Terrorangrebet og manglende svar

Nye detaljer om terrorangrebet i København 14. og 15. februar giver et mere præcist billede af hændelserne. Men centrale spørgsmål mangler fortsat at blive besvaret.

›Var PET forberedt på et terrorangreb?

Gerningsmanden bag angrebene i København, Omar El-Hussein, er en »helt ny type gerningsmand«, lød det onsdag fra justitsminister Mette Frederiksen (S). Den nuværende praksis omkring bevogtningsopgaver tager desuden ikke tilstrækkeligt højde for denne nye type gerningsmand, der ikke lader sig skræmme af politiet, lød det. Kritikere har dog påpeget, at myndighederne – i betragtning af tidligere trusselsvurderinger – burde være klar over truslen fra en type som Omar El-Hussein.

›Hvorfor sad vagterne i foyeren?

Der var ingen af de i alt syv PET-folk eller politibetjente, der holdt vagt ude foran Krudttønden. I stedet befandt de sig inde i foyeren, hvor Omar El-Hussein åbnede ild mod dem gennem døren. Dermed kunne ingen af dem se gerningsmanden nærme sig stedet med den fuldautomatiske M95-riffel. Justitsminister Mette Frederiksen ville onsdag ikke svare på, om det var en fejl at placere vagterne indendøre.

›Hvorfor gik der fire timer, før politiet ankom til synagogen?

I kølvandet på attentatet mod Charlie Hebdo udsendte Center for Terroranalyse en skrivelse, hvori det beskrives, at angrebene i Paris kunne medføre, »at personer i Danmark vælger at følge opfordringerne i den militant-islamistiske propaganda til at gennemføre angreb mod andre symbolmål som f.eks. soldater, politi og andre sikkerhedsmyndigheder, jødiske mål samt mod ubeskyttede civile mål«. På trods af truslen mod jødiske mål i Danmark gik der mere end fire timer fra det første angreb på Krudttønden til, at der var bevogtning ved synagogen i Krystalgade. Det har fået justitsministeren til at kritisere PET.

›Kunne bedre aflytning have sporet gerningsmanden?

Under politiets efterforskning af angrebene var det ifølge redegørelsen fra Rigspolitiet et problem, at det ikke var muligt at tilgå loggede oplysninger om Omar El-Husseins internetkommunikation, da han »brugte sin telefon til data«. Om oplysningerne kunne have sporet gerningsmanden tidligere i forløbet, er uvist. Men det rejser et spørgsmål om, hvorvidt myndighederne igen vil se på adgang til logning af internettrafik. Den kontroversielle ordning blev oprindeligt afskaffet af forhenværende justitsminister Karen Hækkerup (S).

›Hvilken rolle spiller de fem anholdte?

Der er fortsat fem personer anholdt i sagen, som alle er sigtet for på forskellig vis at have bistået Omar El-Hussein med at udføre angrebet. Herunder for at have bortskaffet våbnet fra angrebet ved Krudttønden og for at have skaffet »effekter« til angrebet ved synagogen. Af hensyn til den igangværende efterforskning er der få oplysninger om de fem personer i redegørelsen fra Rigspolitiet.

›Hvem holdt øje med Omar El-Hussein?

Der blev i løbet af 2014 lavet i alt tre indberetninger om, at Omar El-Hussein var i fare for at blive radikaliseret i fængslet. Kun den sidste indberetning blev videregivet til PET, der tidligere har oplyst, at de ikke havde grund til at tro, at han havde planer om udføre et angreb. Men der er fortsat helt centrale spørgsmål om PETs ageren, der står hen i det uvisse efter den omfattende redegørelse. Handlede PET på advarslerne? Hvad fik PET til at vurdere, at en angiveligt radikaliseret person ikke udgjorde en fare?

›Hvad skete der ved synagogen?

Det lykkedes Omar El-Hussein at komme helt tæt på indgangen til synagogen, hvor to politibetjente stod vagt, mens yderligere fire patruljerede i det omkringliggende område. De to betjente havde deres maskinpistoler hængende løst i bæreremmen foran sig, mens den ene betjent havde hænderne i jakkelommerne. Omar El-Hussein affyrede skud, og betjentene faldt bagover. Den ene af betjentene nåede at affyre et skud. Der har været vidner, der har berette om, at det ene af politiets geværer var defekt. Begge betjentes våben var dog ifølge redegørelsen fuldt duelige, mens magasinet fra den ene maskinpistol blev slået ud.

›Hvorfor blev Omar El-Hussein terrorist?

Der er velkendt, at Omar El-Hussein var inde i en kriminel løbebane, der bl.a. resulterede i en dom for et brutalt knivstikkeri i et S-tog. Og det er beskrevet, hvordan han plejede omgang med banden »Brothas«. Det er af Jyllands-Posten blevet beskrevet, at han tilbragte sommeren 2013 i Jordan, hvor en af vennerne angiveligt prægede Omar El-Hussein i en mere religiøs retning. Men hvordan han helt konkret endte med at blive opfattet som radikaliseret i fængslet og senere terrorist, er et åbent spørgsmål.