Terrordømte nægtes adgang til særlig ordning: Det er en tabt mulighed for at reducere had mod Danmark

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.

Terrordømte og udviste nægtes i Danmark adgang til de særlige afradikaliseringsforløb. Og det vækker kritik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Velkommen til ugens første overblik på en grå mandag, hvor vejrudsigten ikke just lægger op til fornemt besøg fra udlandet.

Formiddagen byder ellers på betydningsfulde gæster i det lille kongerige – læs mere om besøget sidst i overblikket, hvor vi vanen tro lægger fra land med et kig på coronasituationen og de allerfriskeste tal for pandemien:

Kritik af model for nedlukning

Vi begynder nyhedsrundturen i coronaland, hvor flere partier nu kræver et opgør med den udskældte model for nedlukning af kommuner med høje smittetal.

Trods et faldende antal indlæggelser, et stigende antal vaccinerede og en forventet sæsoneffekt på coronavirussen holder regeringen fast i modellen.

Modellen har mødt kritik i flere af de ramte kommuner, og i Venstre siger sundhedsordfører Martin Geertsen nu, at de lave indlæggelsestal bør føre til, at den automatiske model helt skrottes.

Også Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, mener, at det er på tide at revurdere modellen, som ifølge ham har »nogle voldsomme konsekvenser«.

Det kan du læse mere om i dagens Berlingske.

Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.

Statsministeren talte usandt om plejehjem

Også DR har opsigtsvækkende nyt om coronaforløbet.

I begyndelsen af januar, da coronasmitte og dødsfald var på sit højeste blandt plejehjemsbeboere, erklærede statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange, at regeringen ville indføre lyntest af plejehjemspersonale.

Men det stik modsatte skete.

En konkret plan om at indføre to ugentlige lyntest af plejehjemsansatte blev således skrottet af Sundhedsministeriet, afslører dokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage har statsministeren dermed givet offentligheden forkerte oplysninger om, hvad der blev gjort for at forhindre coronasmitte på landets plejehjem.

»Det er tydeligt, at statsministeren ikke giver retvisende oplysninger til offentligheden i de her tilfælde,« siger Frederik Waage til DR.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Brug for hjælp til unge

Information har også kig på coronavirussen – nærmere bestemt pandemiens indflydelse på børn og unge.

Der er akut brug for flere midler, hvis vi skal have stoppet udviklingen med, at flere og flere børn under nedlukningen har henvendt sig til børne- og ungdomspsykiatrien, lyder det fra flere sider.

De seneste måneder har det været tydeligt i børne- og ungdomspsykiatrien, at coronapandemiens nedlukninger har tæret hårdt på mange børn, og antallet af henvisninger til udredning af unge er steget.

Linda Hardisty Bramsen, der er formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP) og ledende overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland, opfordrer kommunerne til at lave et beredskab, så lærere, pædagoger og sundhedsplejersker ved, hvor de kan få råd og støtte til at hjælpe eleverne.

»Det handler i bund og grund om, at den enkelte lærer har et sted at gå hen, hvis Sofie på 12 år har ar på armene og har tabt sig meget,« siger Linda Hardisty Bramsen til Information.

Ingen hjælp til udviste

Vi skifter emne og hopper forbi Jyllands-Posten, der kan fortælle, at en række internationale og danske aktører opfordrer politikerne til at ændre lovgivningen om de såkaldte afradikaliseringsforløb.

En lovændring fra 2017 betyder, at terrordømte med en udvisningsdom nægtes adgang til de særlige exit-programmer, hvor de forsøges afradikaliseret under afsoningen. Dermed skiller Danmark sig ud i Norden.

»Det er en tabt mulighed for at reducere en fremtidig trussel og et eventuelt had mod Danmark,« siger Tore Bjørgo, professor på Oslo Universitet og internationalt anerkendt terrorforsker.

»Uden antiradikalisering kan frihedsberøvelse føre til bitterhed, og den politiske overbevisning bliver der ikke ændret på bag lås og slå,« siger Linda Kjær Minke, professor MSO i kriminologi, Syddansk Universitet, til Jyllands-Posten.

Klar til at bremse SU

Vi tager lige endnu et par opsigtsvækkende historier fra Berlingske.

Antallet af udlændinge, der modtager dansk SU, er nu så højt, at regeringen er klar til at træde på bremsen.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen vil »gribe ind i markant omfang« og reducere antallet af engelsksprogede studiepladser på videregående uddannelser på fuld tid i Danmark.

Ifølge ministeren får for mange af dem gratis uddannelse og SU, og for få af dem bliver efter endt uddannelse i landet for at arbejde. Udgifterne til uddannelsesstøtte til udlændinge har nu rundet en halv milliard kroner årligt.

Ane Halsboe-Jørgensen vil nu invitere til egentlige forhandlinger om sagen med Folketingets partier.

»Vi skal finde en løsning i fællesskab. Vi skal uddanne til det, vi har brug for, og hvad det danske arbejdsmarked efterspørger. Vi skal målrette vores uddannelser mere i den retning,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Dagens fejlkøb

Vi slutter rundturen af med endnu et kapitel i sagen om de udskældte forhold for de ansatte hos onlinesupermarkedet Nemlig.com.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lagde ikke fingre imellem, da han for nylig i Politiken bebrejdede Østerbros »absolut øvre middelklasse« for arbejdsforholdene hos Nemlig.com.

Nu viser det sig, at en lang række af regeringens egne ministerier har bestilt varer for tusindvis af kroner hos selvsamme supermarked, skriver Berlingske.

Mindst ti ministerier har således handlet hos Nemlig.com siden regeringsdannelsen i slutningen af juni 2019, og der er købt ind for et samlet beløb på omkring 118.000 kroner, viser aktindsigter fra de enkelte ministerier.

Du kan læse mere om den sag hos Berlingske.

Dagens gæst

Og så tilbage til dagens store begivenhed, nemlig det officielle besøg af USAs nyudpegede udenrigsminister, Antony Blinken.

Blinken skal blandt andet mødes med statsminister Mette Frederiksen (S) klokken 09.00 på Marienborg, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og i audiens hos dronning Margrethe klokken 10.25 på Amalienborg.

Blinken, hvis besøg du kan læse mere om her, skal desuden deltage i et møde i Arktisk Råd i Island 19.-20. maj.

Det er uvist, om den amerikanske udenrigsminister under besøget har tænkt sig at give et bud på Grønland eller andre dele af rigsfællesskabet.