Thomas Larsen: Fogh klar til valg

Fogh har fået et fremragende udgangspunkt for et lynvalg. Han har indgået vigtige forlig, han har længe fortalt befolkningen, at han vil styrke kvaliteten i den offentlige sektor, og han vil snart kunne kombinere en fremlæggelse af kvalitetsreformen med en præsentation af de valgtemaer, som Venstres topledelse i lang tid har forberedt til vælgerne.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen står i en uhyre privilegeret politisk situation: Han kan for alvor sætte kurs mod et tidligt efterårsvalg efter, at han i måneder har kæmpet for og fået succes med at erobre dagsordenen tilbage til VK-regeringen.

Han er netop draget på ferie, og her vil han kunne hvile ud efter et begivenhedsrigt og dramatisk år i dansk politik, men han vil i høj grad også kunne lade op til en valgkamp, som skal sikre ham den tredje regeringsperiode i træk og holde oppositionen langt væk fra magten.

Alt er lagt til rette til, at han kan udløse et valg i det tidlige efterår.

Med weekendens vellykkede forlig får også FTF og dermed sygeplejersker, lærere og pædagoger glæde af regeringens milliardsatsninger på efteruddannelse og opkvalificering af de ansatte i den offentlige sektor. Dermed har statsministeren sikret, at den offentlige sektors kernetropper får et vigtigt løft, men han har i den grad også sørget for, at Socialdemokraterne er placeret solidt på sidelinjen i dansk politik.

Punkt for punkt har Anders Fogh Rasmussen med finansminister Thor Pedersen som topforhandler og tovholder i de seneste måneders forhandlinger sat sig på velfærdspolitikken. I forvejen har regeringen indgået generøse aftaler med kommuner og regioner, og efter sommerferien præsenteres så kvalitetsreformen for den offentlige sektor med bl.a. planer for et løft af sygehusvæsenet.

FOGH HAR FÅET et fremragende udgangspunkt for et lynvalg.

Han har indgået vigtige forlig, han har længe fortalt befolkningen, at han vil styrke kvaliteten i den offentlige sektor, og han vil snart kunne kombinere en fremlæggelse af kvalitetsreformen med en præsentation af de valgtemaer, som Venstres topledelse i lang tid har forberedt til vælgerne.

Han kan samtidig glæde sig over, at Socialdemokraterne har valgt at følge en strategi, hvor de først yderst sent vil fortælle vælgerne, hvad partiet konkret vil med den offentlige sektor.

Netop denne strategi kan vise sig at blive en historisk fejltagelse, hvis Socialdemokraterne slet ikke får tilstrækkelig tid til at kommunikere partiets politik over for befolkningen. På samme vis kan det vise sig at være en enorm fejl, at S-ledelsen har holdt Helle Thorning-Schmidt så meget ude af den løbende debat, for dermed risikerer S-formanden, at mange vælgere fortsat vil være usikre på, hvor vidt hun har erfaring, træning og potentiale til at kunne sætte sig i Statsministeriet og lede en regering.

Med et lynvalg vil Fogh også kunne kortslutte en række svære forløb for regeringen:

Alt tegner til, at næste forårs overenskomstforhandlinger bliver dramatiske, fordi lønkravene er ved at blive drevet op til et niveau, som umuligt vil kunne honoreres, hvorfor et upopulært regeringsindgreb meget vel kan blive realistisk. Det vil være en fordel for Fogh at have en fuld regeringsperiode til rådighed, så han kan stå det forløb igennem, uden at skulle være tvunget til at udskrive valg kort efter et indgreb.

Opgøret om skatten med de Konservative vil kunne stoppes med et valg. De meldinger, som løbende kommer fra de Konservative også i dagens avis er torpedoer mod Venstres kamp for at vinde velfærdspolitikken. Før valget vil hverken Venstre eller DF gå med til skattelettelser, og derfor styrer Bendt Bendtsen mod et voldsomt nederlag, hvis han fortsætter med sine krav om en hurtig skatteaftale. Efter et valg lægger målingerne til gengæld op til, at Fogh og Bendtsen vil få mulighed for at samarbejde med både DF, Ny Alliance og måske de Radikale om en skattereform, som også skal komme lavtlønnede og mellemkomstindkomster til gode.

Med et lynvalg undgår Fogh en slidsom debat med Dansk Folkeparti om Europa-politikken og EU-traktaten.

Desuden tæller det med på plussiden, at Ny Alliance i det tidlige efterår kan forventes at kunne trække stemmer over midten fra oppositionen til regeringsblokken, og dermed er Foghs udgangspunkt for at fastholde magten særdeles gunstigt.

STRATEGERNE i regeringspartierne og DF har også lagt mærke til, at enkelte målinger har placeret Socialdemokraterne lavere end det katastrofale valgresultat i 2005. Socialdemokarterne har ikke kunnet kapitalisere på de aktuelle strejker og protester fra det offentlige plejepersonale. Der er opstået dybe sprækker mellem S-toppen og store dele af fagbevægelsen efter, at de store forbund med LO-formand Hans Jensen i spidsen vurderede, at der var mulighed for at få historiske resultater hjem i trepartsdrøftelserne med regeringen. Og endelig er oppositionen ikke samlet.

Fogh kan trykke på knappen efter ferien, og han vil få opbakning til beslutningen både i Dansk Folkeparti og hos Ny Alliance. Han har bogstaveligt talt valget.