Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge politiet er der tale om sprængstoffet TATP, der også blev benyttet i terrorbomben på Bali i 2002 og under terrorangrebet i London i 2005.
Stoffet med det dystre kælenavn »Satans Mor« var også en del af anklagemyndighedens bevismateriale, da Østre Landsret sidste år idømte to 23-årige mænd henholdsvis tolv og otte års fængsel for forsøg på terrorisme i Glasvej-sagen.
Samtidig havde én af de dømte i Vollsmose sagen fra 2006 færdigproduceret TATP stående på sit badeværelse.
Ifølge den danske sprængstofekspert, tidligere chef for Forsvarets Ammunitionsrydning Poul Nedergaard er TATP modsat professionelt sprængstof meget ustabilt. Det betyder, at det nemt kan eksplodere ved varme eller berøring.
Han har tidligere påpeget, at enhver på kort tid kan finde de nødvendige væsker i en Matas-butik. Og i Glasvej-sagen havde de unge mænd udført, hvad der blev betegnet som en prøvesprængning, ved at stoppe sprængstoffet i en tom tuschpen og sætte en hjemmelavet lunte på for at bringe den til sprængning i en opgang på Glasvej.
En ret lille bombe
TATP står for triacetone triperoxid, dvs. acetone og brintoverilte. Den lavteknologiske bombe er enkel at fabrikere, og i den aktuelle sag har politiet fundet netop brintoverilte og acetone på en handske og i en beholder på toilettet under Hotel Jørgensen, hvor tjetjeneren opholdt sig.
Bl.a. på den baggrund siger politiinspektør Svend Foldager, at det ligger fast, at sprængstoffet er TATP.
»Vi regner med, at brevbomben kunne have lavet skade på andre mennesker. Mængden kunne have såret en del mennesker. Vi ved ikke om TATPen er fremstillet i København. Bomben var forsynet med stålkugler på 4,4 millimeter i diameter. Der er tale om en ret lille brevbombe med sprængkraft som en håndgranat,« sagde Svend Foldager på et pressemøde i går.
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp fra Sveriges Forsvarsakademi anser det for usandsynligt, at bomben, der kun anrettede begrænset skade, da den ved et uheld eksploderede i hænderne på tjetjeneren, kunne have gjort stor skade på Jyllands-Posten, som ifølge politiet var den sandsynlige modtager. Hvis den ikke var sprængt allerede før den nåede frem, ville den ifølge Ranstorp være blevet stoppet i avisens kontrol for indgående post.
