Tempo og penge udfordrer mediernenes etik

Hvad sker der med etikken og moralen i medierne, når artikler publiceres hvert minut, og krybben er tom? Skrækeksemplet findes i Storbritannien, hvor en medieskandale har rystet nationen. Men der er også lyspunkter, viste Berlingskes medie-konference onsdag.

Er de professionelle medier ved at miste deres rolle i demokratiet og overlade jobbet til borgerne selv og de sociale medier? Sådan lød et af spørgsmålene på Den Berlingske Fonds medieetiske konference i går. Blandt hovedtalerne var Nick Davies, som er forfatter til bogen »Hack Attack« om de telefonaflytninger, der førte  til den britiske News of the World-skandale. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Onlinemedier, Twitter, web-TV, printaviser, Facebook og meget andet. Og alt sammen i et højt tempo i kampen om opmærksomheden.

De færreste kan være i tvivl om, at medierne og journalistikken ændrer sig i disse år med en sådan hast, at ingen længere kan forudsige, hvor det ender. Det eneste sikre er, at det ikke bliver, som det var engang.

Internettet har ikke blot udfordret medierne økonomisk og lagt den hidtidige forretningsmodel i ruiner. Etikken og moralen er også under pres. Og det har fået politikerne til at stille spørgsmålstegn ved, om medierne kan administrere deres frihed. Den Berlingske Fond satte i går udfordringerne til debat i Pilestræde på mediekonferencen »Presseetik i skudlinjen«.

 

Skrækeksemplet over dem alle er uden sammenligning den aflytningsskandale, som de senere år har rystet Storbritannien. Efterdønningerne af skandalen om den britiske tabloidavis News of the World ruller endnu og vil gøre det i mange år.

En forsumpet moral

Sagen har indtil videre ført til 12 retssager, over 200 arrestationer, stribevis af fyringer på aviserne, i politiet og andre steder og har kastet medier og politikere ud i en magtkamp om pressefrihed og den store oprydning.

Det fortalte journalist og forfatter Nick Davies på konferencen i går. Han står bag afsløringen, som begyndte med et tip fra en vred radiolytter og siden har forplantet sig til hele det britiske samfund.

Davies har skrevet hundredvis af artikler om sagen i avisen The Guardian og står bag bestselleren »Hack Attack« om en skandale, som har blotlagt en forsumpet moralsk kultur i Rupert Murdochs medieimperium.

»Det er den mest ødelæggende historie, jeg har arbejdet med i mine 35 år som journalist, og den er stadig ikke foldet helt ud,« fortalte Nick Davies.

 

Efterspillet handler blandt andet om, hvilket system, der i kølvandet på skandalen skal kontrollere pressen. Efter afsløringen anbefalede den såkaldte Leveson-kommission, at der nedsættes et nyt frivilligt og uafhængigt organ, som minder om det danske pressenævn.

Men den britiske tabloidpresse har modsat sig på det kraftigste med anklager om et voldsomt indgreb mod pressefriheden. Også herhjemme har ikke mindst skandalen om Se og Hørs brug af fortrolige kreditkortoplysninger fået flere politikere til at kræve højere bøder og mere kontrol med medierne.

Ufrugtbar konkurrence

Ud over den forsumpede moral er der to ingredienser i den cocktail, der sætter etikken i medierne på en prøve: Hastighed og økonomisk krise.

Det succesrige website Huffington Post publicerer en artikel hvert minut, og som en af oplægsholderne anførte, så havde man tidligere 24 timer til at overveje de etiske problemstillinger, inden næste dags avis skulle på gaden. I dag har man kun få minutter i konkurrencen om at være først.

»Jo mere internettet tager vores læsere og vores annoncer, des mere fristes medierne til at gå over stregen og skære hjørner af i konkurrencen med de andre,« sagde Nick Davies og tilføjede, at alternativet til de nuværende medier på nettet, er et fragmenteret og farvet nyhedsbillede, hvor »racister skriver nyheder til racister«, og alverdens konspirationer får lov at florere. En af udfordringerne for medierne i dag er ifølge Davies at definere og forsvare, hvad der er »i offentlighedens interesse«.

The New York Times, et af verdens mest anerkendte medier for seriøsitet og etiske standarder, er i den grad blevet digitalt. Det hæderkronede dagblad har i dag over 800.000 betalende abonnenter på nettet. Læsernes redaktør på avisen, Margaret Sullivan, erkendte på konferencen, at det er en udfordring, og at man i USA har oplevet mange eksempler på ufrugtbar konkurrence, og at vigtige nyheder er blevet offentliggjort, uden at de har været tjekket grundigt nok.

»Journalistik gennemgår i disse år en forandring, som er så grundlæggende, at vi slet ikke kan se, hvor den ender,« sagde hun.

Hendes råd er, at journalister og medier holder sig til journalistikkens kerneværdier – også i en tid hvor konkurrencen på hastighed er spidset til. Det er værdier som integritet, gennemsigtighed, kontrol af magten og korrekthed. Margaret Sullivan har dog en tro på, at læserne fortsat vil betale for kvalitet.

 

»Vores næsten én million abonnenter, synes jeg, vidner om, at der er villighed til at betale for seriøs journalistik. Men ting kan forandre sig, og det er ikke nogen garanti for fremtidig succes,« sagde hun.

Lettere at rette fejlene

Det samme var Berlingskes koncernchef, Lisbeth Knudsen, inde på i sin indledning:

»Værdsætter borgerne en uafhængig, afbalanceret kvalitetsjournalistik med moral og etik, eller jagter de simpelthen enten gratis sladder eller ensidige farvede holdninger uden dokumentation? Jeg tror, vi vil nå et punkt, hvor kvalitetsjournalistik vil få en genkomst, og hvor det at tale til sit eget spejlbillede hele tiden bliver temmelig kedeligt,« sagde hun.

 

Journalisterne Andreas Marckmann Andreassen og Jakob Albrecht påviser i bogen »Etik for journalister på nettet«, at der trods svigtende troværdighed er sket forbedringer i blandt andet de digitale mediers dækning af breaking news. Og at fordelene ved de digitale medier, når det gælder troværdighed, er, at det er meget hurtigere at rette fejl, og at læserne langt nemmere kan komme i kontakt med journalisten bag en artikel.

»Vi skal først og fremmest være bekymrede for mediernes egen troværdighed. Hvis publikum først mister tilliden til os, er det meget værre, end at nogle politikere er vrede på os,« sagde Lisbeth Knudsen i sin afsluttende kommentar.