Langt flere patienter skal nu i større udstrækning testes for covid-19, når de indlægges og møder op til aftaler på hospitalerne.

Sundhedsstyrelsen lægger nu op til at skærpe indsatsen for at begrænse coronasmitten på sygehusene, som er ramt af et stort antal udbrud, hvor patienter og medarbejdere smitter hinanden, mens de er på job eller er i behandling for andre lidelser.