Terrorekspert: Dommen sender klart advarselssignal

De hårde fængselsstraffe i Vollsmose-sagen kan virke afskrækkende på unge, som står på nippet til at gå ind i radikale, islamistiske miljøer, vurderer terrorforsker Magnus Ranstorp. Samtidig giver dommen klar opbakning til PETs praksis for brug af civile agenter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De hidtil hårdeste straffe herhjemme for forsøg på terror, som Østre Landsret i går uddelte med to gange 11 års fængsel, kan have en præventiv virkning på folk, der måtte flirte med tanken om militant islamisme. Det vurderer den international anerkendte terrorekspert Magnus Ranstorp fra det svenske forsvarsakademi.

»Straffeskalaen giver et klar signal om, at hvis man begiver sig ud på den her kurs, risikerer man hårde straffe. Det kan være med til at afskrække unge muslimer, som er på vej ind i de radikale islamistiske miljøer eller står lige på vippen. Forhåbenligt vil de tænke sig om en ekstra gang og vende om,« siger Magnus Ranstorp, der dog tilføjer, at dommen også kan få den stik modsatte effekt hos de personer, som allerede er tilhængere af militant islamisme.

»De mest hardcore islamister vil mene, at de dømte er uskyldige ofre, og dommen vil bekræfte deres konspirationer om, at hele samfundet er mod muslimer og dømmer dem uskyldigt. Men der er tale om folk, som allerede er uden for pædagogisk rækkevidde, og som PET sikkert holder øje med i forvejen,« siger Magnus Ranstorp.

Han bifalder, at der er faldet en klar og differentieret dom i den mest opsigtsvækkende terrorsag hidtil herhjemme, hvor særligt sagens hovedvidne, den civile PET-agent Lars, har skabt debat. Den 33-årige jurastuderende Lars infiltrerede moskeen på Ørbækvej i Odense, hvor han mødte de nu terrordømte mænd, og hjalp dem med at fremskaffe gødning og andre remedier til bomber. Det har fået de tiltalte til at beskylde Lars for at have fremprovokeret hele sagen, og sagens forsvarere er gået hårdt til Lars og betegnet ham som både utroværdig og uligevægtig. Men det bed hverken på dommere eller nævninge, som fandt Lars troværdig nok, og retsformand Folmer Teilmann betegnede Lars som »en god samfundsborger«, der havde gjort sin pligt ved at arbejde for PET.

Rettens blåstempling af både Lars og PETs brug af agenten er et stort skulderklap til den hemmelige tjeneste, vurderer Magnus Ranstorp:

»Dommen har en kraftfuld signaleffekt om, at PETs brug af den civile agent var i orden. Men den betyder ikke, at de får carte blanche til brug af agenter, for agenter skal selvfølgelig bruges korrekt, og PET må stadig vurdere fra sag til sag, hvordan de vil bruge den slags. Men uanset hvad, vil de fortsætte med at bruge agenterne, for det er bare den måde man arbejder på i efterretningstjenester, og det vil man blive ved med.«

Den skarpe kritik af agenten Lars skyldes ikke mindst, at flere medier har kunnet fremlægge oplysninger om, at Lars har haft et turbulent liv med bl.a. psykiske problemer. Samtidig blev der for få uger siden rejst ny tvivl om PETs brug af agenter, da det kom frem, at to PET-folk forsøgte at hverve en ung, muslimsk mand som agent ved at lokke ham med penge til et kørekort. Manden afslog, og blev få dage efter anholdt, mistænkt for at opfordre til kidnapning i forbindelse med den nyeste terrorsag fra Glasvej i København. Magnus Ranstorp mener, at den megen kritik af PETs brug af agenter sandsynligvis vil få tjeneste til at stramme op fremover: »PET vil givet stramme op på proceduren om brug af agenter og gøre mere ud af at tjekke agenterne fremover. De må også drage en lære af den kritik, der har været i pressen,« siger Magnus Ranstorp.