Terrortiltalt erkendte stort tyveri

Den terrortiltalte IJ stjal 100.000 kr. i kontanter og pralede med det over telefonen, selv om han vidste, at PET nok lyttede med. Pengene gik til damer og spillegæld, men ikke terror, forsikrede IJ.

Unge IJs stemme er overstadig, let skinger og forpustet:

»Jeg fatter ikke, jeg kan være så heldig. På vej hjem fra moskéen så jeg det her vindue, åbent, og så hoppede jeg bare ind og tog dem - der er 100! 100! Det er helt vildt, mand,« råber IJ af begejstring i en telefonsamtale fra sommeren 2005, som i går gjaldede ud af højttalerne i Østre Landsret. Her kunne man høre IJ prale uhæmmet over for en kammerat og berette, hvordan han på vej hjem fra en moske på Nørrebro hoppede ind gennem et åbent vindue til en valutaveksler, stjal 100.000 kr., der lå fremme i en kuvert og stak af med byttet.

Ikke brugt på terror
IJ selv lyttede med bøjet nakke i vidneskranken til sin egen, båndede stemme iført sin standarduniform i retten - hvid Fred Perry træningstrøje med matchende, løse bukser og hvide sneakers - og erkendte derefter blankt, at han havde stjålet de 100.000 kroner i juli 2005.

Det var tilsyneladende sket uden de store kvaler, og IJ forklarede, at han hurtigt havde formøblet pengene ved at låne gavmildt ud til vennerne, betale spillegæld af, og ved at feste og besøge prostituerede på et bordel på Østerbro.

IJ afviste på den måde anklager Jørgen Jensens teori om, at de 100.000 kr. var blevet brugt til at finansiere den terroraktion, som 20årige IJ og hans tre jævnaldrene kammerater står tiltalt for at have planlagt.

Anklageren mener, at de fire unge muslimer planlagde terror sammen med to mænd - dansk-tyrkiske AC og svensk-bosnieren Maximus - der i sidste uge blev idømt 13 og 15 års fængsel i Bosnien for at planlægge en terroraktion mod et endnu ukendt mål. Men IJ fastholdt, at hverken AC, Maximus eller hans tre venner i Danmark fik del i pengene.

IJs uhæmmede praleri om tyveriet stod i skarp kontrast til flere andre telefonsamtaler mellem IJ og de medtiltalte, som blev fremlagt i går.

Aflytningen af samtalerne var foretaget af Politiets Efterretningstjeneste (PET), og i dem var IJ nærmest paranoidt opmærksom på, hvad han sagde over telefonen, som han frygtede blev aflyttet af netop PET.

Han spurgte også en ven om råd til, hvordan han kunne slette indholdet på sin computer, og skældte i en sms-serie kraftigt ud på sin ven og medtiltalte AB, som ikke var forsigtig nok i IJs øjne. IJ forklarede i retten, at hans paranoia skyldtes, at agenter fra PET i sommeren 2005 opsøgte ham i en advarende, præventiv samtale.

»Det er ilde set i moske-miljøet at tale med dem. Så snart man har sagt noget til PET, bliver man udelukket fra fællesskabet, ligesom jeg og AC senere blev det,« forklarede IJ, der benægtede anklagerens påstand om, at forsigtigheden skyldtes, at drengene planlage lyssky terror.

Hjalp den terrordømte
Først på dagen i går var IJs ven og medtiltalte AA også en tur i skranken for at forklare en række samtaler, hvori AA bliver bedt om at hjælpe den terrordømte AC med at komme til Bosnien.

»Det er korrekt - jeg skulle spørge den bosniske ambassade i København, om man skulle bruge visum til Bosnien, og jeg skulle også undersøge, hvad en billet til Bosnien koster,« forklarede AA.

»Det var en tjeneste, jeg gjorde AC. Jeg var villig til at betale hans billet, for ifølge islam er det godt at hjælpe de rejsende,« sagde AA, som desuden forklarede, at han fulgte AC til bussen i oktober 2005, da denne rejste til Bosnien fra København. En uge efter blev AC og Maximus anholdt i Sarajevo med 20 kg sprængstof på sig, men AA forsikrede, at han intet kendte til terrorplanerne og blev chokeret over deres anholdelse. Retssagen fortsætter på tirsdag.