Test giver håb om tidlig hjælp – og helbredelse - til kræftsyge

Amerikanske forskere har med en simpel blodprøve fundet frem til, hvem der er bærer af en bestemt kræftsygdom – og vel og mærke så tidligt, at den ikke har spredt sig og kan opereres. En »game-changer«, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Amerikanske forskere har med en simpel blodprøve fundet frem til, hvem der er bærer af en bestemt kræftsygdom Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft

Drømmen er rykket nærmere.

På et tidspunkt bliver det med stor sandsynlighed muligt ved hjælp af en blodprøve at opspore tegn på kræft så tidligt, at det bliver muligt at behandle og kurere folk, så de undgår at dø af den frygtede sygdom.

Dét er perspektiverne i en opsigtsvækkende undersøgelse, som amerikanske forskere på Johns Hopkins Universitetet har fremlagt.

Hér er det lykkedes for dem – med blodprøver fra ca. 2.000 personer – at finde frem til, hvem der var raske, og hvem der var bærere af en kræftsygdom i et bestemt organ, og hvor kræften ikke havde spredt sig til andre dele af kroppen.

I Kræftens Bekæmpelse tøver cheflæge Niels Kroman ikke med at kalde undersøgelsen en mulig »game-changer«, som kan rykke udviklingen »flere generationer frem«.

»Det er en gammel drøm for alle kræftlæger at kunne tage en blodprøve og finde en kræftsvulst, inden den giver symptomer, og mens man stadig kan operere den væk. Dér er vi ikke endnu, og der er behov for at afprøve dette i en større målestok. Men jeg har aldrig set noget, der ser så lovende ud,« siger Niels Kroman.

Den nye test finder både frem til små spor af kræft både i DNA og proteiner i blodet. Den screener således for mutationer i 16 gener, som hyppigt ses i forbindelse med kræft samt otte kendte protein-biomarkører, som kan konstateres i større eller mindre omfang, afhængig af i hvilket organ, svulsten befinder sig.

I blodprøver fra godt 1.000 kræft-patienter påviste testen kræft i mellem 33 pct. og 98 pct. af tilfældene. Kræft i æggestokkene havde den største ”hit-rate”, fulgt af lever-, mave-, bugspytkirtel-, spiserørs-, tarm-, lunge- og brystkræft.

I en kontrol-gruppe på godt 800 raske mennesker optrådte der blot syv falsk-positive resultater, hvor der blev fundet tegn på kræft, uden at der var det i virkeligheden.

Den nye test er således langt mere præcis end tidligere tests, vurderer Niels Kroman.

»Det er enormt vigtigt, hvis det skal kunne bruges i screeningssammenhæng, at der kun er ganske få falsk-positive svar,« siger han.

Der findes allerede screening med forskellige redskaber for flere kræftsygdomme, f.eks. brystkræft, hvor kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt en røntgenundersøgelse hvert andet år for at opdage tidlige spor på kræft. Der er også indført screening for tarmkræft ved hjælp af afføringsprøver.

Men forskere har også i årevis arbejdet på at kunne bruge blodprøver til at spotte tidlige tegn på kræft indenfor flere kræftsygdomme.

Forskere på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital offentliggjorde sidste sommer en undersøgelse af en genetisk test, hvor man med en simpel blodprøve kan afgøre, om der er kræftmutationer i blodet.

I undersøgelsen deltog 194 patienter med kræft og 44 raske mennesker. Forskerne kiggede på fire kræfttyper: Underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft.
Resultaterne viste, at der var høje forekomster af muteret DNA i blodet hos de mest syge. Men også ved tidlige stadier af kræft kunne forskerne se muteret DNA i blodet.

Det indgår også i den amerikanske undersøgelse, men hér er man også gået et skridt videre.

»De har lagt proteiner oven i analysen. Det vil sige, at de ikke kun har kigget efter mutationer og kræft-DNA i blodprøven, men også har set på proteiner. Ved at sammenholde to typer markører i blodet får de mulighed for at sige med større sikkerhed, end vi kunne, hvor kræften kommer fra, hvilket selvfølgelig er meget vigtigt,« sige professor Claus Lindbjerg Andersen fra molekylær medicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Måling af muteret DNA i blodet indgår også i den amerikanske undersøgelse, men hér er man gået et skridt videre.

”De har lagt proteiner oven i analysen. Det vil sige, at de ikke kun har kigget efter mutationer og kræft-DNA i blodprøven, men også har set på proteiner. Ved at sammenholde to typer markører i blodet får de mulighed for at sige med større sikkerhed, end vi kunne, hvor kræften kommer fra, hvilket selvfølgelig er meget vigtigt” sige professor Claus Lindbjerg Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Både Lindbjerg og Niels Kroman peger dog også på, at der er brug for at undersøge testen yderligere, f.eks. på blodprøver fra den del af befolkningen der udvalgt til kræftscreening, personer mellem 50-75 år, som har en betydelig  risiko for at have uopdaget kræft. Det vil være nødvendigt at undersøge 10.000-100.000 personer for at se, om den holder vand og kan bruges som screenings-redskab.

»Undersøgelsen er et rigtigt godt bevis. Man må også se på, hvor god testen er i forhold til den ældre del af befolkningen. Det er jo her testen reelt skal anvendes, og her forekommer der mange andre sygdomme der kan påvirke, hvad der er i blodet f.eks. diabetes, hjerte problemer, lunge problemer, forhøjet blodtryk og gigt,« siger Claus Lindbjerg Andersen.