Terrorplan er "Skræmmende og trist"

En rundtur på Københavns Hovedbanegård afslører, at folk er opsatte på at lade livet gå videre selv om terrorplanerne mod Danmark er skræmmende.

Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Alkoholikere sidder på bænken og drikker videre, andre er på vej til toget for at tage hjem, og endelig er der nogen, som lige er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Jylland.

Men da Berlingske.dk's udsendte fortæller folkene på hovedbanen, at to mænd er blevet anholdt i USA for terrorplaner mod Danmark, bliver de rystet. De vil dog ikke lade sig påvirke i deres hverdag af terrorsituationen.

- Det er skræmmende og trist at høre, at der foregår den slags ting. Men nu har vi trods alt klaret os uden terror i Danmark, så indsatsen ser ud til at virke. Det påvirker mig ikke, for den statistiske mulighed for, at jeg skulle være til stede under et angreb, er meget lille, siger Jan Ulrik Larsen, bådebygger.

Anholdt havde billeder af hovedbanen

Da han blev anholdt den 2. oktober var han på vej til Pakistan, men i bagagen havde han et USB-stik med billeder af Jyllands-Postens kontor og hovedbanegården både ude- og indefra. Den anden anholdte har angiveligt været med til at planlægge rejserne.

Den ene af de to mænd, som er anholdt, har været i Danmark i januar og igen i sommeren i år. Han har blandt andet besøgt Jyllands-Posten kontor på Kongens Nytorv i København og Københavns Hovedbanegård.

»Hverdagen skal stadig hænge sammen«

Politiassistent Torben Larsen er også rystet over anholdelserne.

- Det er skræmmende, men det kommer ikke bag på mig. Der er flere og flere terrorangreb, så det var bare et spørgsmål om tid, før der kom planer om hovedbanegården, siger Torben Larsen og fortsætter:

- Jeg vil ikke lade mig påvirke i hverdagen, jeg skal stadig have min hverdag til at hænge sammen, siger han.

Justyne Louise Kielak skal på studietur i København og er lige ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Ribe.

- Man har altid hørt om så mange angreb, men når man ved, de har billeder af hovedbanen, så kommer det tættere på. Jeg kommer fra Ribe, men har mange jeg kender herovre, så jeg håber ikke, der sker noget, siger hun.

»Det er min arbejdsplads«

På den ene perron står Helen Sjøsten og venter på, at det tog kommer, hvor hun skal arbejde.

- Jeg er chokeret. Jeg arbejder her på hovedbanen hver dag, så jeg tænker mere på det, men jeg kan ikke ændre min adfærd, for det er jo mit arbejde, siger togfører Helen Sjøsten