Terror, tsunami og tegninger tegnede årtiet

Ny Gallup-undersøgelse viser, at 95 procent vil huske årtiet for 11. september. Det var også den begivenhed, der fik de største konsekvenser for os, siger ekspert.

Tsunamien 26. december 2004 kostede omkring  300.000 mennesker livet. Selvfølgelig var det en af de hændelser, vi husker fra det forgangne årti. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

Tårne, der styrter i grus. Tusindvis af mennesker, der dræbes i en flodbølge. Dannebrog i flammer og Danmark i krig. Nullerne har været et dramatisk årti, men hvad vil vi huske tiden for?

En ny Gallup-undersøgelse for Urban viser, at 95 procent af danskerne vil huske nullerne for terrorangrebet på World Trade Center. 69 procent vil huske årtiet for tsunamien, når de skal sætte årtiet i et internationalt perspektiv.

Blandt de danske begivenheder vil 68 procent huske årtiet for Muhammed-krisen og 53 procent for finanskrisen. Mens kun 39 procent vil huske årtiet for krige i Irak og indsatsen i Afghanistan.

»De afgørende historiske begivenheder er dem, der kan kobles på større katastrofer eller krige, som ændrer verden. World Trade Center fik altafgørende politisk og kulturel betydning, og derfor var det en stor symbolsk begivenhed, som vi vil huske. En naturkatastrofe som tsunamien, eller orkaner som Katrina er ikke selvskrevet som store historiske begivenheder. Det bliver de, hvis vi får fatale klimaforandringer i løbet af det næste årti,« siger historiker på RUC Henrik Jensen.

De to tårne

»Op igennem 90’erne var der en forestilling om, at den vestlige verdens livsstil og liberale demokrati skulle udbredes til resten af verden, nu hvor truslen fra Sovjet var væk. Angrebet på World Trade Center viste, at så enkelt var det ikke,« siger Henrik Jensen.

Årtiets afgørende historiske begivenhed var ifølge ham netop angrebet på de to tårne.

Set med danskernes øjne var det et følsomt årti. At se Dannebrog i flammer i Mellemøsten, deltage i Irakkrigen og miste 30 soldater ved indsatsen i Afghanistan.

Ekstra Bladet startede

»Om ti år er der ikke ret mange, der husker Stein Bagger, men alle vil huske, at vi var i krig i Irak og Afghanistan, og naturligvis den skelsættende begivenhed 11. september. Det har bestemt været et følsomt årti,« siger chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert.

Ifølge ham er det karakteristiske ved årtiet, at debatten omkring muslimer og islam for alvor satte den politiske og kulturelle dagsorden.

»Op igennem 90’erne turde hverken politikere, forfattere eller aviserne at debattere nogle af de problemer, vi stod over for med muslimerne. Ekstra Bladet var de første, der gjorde det tilladeligt at debattere og sætte spørgsmålstegn ved, om vi skal underkaste os de nye normer,« siger Bent Falbert.

Derfor mener han, at det netop er nedbrydningen af 90’ernes tabuemne og ømme punkt, den manglende integration, der har været nullernes altafgørende mentalitetsforandring.