Thomas Larsen: Jørgen Poulsen politisk vingeskudt

Der findes politiske derouter, som i den grad er selvforskyldte, og det gælder for Jørgen Poulsens frie fald - fra humanitær helt til hykler.

Jørgen Poulsen, er under skarp beskydning for sit krav mod Dansk Røde Kors. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Beck

Som chef for Dansk Røde Kors har Jørgen Poulsen appelleret til danskerne om at udvise offervilje, og han har som nyudsprungen politiker gjort det til en mærkesag at øge bistanden til verdens fattige, ligesom han har talt om behovet for borgerlig anstændighed.

Men med muligheden for at kunne polstre privatøkonomien med 750.000 kroner fra Dansk Røde Kors, valgte han at følge kold jura.

Rent juridisk har Jørgen Poulsen givet ret til pengene, for teknisk set blev han afsat, da han blev valgt til Folketinget. Men én ting er juraen, noget andet er moralen.

Da han valgte at springe til Ny Alliance, var det åbenbart, at han af egen drift skiftede erhverv og ikke længere kunne fortsætte som chef for den apolitiske nødhjælpsorganisation. Derudover burde det have været indlysende for ham, at Dansk Røde Kors ikke kunne ansætte en ny topleder, som i princippet skulle smides ud igen, når han en dag skulle have lyst til at komme tilbage til organisationen.

Da han blev nægtet sit ønske om at få orlov og insisterede på at få penge ud af organisationen ved sin afgang, stod præsidenten for Dansk Røde Kors, Bodil Nyboe Andersen og bestyrelsen for Dansk Røde Kors med et svært valg. De kunne tage en åben konfrontation med Jørgen Poulsen på et moralsk grundlag med risikoen for at tabe sagen juridisk og i en længere periode få organisationens gode navn sværtet til under en pinagtig retssag.

Eller bestyrelsen kunne lukke sagen og afgive beløbet på 750.000 kroner.

Som bekendt valgte bestyrelsen den sidste udvej, selv om man gjorde det med en dårlig smag i munden og sidder chokeret tilbage over Jørgen Poulsens fremgangsmåde.

Så vidt forløbet. Det centrale og fremadrettede spørgsmål handler om, hvad sagen kommer til at betyde rent politisk? Svaret er, at Jørgen Poulsen får uhyre svært ved at overleve.

Der er således en verden til forskel på de sager om grådighed, som f.eks. har præget Ritt Bjerregaards karriere. Den socialdemokratiske toppolitiker har generelt et image som en stærk, hård og kompetent politiker - et magtmenneske – og hun kan derfor nemmere overleve den slags kriser.

Jørgen Poulsen derimod har konsekvent iscenesat sig som idealisten, der arbejder for de fattige og sårbare. Han er altid på ofrenes side, som han udtrykker det, og for nylig blev han i en analyse i Berlingske Tidende fremhævet for sin tårnhøje troværdighed. En position, han var pavestolt af.

Når han fanges i en sag, hvor essensen for de fleste vælgere er penge og grådighed, bliver straffen hård, for så fremstår humanisten pludselig som en hykler. Når det kommer til stykket, vejer hensynet til pengepungen åbenbart tungere end idealerne.

Politisk efterlader sagen Jørgen Poulsen som en vingeskudt aktør, for hvor mange vil lytte, når han fremover kræver forhøjelser af ulandsbistanden og taler om borgerlig anstændighed?

Som situationen er nu, synes hans karriere i politik forbi, inden den er kommet i gang. Men hermed stopper sagen næppe. For den rammer også Ny Alliance på et tidspunkt, hvor partiet er stærkt svækket efter en katastrofal valgkamp, hvor vælgere i tusindvis mistede tilliden til partiet.

I den første fase bakkede partiledelsen deres nyvalgte kollega op, men fredag gjorde Naser Khader det klart, at han personligt ville give de 750.000 kroner til et godt formål. Da var det omsider gået op for Khader & Co., hvilken ødelæggende virkning sagen kan få.

Ironisk nok minder hændelsesforløbet om de spektakulære skandaler fra det USA, som Jørgen Poulsen kender så godt fra dengang, han dækkede landet som DR’s korrespondent i Washington.

I Amerika smelter politik og personer ofte sammen. I valgkampe kobler kandidater deres tro, familieliv og værdier tæt sammen med deres politiske mission. De bruger egne livshistorier til at trække trådene til deres politiske program, og de kan af samme grund forlene deres budskaber med en følelsesmæssig slagkraft, som er fremmed i dansk politik.

Faren er, at hykleriet lurer lige under overfladen, og pressen er derfor på konstant jagt efter uoverensstemmelser mellem ord og handlinger hos de amerikanske politikere. Den politiker, der fremhæver sin familie som idealet på et perfekt samliv, men i øvrigt er utro, hænges ud i pressen, og den kandidat, som tordner mod homoseksuelle, men viser sig at have skjulte partnere af samme køn, køres gennem vridemaskinen.

Herhjemme er vores politikere mere forsigtige med at fremstille sig selv som moralske forbilleder – hvilket vi skal være lykkelige for. Vælgerne vurderer i højere grad de folkevalgte på konkret politik, ligesom pressen tester politikerne på indhold.
Jørgen Poulsen solgte sig som noget finere. Det rammer ham nu.