Terrorekspert: Adfærd tyder på brevbombe

Det kan være alt fra terror til hævn, siger Hans Jørgen Bonnichsen om motivet for bombesprængning. Han vurderer, at bombemanden ville lave en brevbombe.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle muligheder står igen åbne.

Det er vurderingen fra PET's tidligere operativ chef Hans Jørgen Bonnichsen efter, at politiet i dag afviste, at der fandtes et kort med en ring omkring Jyllands-Postens hovedsæde i Århus.

- Når man meget kraftigt jorder den oplysning, mener jeg, at alle muligheder igen står åbne. Når politiet samtidig siger, at de har alt sprængstoffet, så er det tegn på, at vi ikke taler om superterrorisme, siger han.

Udelukker selvmordsterrorisme

Hans Jørgen Bonnichsen hæfter sig ved, at den udkendte mand havde købt en busbillet til Belgien fredag eftermiddag.

- Hvis det var til ham selv, udelukker det jo selvmordsterrorisme, siger han.

På søndagens pressebriefing fra politiet kom det frem, at bombemanden i dagene inden anholdelsen på et posthus havde købt en mindre papkasse og tape.

- Sammen med den lille mængde sprængstof kunne det godt pege i retning af, at han ville bygge en brevbombe, som skulle sendes til et andet sted i verden, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

En ensom ulv

Han fortæller, at hvis det er tilfældet minder det om en sag, som PET kørte i 1996, hvor højreekstreme gerningsmænd havde placeret 90 gram plastik sprængstof i en videokassette, som skulle sendes til London.

Det blev forhindret, fordi personerne var under overvågning, i modsætning til den nuværende anholdte bombemand.

- Hvis han er terrorist, kunne det pege i retning af en ensom ulv, som opererer på egen hånd. De agerer ofte amatøragtigt, men her har han dog udøvet en vis form for professionalisme ved at dække sig ind under tre falske identiteter, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

/ritzau/