Terrorsag ender med blød landing

Sam Mansour er blevet idømt fire års fængsel for at opfordre til terror, men han beholder sit danske statsborgerskab. Ifølge terrorforsker åbner afgørelsen for andre sager om ytringer på internettet.

Torsdag blev Sam Manosur for anden gang dømt for at opfordre til terror. Dansk-marokkaneren fik fire års fængsel, men retten fandt ikke, at han skal fratages sit danske statsborgerskab eller udvises efter endt afsoning. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selv om fire års fængsel umiddelbart ikke lyder som nogen blød landing, blev dommen over Sam Mansour langt fra så hård, som anklageren havde lagt op til. Anklagerens krav lød på fem et halvt års fængsel, fratagelse af dansk statsborgerskab og udvisning til fødelandet, Marokko.

Retten på Frederiksberg fandt i går formiddag, at Mansour – også kendt som »Boghandleren fra Brønshøj« – er skyldig i at opfordre til terror. Dermed er Mansour både den første person, som er dømt for at overtræde straffelovens paragraf 114, og den eneste, som er dømt to gange for at overtræde terrorparagraffen.

Men i aftes besluttede retten, at Mansour skal afsone fængselsstraffen og derefter kan blive i Danmark.

Reaktionen lød straks fra Mansours mange sympatisører i retslokalet:

»Allahu akbar« – Gud er størst.

»Krig mod islam og muslimer«

Mindre begejstret var Sam Mansour. Adspurgt gennem de 13 glasplader i retslokalet, som adskilte Mansour fra tilhørerne, om han er tilfreds med dommen, lød svaret:

»Nej. Det her er en krig mod islam og muslimer.«

Ann-Sophie Hemmingsen, som forsker i terror og militant islamisme i Vesten ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, afgørelsen skelsættende:

»Det er den første sag under terrorparagraffen, som udelukkende har handlet om ytringer på internettet. Men straffeudmålingen blev lidt mildere, end der var lagt op til,« siger Ann-Sophie Hemmingsen, som dog peger på vidtrækkende perspektiver i dommen:

»Mansour er blevet dømt for at dele ting, som rigtig mange andre også deler på internettet. Potentielt set kan mange mennesker nu anklages for noget lignende. Man skal dog huske på, at anklageren i denne sag har lagt stor vægt på, at Mansour tidligere er blevet dømt for noget tilsvarende.«

Tilskyndelse til terror

I 2007 blev Sam Mansour, som dengang hed Said Mansour, idømt tre et halvt års fængsel for at opildne til terror.

Ifølge retten støtter en række af de Facebook-opslag, som er blevet dokumentet i den aktuelle sag, terrorhandlinger i Syrien og Irak. Nogle af opslagene kan ifølge kendelsen også være med til at opildne og hverve personer til at tage til Syrien og Irak for at deltage i væbnet jihad og dermed fremme terrororganisationer.

Et eksempel på Mansours problematiske ytringer er et Facebook-opslag fra 2013, der viser billedet af den tidligere Bandidos-rocker, jihadist og PET-agent Morten Storm. Billedet suppleres af teksten »Wanted dead or alive«. Det læser anklagemyndigheden som en opfordring til drab.

Senioranklager Jakob Buch-Jepsen argumenterede i går for, at Mansour netop skulle miste statsborgerskabet, og at han efter afsonet straf skulle udvises permanent til fødelandet, Marokko. Anklageren fremhævede blandt andet en lang række forbrydelser, som Mansour er blevet dømt for i Danmark siden 1990erne. Dommene spænder fra tyveri over blufærdighedskrænkelse af en 12-årig pige til ulovlig besiddelse af våben og ammunition.Samtidig understregede anklageren, at den indlysende konsekvens af, at Sam Mansour er blevet dømt to gange for at opfordre til terror, bør være, at der ikke bliver en tredje gang.

»Det er efter anklagemyndighedens opfattelse åbenbart, at Mansours statsborgerskab skal ophæves,« sagde Jakob Buch-Jepsen og fortsatte:

»Den løftede pegefinger har Mansour fået – vi skal passe på, vi ikke bliver til grin.«

Middelalderlige tanker – moderne metoder

Under den 14. og afsluttende retsdag var Sam Mansour iført hvid kjortel og sort kufi – en lille, traditionel muslimsk hue. Ved siden af sig havde Mansour en tolk, selv om han har boet i Danmark siden 1984. Manour sad skiftevis med korslagte arme, foldede hænder og med fingrene kørende gennem sit lange skægget.

Hans forsvarer, advokat Thorkild Høyer, beskrev under sin procedure forholdene i Mellemøsten som oprørende og begrædelige. På den baggrund formulerede han også en vis forståelse for de handlinger, som Mansour i går blev dømt for.

»Om end han gør det på en ret dum måde,« tilføjede Thorkild Høyer.

Mansours meninger leder med forsvarerens ord tankerne hen på middelalderen. Men sådanne meninger, understregede forsvareren, skal mødes med debat og andre demokratiske handlinger.

Sent på dagen i går kom Sam Mansour også selv til orde i retten med hjælp fra tolken.

»I forhold til denne sag har jeg udnyttet de rettigheder, som den danske lovgivning giver mig,« sagde Mansour med henvisning til den grundlovssikrede ytringsfrihed i Danmark.

Sagen ankes muligvis

Siden Sam Mansour kom til Danmark i 1984, har han gentagne gange været i søgelyset på grund af især sin publicistvirksomhed og sine forbindelser.

Publicistvirksomheden begyndte i en nedlagt købmandsbutik på Istedgade i 1986, hvorfra Mansour distribuerede video- og kassettebånd med nogle af tidens toneangivende islamistiske stemmer.

Mansours forbindelser blev blandt andet illustreret i Berlingske Tidende i 2003 med oplysninger om, at han i årevis blev aflyttet af Politiets Efterretningstjeneste, PET, når han talte fra en telefonboks på Københavns Hovedbanegård. Flere personer i den anden ende af røret fik siden lange fængselsstraffe i udlandet for medvirken til terror.

I aftes afgjorde nævningene og dommerne ved Retten på Frederiksberg med et snævert flertal – syv mod fem stemmer – at Mansour altså ikke skal fratages sit danske statsborgerskab. Statsadvokaten har nu 14 dage til at tage stilling til, om afgørelsen skal ankes til landsretten.

»Det væsentligste var at få kendt Mansour skyldig, men jeg er naturligvis ikke tilfreds med, at vi ikke er i fuldt mål,« siger anklager Jakob Buch-Jepsen.