Tesfayes imamindgreb er ikke tilstrækkeligt, fastslår ny rapport: »Det kan slet ikke stå alene«

Regeringen har i denne uge præsenteret et nyt lovforslag, som skal sende religiøse autoriteter i fængsel, hvis de blander sig i skilsmissesager.

Men nu fastslår en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder, at regeringens tiltag er utilstrækkeligt, hvis man skal sikre retten til religiøse skilsmisser.

I rapporten »Fastholdt – Når en borgerlig skilsmisse ikke afslutter et ægteskab« kommer Institut for Menneskerettigheder med en række anbefalinger til regeringen på området.

Og selv om regeringens lovforslag er blandt de i alt fem anbefalinger, lyder vurderingen fra Institut for Menneskerettigheder, at det ikke er nok med ét enkelt tiltag, hvis man vil komme problemet til livs.

»Bestemmelsen i straffeloven kan bruges i grelle tilfælde, og det kan være et relevant redskab i konkrete sager – men det kan slet ikke stå alene,« lyder det fra Eva Marie Lassen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medforfatter på rapporten.

Eva Marie Lassen siger, at man hos Institut for Menneskerettigheder har formuleret op til flere anbefalinger, fordi emnet om religiøse skilsmisser er et så komplekst område at behandle.

»Det hjælper ikke, at man bare straffer. Hvis eksempelvis en mand bliver dømt for psykisk vold, fordi han ikke har givet sin kone en religiøs skilsmisse, og det har voldt hende meget skade, så får hun jo ikke nødvendigvis en religiøs skilsmisse af, at manden bliver dømt og kommer i fængsel. Derfor må der flere tiltag i brug,« tilføjer hun.

Og den kritik anerkender udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

»Jeg er helt enig i, at der ikke findes ét tiltag, der kan løse alle problemer med negativ social kontrol med et fingerknips. Der er ingen snuptagsløsninger,« skriver ministeren til Berlingske.

»Vi bilder os bestemt ikke ind, at hårdere straffe er den eneste løsning. Men det er et blandt flere redskaber i værktøjskassen, som vi tager i brug,« tilføjer han og gør opmærksom på, at regeringen blandt andet vil iværksætte en oplysningskampagne om negativ social kontrol.

Regeringens lovforslag kommer i kølvandet på, at religiøse skilsmissesager har fået en øget politisk bevågenhed, efter at Berlingske har beskrevet specifikke sager, hvor imamer har formuleret skilsmissekontrakter, der fratager kvinder deres rettigheder.

Regeringen foreslår straf til blandt andre imamer på op til tre års fængsel. Det vil man gøre ved at udvide straffelovens bestemmelse om psykisk vold, så den også inkluderer negativ social kontrol, brugen af religiøse skilsmissekontrakter og andet, der fastholder en person i et ægteskab.

Forskellige trosretninger

I rapporten har Institut for Menneskerettigheder kortlagt, hvordan forskellige trosretninger forholder sig til skilsmisser, og heraf fremgår det, at det ikke udelukkende er i islam, at retten til skilsmisse kan være udfordret. Det gælder blandt andet i jødedommen, hvor den borgerlige skilsmisse og den religiøse skilsmisse ses som adskilt og har hver deres gyldighed.

Udlændinge- og integrationsministeren understreger, at de tiltag, regeringen agter at tage i brug, »gælder for alle mennesker og alle trosretninger«.

»Hvis en jøde eller en katolik bliver udsat for negativ social kontrol, er det naturligvis også noget, vi skal tage alvorligt. Det siger sig selv. Men der er ingen grund til at lægge skjul på, at den negative sociale kontrol især er et problem, vi har hørt om i muslimske miljøer,« siger Mattias Tesfaye.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at det i dele af den katolske kirke kan være vanskeligt at opløse et ægteskab. Men her bliver lovgivning på området problematisk, lyder det fra seniorforsker Eva Marie Lassen.

»I den katolske kirke er det noget andet, der gør sig gældende. Der vil man skulle gribe ind i en religiøs doktrin, der er helt central for religionen. Det må staten ikke blande sig i, fordi vi har religionsfrihed. Staten må ikke sige til trossamfundene, at de ikke må tro på, at ægteskabet er livslangt. Det vil være helt ude for skiven at kræve det,« siger hun.

Internationalt perspektiv

Dertil har Institut for Menneskerettigheder i rapporten beskrevet, hvad andre lande har indført af tiltag i lovgivningen for at sikre, at personer ikke fastholdes i et ægteskab mod deres vilje. Blandt andet har man i Norge, Frankrig, Storbritannien, Canada og USA forskellige foranstaltninger, som har til hensigt at sikre retten til religiøse skilsmisser. På nuværende tidspunkt har vi ikke tilsvarende tiltag i Danmark.

Det er blandt andet på baggrund af andre landes erfaringer, at Institut for Menneskerettigheder har formuleret en række anbefalinger, der kan have relevans i en dansk kontekst, siger seniorforsker Eva Marie Lassen.

»Understøttet af eksperter mener mange andre lande, at staterne er nødsaget til at gå ind for at afhjælpe denne her type af problemer. Og flere af de løsningsmodeller kan man overføre i Danmark,« siger hun.

»Det er vigtigt, at de danske myndigheder har øje for, at det kan være et problem. Det må ikke gå under radaren. Der kan være et problem, som går ud over selv de mest basale rettigheder for nogle kvinder, og det skal myndighederne have fokus på,« tilføjer hun.

Mattias Tesfaye understreger, at problemstillingen har regeringens opmærksomhed. Derfor er både han og regeringen villige til at tage anbefalingerne fra Institut for Menneskerettigheder til efterretning.

»Det er ingen hemmelighed, at regeringen meget gerne lader sig inspirere af andre, i forhold til hvad vi kan gøre for at bekæmpe negativ social kontrol. Vi har faktisk stjålet en del med arme og ben allerede. Vi har taget gode forslag til os, som er kommet fra blandt andet SF, fra Odenses borgmester og fra svensk lovgivning,« lyder det fra udlændinge- og integrationsministeren.

»Jeg er også glad for anbefalingerne her fra Institut for Menneskerettigheder. Vi tager imod alle gode forslag på dette område med kyshånd, og jeg kan bestemt ikke afvise, at regeringen senere vil fremlægge yderligere tiltag på området,« tilføjer han.