Test for kræft dræner hospitaler

En blodprøve for prostatakræft suger alle kræfter ud af de urologiske afdelinger. Blodprøven bruges forkert. Speciallæger ønsker ændring af kræftpakke.

En blodprøve har bragt hospitalernes specialafdelinger for urinvejssygdomme i knæ. Stadig flere mænd går til egen læge for at få taget prøven, som i nogle tilfælde kan afsløre prostatakræft, der er den hyppigste kræftform hos mænd. Men blodprøven slår alt for villigt ud, og derfor sendes mange mænd unødvendigt videre i systemet, hvor der ikke er kapacitet til at følge op.

»Vi er sandet til i uvæsentlige problemer og har ikke tid til dem, der virkelig har behov for hjælp,« siger Michael Borre, overlæge på urologisk afdeling ved Skejby Sygehus.

På grund af kræftpakken skal mændene med dårlige blodprøveresultater hastebehandles, selv om tid sjældent er en faktor for prostatakræft, der er årtier om at udvikle sig.

Og undersøgelser for prostatakræft fylder nu så meget på universitetshospitalerne, at patienter med andre sygdomme sendes videre til privathospitaler og mindre sygehuse. Det kan medføre, at læger under uddannelse ikke møder lidelser som vandladningsbesvær og nyresten.

»Prostatakræft har lagt de urologiske afdelinger ned. Vi har en dialog med Sundhedsstyrelsen om at få det håndteret på en bedre måde, for vi er enige om, at det er et stort problem,« siger formanden for Dansk Urologisk Selskab, overlæge Jesper Rye Andersen.

I denne uge afleverer selskabet sin indstilling til Sundhedsstyrelsen om ændring af prostatakræftpakken. Urologerne ventes at foreslå, at kræftpakkeforløb først skal sættes i gang efter besøg hos en specialist. Samtidig opfordres de praktiserende læger til at holde igen med blodprøverne.

»Der er helt klart et øget forventningspres på os fra patienterne,« erkender formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern. Han efterlyser på sin side klarere retningslinjer fra urologerne om patienter med formodet prostatakræft.