egen kraft tilbageerobrer den politiske dagsorden eller får et flertal af vælgerne til at slutte op bag deres planer.

Til gengæld kan regeringen komme under pres, hvis S og SF kan aktivere de frustrationer, som fik pædagoger på gaden sidste efterår, og som fik social- og sundhedsassistenter til at strejke i forsommeren. I de store fagforbund for de offentligt ansatte varmes op til et benhårdt opgør om lønnen ved de kommende overenskomstforhandlinger, og det opgør tegner til at blive kaotisk. Derudover er S-borgmestre klar til at markere, at det bliver svært at sikre velfærden, når de kommunale budgetter skal på plads. Også det kan give uro.

I går skinnede projektørlyset længst og klarest på Fogh: Han kan glæde sig over, at regeringsblokken står stærkt i meningsmålingerne, at han har sat en klar dagsorden for den nye sæson, og at Ny Alliance og de Radikale lægger op til samarbejde. Men belært af erfaringerne fra sidste efterår ved han, at en stærk position kan sættes over styr, hvis uroen bryder ud uden for Christiansborgs mure.