Thomas Larsen: Fogh styrer mod valg

Anders Fogh Rasmussens åbningstale er indledningen på en politisk sæson, der meget vel kan blive noget kortere end normalt. Meget tyder nemlig på, at statsministeren vil udskrive valg midt i perioden. Det er i hvert fald det mest sandsynlige scenarie, skriver politisk kommentator Thomas Larsen.

Foto: Claus Bech Andersen

Mest sandsynligt
I dag indleder Anders Fogh Rasmussen en ny sæson - som kan blive overraskende kort.

Indtil for nylig styrede regeringschefen efter et tidligt efterårsvalg, men planen blev afsporet i 11. time, da V og K gerådede ud i et voldsomt slagsmål om skattelettelser.

Nu venter et forløb, hvor det afgørende omdrejningspunkt bliver regeringens kvalitetsreform af den offentlige sektor. Netop den reform kan blive afsættet til, at statsministeren rent faktisk vælger at udskrive valg.

Her og nu er der to scenarier for et tidligt valg:

Det første handler om, at regeringen ikke kan få en bred opbakning til reformen. Da delegationer fra partierne i sidste uge mødtes til formøde hos finansminister Thor Pedersen, lød meldingen bagefter fra regeringskilder og DF, at Socialdemokraterne havde været yderst kritiske. Tolkningen var, at S-ledelsen reelt allerede har besluttet sig for at holde sig ude af et forlig. Dermed vil partiet kunne angribe regeringen for ikke at have vilje til at investere tilstrækkeligt i velfærd.

Flere i S-ledelsen anlægger da også denne betragtning, men ikke alle, og signalerne fra regeringslejren er også udtryk for, at man herfra har indledt kampen om at placere »aben« – det vil sige skylden for, at man ikke kan nå til enighed.
Hvis det lykkes at placere ansvaret for et sammenbrud hos Socialdemokraterne, kan Fogh vælge at udskrive valg med den begrundelse, at der er brug for et valg for at få renset luften, før partierne på Borgen igen kan samles om brede løsninger.
Scenariet nævnes af regeringskilder, men alt tegner til, at Fogh vil gøre meget for at få vedtaget sin reform. Meget gerne med deltagelse af Ny Alliance og de Radikale. Men om nødvendigt med DF alene. I den situation kan han sige til befolkningen, at regeringen har vedtaget en reform, som vil løfte kvaliteten i den offentlige sektor, og han kan fremvise en konkret plan med store milliardinvesteringer. Dermed har han sikret sig et afsæt for en valgkamp, hvor det vil blive sværere for oppositionen at anklage regeringen for at underminere velfærden.

Valget kan komme i det sene efterår, men mere sandsynligt først i 2008.
Når et valg før tid er attraktivt for regeringschefen, skyldes det, at Fogh med god grund ser med største alvor på overenskomstforhandlin-gerne for de offentligt ansatte. Slutspillet kulminerer til foråret, men parterne står så langt fra hinanden, at regeringen formentlig tvinges til at gennemføre et indgreb.

For Fogh vil det ikke være ideelt at skulle gennemføre et upopulært indgreb og dernæst skulle udskrive et valg i efteråret 2008, hvor han risikerer, at titusinder af offentligt ansatte og store fagforbund fortsat er rasende på regeringen.

Mindre sandsynligt
Da det barske slag om skattepakken rasede i regeringen, konstaterede centrale ministre, at der var slået så store skår i VK-alliancen, at et langvarigt reparationsarbejde forestod.

I de dramatiske døgn frygtede især Venstres top, at vælgerne ville straffe regeringen hårdt for det forkludrede forløb, og man var overbevist om, at det ville tage så lang tid at genvinde kræfterne, at et valg var skudt langt ud i fremtiden.

Frygten viste sig at være overdreven. Vælgernes dom blev mildere end ventet - selv om befolkningen som helhed ikke hilste skattelettelserne velkommen - og samarbejdet mellem V og K blev genoptaget hurtigere end ventet.

Alligevel findes der i regeringen fortsat fortalere for, at Fogh skal sidde hele perioden ud.

De mener, at det vil være rigtigt at gøre arbejdet færdigt, og de har en anden analyse af de højspændte overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte end flertallet på ministerholdet.

Deres frygt er, at en valgkamp forud for slutspillet om overenskomsterne vil få de politiske partier til at gå i selvsving, når det handler om at gøre mest muligt for de offentligt ansatte og sikre lønstigninger for udvalgte personalegrupper.

Frygten er, at partiernes overbud i yderste konsekvens vil kunne skade dansk økonomi og kortslutte den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv finder løsningerne. Deres anbefaling er, at Fogh skal gøre arbejdet færdigt og først udskrive valg i slutningen af regeringsperioden. Men de ved, at de skal sove med støvlerne på – for et tidligere valg kan meget vel blive realiteten.