Terrortiltalt får knap en million

En af de frifundne i terrorsagen fra Glostrup får 873.024 kroner i erstatning for sin lange varetægtsfængsling.

Godt 10 måneder efter sin frifindelse er der omsider erstatning på vej til en af hovedpersonerne i terrorsagen fra Glostrup.

Den 23-årige AA indkasserer 873.024 kroner for sine 16 måneders varetægtsfængsling, oplyser Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn til Ritzau.

Langt hovedparten af pengene tildeles for torterstatning, mens 229.000 kroner er for tabt arbejdsfortjeneste.

Den frifundnes advokat, Kristian Mølgaard, havde oprindeligt krævet godt 1,6 millioner kroner i erstatning. Hvis AA ikke er tilfreds med erstatningen, kan han klage til Rigsadvokaten.

Den anden af de frifundne i terrorsagen, 21-årige IJ, har krævet 845.000 kroner i erstatning for 12 måneders varetægtsfængsling, men denne sag er endnu ikke afgjort.

/ritzau/