Terror ændrer hver femte danskers syn på muslimer

21 procent af danskerne siger, at de generelt har fået et mere negativt syn på muslimer efter terrorangrebet i Paris. Forudsigeligt, men bekymrende, mener forskere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge terroristerne skete det i islams navn: En natklub blev stormet, selvmordsbomber detoneret og 129 mennesker dræbt, da terroren i sidste uge ramte Paris. Men selvom muslimer over hele verden har taget skarp afstand fra, at terrorhandlingerne skulle have noget som helst med islam at gøre, har hver femte dansker alligevel ændret deres generelle syn på muslimer til det værre efter angrebene i Paris. Det viser en Gallupundersøgelse, foretaget for Berlingske.

Langt hovedparten af danskerne, 74 procent, siger dog, at deres generelle syn på muslimer er uændret. 1 procent har fået ændret deres syn på muslimer til det bedre, mens 21 procent har ændret opfattelsen af muslimer i en negativ retning.

Det er mange. Og det er bekymrende, mener professor i kultur- og sprogmødestudier Garbi Schmidt ved Institut for Kultur og Identitet, RUC, der blandt andet har forsket i terror og social sammenhængskraft.

»Det er ikke overraskende for mig, at der kommer den reaktion, hvor hver femte dansker har ændret deres generelle syn på muslimer. Men jeg synes, det er bekymrende, at det er så mange,« siger hun.

Heller ikke Kasper Støvring, forfatter til artikler og bøger om sammenhængskraft i samfundet og kulturkonflikter, er overrasket over tallene.

»Det er selvfølgelig meget dystre tendenser. Men det er en naturlig forlængelse af den udvikling, vi i Danmark og Europa har været i længe, og vi ved, at dramatiske begivenheder som terror i høj grad er med til at præge folkestemningen,« siger Kasper Støvring, ekstern lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet.

Frygt gør noget ved os

Netop enkeltstående begivenheder, som et terroranslag, er et stormstød, der kan få folkestemningen til at vende den ene eller anden vej. Det sker lynhurtigt og i massivt omfang, fortæller Kasper Støvring.

»Generelt er konkrete begivenheder noget af det, der kan rykke allermest ved folks opfattelse. Så er det ikke længere en abstrakt diskussion, men noget konkret, der kommer tæt på og bliver anskueliggjort. Det har en konkret indvirkning på, hvordan vi lever vores liv. Og vi ved, at noget af det, der grundlæggende betyder allermest for folk er behovet for sikkerhed og tryghed – det er netop den slags følelser, der kommer på spil som følge af en dramatisk begivenhed som et terrorangreb,« siger han.

Frygt er en stærk følelse, siger professor Garbi Schmidt, og den kan i høj grad være med til at definere, hvordan vi forholder os til forskellige grupperinger i samfundet.

»Frygt gør noget ved os. Det er stærkt og betydningsfuldt, og det er det, terroristerne ved,« siger hun.

En minoritet i minoriteten

Garbi Schmidt advarer dog mod, at vi går i terroristernes fælde, når de stiller sig op som muslimer og begår terrorhandlinger, som i Paris. Ifølge Schmidt er formålet blandt andet netop at fremme mistænkeliggørelsen blandt europæiske muslimer.

»Vi har en tendens til at glemme det, men terroristerne repræsenterer en minoritet i en minoritet i en minoritet. Det som vi glemmer, og som vi bliver nødt til at holde fast i, for at undgå polarisering, er at være opmærksom på den fælde, som bliver stillet op for os – terroristerne ønsker jo netop at ændre holdningen til de muslimer, der lever i Europa og Vesten, og det skal vi være meget opmærksomme på,« siger hun.

Garbi Schmidt ser mange ligheder mellem den reaktion, der er kommet efter terroren i Paris og den, der kom i kølvandet på 11. september 2001. Mange af de muslimer, hun har mødt, mærkede også dengang, at etniske danskere begyndte at opføre sig anderledes overfor dem – selv dem, de kendte godt.

Både Kasper Støvring og Garbi Schmidt advarer mod den polarisering, som allerede er i gang i Danmark. Og selvom folkestemningen kan vende pludseligt, frygter Kasper Støvring, at kløften af mistillid mellem etniske danskere og muslimer i Danmark bliver dybere og bredere.

»Et terrorangreb, som det i Paris, vil selvfølgelig understøtte den uheldige udvikling, vi i forvejen har set i Danmark og i hele Europa, hvor der er en stigende skepsis mod muslimer, og højreorienterede partier stormer frem,« siger han.

Garbi Schmidt frygter, at mistilliden betyder mere polarisering og mere had – på begge sider:

»Som befolkning er vi jo forskellige på alle mulige måder. Men hvis vi begynder at få mindre tillid til hinanden på tværs af grupperne, så mister vi noget sammenhængskraft, og det kan være med til at skabe endnu mere had på begge sider,« siger Garbi Schmidt.