Terrorekspert: Attentatmand havde en plan

Politiet siger, at det formodede terroranslag kan være sket med »kort planlægningshorisont«. Det skal ikke forveksles med ingen planlægning, siger den anerkendte terrorekspert, Magnus Ranstorp.

Politiets teknikere arbejder, søndag den 15. Februar 2015, ved døren ind til Krudttønden på Østerbro, hvor terrorangrebet startede lørdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han havde fremskafet automatvåben, som er vanskeligt og risikofyldt. Han skiftede tøj undervejs. Og han vidste, at der var privat arrangement menighedshuset bag den jødiske synagoge i Krystalgade i Indre by.

Den formodede gerningsmand bag det, der efterforsket som et terroranslag mod Danmark, var med andre ord ikke fuldstændig uforberedt, konkluderer den anerkendte, svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, der er forskningschef ved Försvarshögskolan i Stockholm.

»Han har en plan. Han er ikke uforberedt. Det er eksempelvis vanskeligt og risikofyldt at anskaffe et automatvåben. Han vidste også, at der var privat arrangement i synagogen. Lige overfor synagogen findes hovedbiblioteket med store glaspartier ud til synogogen. Det kan ikke udelukkes, at han har rekogniseret her inden angrebet,« siger Magnus Ranstorp.

Hvem skal PET følge tæt?

Politiet har endnu ikke frigivet den formodede gerningsmands navn. Men PET og Københavns Politi siger, at mandens allerede var i efterretningstjenestens radar. Samtidig siger politiet, at attentater af denne type kan ske med »kort planlægningshorisont og uden at politiet får efterretninger om det.«

»Det er den svære beslutning, som enhver efterretningstjeneste står med. Hvem skal man følge tæt. Nu vil man gennemtrawle hans telefon, computer og foretage en række tilbageholdelser og ransagninger af venner, som han kan være under indflydelse af,« uddyber Magnus Ranstorp.

Flere medier melder nu om ransagninger og tilbageholdelser rundt om i København. Ved en pressebriefing kl. 13 sagde Københavns Politi, at man stadig mente, at manden bag det formodede terroranslag handlede alene.

Krydsfelt med bandemiljø?

I København er det velkendt, at flere unge med bandebaggrund er rejst til konfliktområder i Syrien og Irak. Politiet har ikke kendskab til, at den formodede gerningsmand selv har været afsted, men Magnus Ranstorp siger, at noget indikerer, at manden kan have kontakt til bandemiiljøet:

»Vi ved, at der er et krydsfelt mellem bandemiljøet og ekstremisme i København. Det vil være interessant at få belyst, hvor mandens gerningsvåben stamme fra.«