Thomas Larsen: Blåt opgør med hård kerne af unge

Blå blok foreslår et nyt system til at håndtere kriminelle unge under 18 år. Værdipolitikken er på vej tilbage på dagsordenen.

»I dag er det i høj grad kommunerne selv, der slås med udfordringerne, og derfor kan man også se, at det håndteres med nogen forskellighed. Jeg tror, det vil være en styrke at udvikle et nationalt system,« siger Lars Løkke Rasmussen om blå bloks forslag om en ungdomsdomstol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Det er et kontroversielt tema, som de fire borgerlige partiledere tager fat i – for hvad skal man stille op med den hårde kerne af unge, som hverken straffesystem eller sociale myndigheder kan holde i skak?

I en ny kronik foreslår Lars Løkke Rasmussen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Anders Samuelsen (LA) og Søren Pape Poulsen (K), at der etableres et nyt system til at håndtere kriminelle unge under 18 år.

Udgangspunktet er bl.a. sager, hvor unge har provokeret ved at sige, at de udmærket er klar over, at de ikke kan straffes – fordi de er under den kriminelle lavalder. For nylig skabte det ligeledes både forbløffelse og forargelse, at en pigebande kunne chikanere og begå overfald, selv om de var anbragt på en institution.

»Det er uacceptabelt. Vi har brug for et system, der kan håndtere unge kriminelle, så det foregår på en sikker og ansvarlig måde for andre i samfundet og samtidig sørge for, at de unge får den hjælp, de har brug for,« skriver de fire partiledere.

Konkret vil de sænke den kriminelle lavalder og gennemføre fire initiativer:

En ny ungdomsdomstol med særligt uddannede dommere og børnesagkyndige skal behandle kriminalitet, der begås af 12-17-årige.

Ungdomsdomstolen skal kunne fastsætte sanktioner, som skal målrettes mod den enkelte unge for at få størst mulig effekt.

»Én type sanktion passer ikke til alle, og derfor skal der være et større spillerum til at skræddersy den sanktion, der vil være mest effektiv i forhold til den konkrete sag.«

Blandt virkemidlerne kan f.eks. være omfattende samfundstjeneste af en »opdragende karakter«.

Ved de alvorligste forbrydelser skal ungdomssomstolen kunne overføre sager til det almindelige retssystem.

»Børn og unge er ikke voksne, men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig,« skriver partilederne.

Endelig skal en ny ungdomskriminalforsorg sikre klarere og mere konsekvente regler for den pædagogiske indsats og for magtanvendelsen på institutioner, der tager sig af kriminelle unge.

Med udspillet zoomer de fire partiledere ind på et problem, som næppe er det største og mest presserende i det samlede kriminalitetsbillede, men som ikke desto mindre er et påtrængende problem i relation til bl.a. bander, hvor børn og unge indrulleres og trænes i at begå kriminalitet. Derudover har medieomtalen af pigebanden, som for nylig overfaldt Naser Khaders datter, udstillet, at sociale tiltag ikke altid er nok til at stoppe amokløbet fra de mest utilpassede unge.

Om, de konkrete forslag, vil være rigtige til at tackle problemerne, vil uden tvivl blive diskuteret flittigt. At der vil være modstand, ved de fire partiledere godt.

»Der vil utvivlsomt blive malet skræmmebilleder af, hvordan vi vil sætte børn i fængsel. Det er selvfølgelig forkert. Børn og unge under 18 år skal nøjagtigt som i dag ikke sidde i almindelige fængsler med voksne kriminelle,« skriver de.

Besværgelsen vil ikke afholde kritikerne fra at anklage udspillet for at være alt for vidtgående. Kritikerne vil sige, at blå blok skyder gråspurve med kanoner, og de vil argumentere for, at der bør lægges mere vægt på at styrke den socialpædagogiske indsats frem for at udvikle nye sanktioner.

Rent politisk er offensiven fra blå blok med til at understrege, at værdipolitikken – som fyldte så meget i nullerne og ofte var med til at afgøre valg – er på vej tilbage på dagsordenen.

Værdipolitikken – læs: udlændinge- og retspolitik – vil dog næppe få lige så stor gennemslagskraft som dengang, men den vil stadig kunne flytte vælgere og skubbe til de marginaler, der vil afgøre, om nationens næste regering skal være blå eller rød.

Når værdipolitik næppe vil få samme slagkraft som tidligere, og dermed ikke vil være lige så farlig for rød blok, skyldes det, at S, SF og til en vis grad de Radikale har flyttet sig i forhold til for ti år siden. I udlændinge- og retspolitikken har strammerne i de tre partier et langt stykke ad vejen fået trumfet deres vilje igennem, og afstanden mellem en blå og rød udlændinge- og retspolitik er derfor snævret ind.

Forskelle er der dog, og de vil blive trukket op frem mod valget, hvor blå blok vil kritisere SR-regeringen for at have rullet den stramme udlændingepolitik tilbage og åbnet for en alt for stor tilstrømning af udlændinge. Blå blok vil også kræve en mere håndfast linje i retspolitikken, end rød blok vil være med til.

Set fra blå blok er fordelen, at Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative samler sig om temaer med betydelig mediemæssig og folkelig bevågenhed – og at de oven i købet kan optræde i enighed. Det forlyder således, at det nye udspil er resultatet af en serie konstruktive møder mellem de borgerlige ledere i privaten hos Løkke og på Christiansborg. Det er samtidig interessant at iagttage, at den nye konservative leder, Søren Pape, med sin underskrift på kronikken melder sig fuldtonet ind i det borgerlige fællesskab og indfrier et af løfterne fra sin tiltræden om, at han vil fokusere på retspolitik.

Det spidse spørgsmål til Løkke & Co. er naturligvis, hvornår de mon kommer med den masterplan, som udstikker kursen for blå bloks økonomiske politik? Her har de fire borgerlige ledere åbenlyst sværere ved at enes om en linje.