Terrortiltalt hylder martyrdøden

Notater i en blå notesbog afslører, at 22-årig terrortiltalt havde en forkærlighed for tekster om at lade sit liv for religionen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

22-årige HK ser med milde øjne på martyrdøden.

Det forklarede han tirsdag i Retten i Glostrup, hvor han på anden uge blev afhørt i den såkaldte Glasvejs-sag.

Her er han sammen med en jævnaldrende kammerat tiltalt for at planlægge et terrorangreb med hjemmelavet sprængstof, som PET hævder at have afværget ved at anholde de to og seks andre i september sidste år.

Den ene af sagens to anklagere, Anders Riisager, fremlagde i dag i retten en lille blå notesbog, som politiet havde fundet i HKs lejlighed på Glasvej ved en hemmelig ransagning.

- Martyrdøden er en sandhed, fordi den bliver født af en ægte og urørt natur (...). Jeg er ligeglad, når jeg giver mit liv til Allah, til hvilken side jeg falder, når jeg bliver dræbt, havde HK bl.a. noteret i bogen.

Anklageren ville derfor vide, om HK bifaldt martyrdøden.

- Ja, når du dør for islam, så er det en sandhed, svarede den 22-årige uden at vakle.

/ritzau/