Terrorlister tages ikke alvorligt

Er man terrorist, bare fordi man støtter en organisation, der er placeret på en lang officiel liste over terrororganisationer. »Nej,« sagde retten torsdag – og britisk ekspert vurderer, at der er voksende mistillid til EUs omfattende liste over terrorgrupper og utilfredshed med de omfattende kontraterror-tiltag.

Da tøjfirmaet Fighters+Lovers sidste år støttede de to organisationer FARC og PFLP var det med ønsket om at starte en debat om definitionen af terrorister.

Både columbianske FARC og og palæstinesiske PFLP er på EUs i terrorliste, og økonomisk støtte er derfor strafbart. Hvis altså det er korrekt at betegne organisationerne som terrorister.

Med frifindelsen af Fighters+Lovers er det i høj grad lykkedes at rejse spørgsmål om listernes holdbarhed. Og utilfredsheden med terrrorlisten og de mange andre omfattende tiltag i terrorbekæmpelsens navn er en generel tendens i Europa.

Det vurderer forsker Hugo Brady fra den uafhængige tænketank, Centre for European Reform, i London. Han er en af forfatterne bag notatet »Fighting Terrorism: The EU needs a strategy, not af shopping list« (Terrorbekæmpelse: EU har brug for en strategi, ikke en indkøbsliste, red.), og vurderer, at både befolkninger og stater igennem den senere tid har mistet tillid til terrorlisterne.

»Terrorlisterne, både FNs og EUs, står for skud i øjeblikket. Europæerne ser dem som forældede, uden tilfredsstillende muligheder for at revidere dem, og folk er nervøse over den manglende gennemsigtighed. Det ser også ud, som om listerne ikke bliver taget lige så alvorligt mere,« siger han og henviser til en undersøgelse fra Verdensbanken i 2005, der viste, at flere lande ikke levede fuldt op til de forpligtelser, som terrorlisterne fordrer.

Den aktuelle sag om Fighters+Lovers, og frifindelsen for terrorstøtte, slår endnu et skår i terrorlisternes troværdighed, vurderer professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet.

»Det kan ikke direkte udledes af dommen, at terrorlisterne ikke er noget værd, men dommen sår dyb tvivl om holdbarheden af listerne. For hvis de umiddelbart stod til troende, ville anklagemyndighedens bevisbyrde jo være nem at løfte,« siger han.

Hugo Brady fra Centre for European Reform understreger, at det er nødvendigt med fælles modstand mod terror på tværs af landegrænser, som eksempelvis terrorlister. Men ifølge ham skaber samarbejdet problemer, når nogle stater er nødt til at have fuld tillid til vurderinger fra andre staters sikkerhedstjenester.

»Nogle lande har sat PFLP og FARC på terrorlisten, og så skal alle håndhæve det, også selvom ikke alle ser dem som terrorister,« forklarer han som eksempel. Han oplever, at der har bredt sig en generel utilfredshed med terrorlovgivninger og kontraterror-tiltag blandt de europæiske befolkninger.

»Efter 11.september havde de fleste mennesker sympati for kontraterror, men nu har realiteterne blandet sig. Mange europæere føler, at regeringerne og myndighedernes indgreb mod terror ikke virker, men i stedet rammer befolkningen generelt, eksempelvis forbuddet mod væsker i flybagagen,« siger Hugo Brady.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra EUs Kontraterror-koordinator Gilles de Kerchove.

For få uger siden blev han dog under et pressemøde i Bruxelles konfronteret med kritik af, at personer og grupper kan ende på EUs terrorliste uden fyldestgørende argumentation. Han fastslog, at der i løbet af 2007 er sket en række forbedringer på området, som skaber mere åbenhed om terrorlisten.

»Terrorlisten skal nu revideres hyppigere, så vi sikrer os, at argumenterne for at registrere personer og grupper på listen altid er aktuelle. Vi har forbedret proceduren for, at personer og organisationer på listen kan kræve, at deres sag revurderes,« sagde han og tilføjede, at der tidligere på året er skrevet breve til samtlige på listen for at informere om muligheden for at klage over registreringen, og siden da har ni enkeltpersoner og tre grupper bedt om at blive streget af listen.