Teledatasagen skræmmer: »Det er et eller andet galt hos myndighederne«.

Det er glimrende, at teledata igen kan bruges i retssager, og de nye tiltag for at sikre retssikkerheden er god. Men der er et andet væsentligt problem, som retningslinjerne ikke tager højde for, siger vicedirektør i tænketanken Justitia.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har kritiseret Rigspolitiet og Rigsadvokaten for deres håndtering af teledatasagen. For eksempel at gik der lang tid, før myndighederne orienterede domstole og advokater om problemerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Egentlig føler vicedirektøren ved den juridiske tænktetank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, sig helt rolig. Hun har umiddelbart ingen indvendinger imod, at teledata fra på lørdag igen må bruges som bevis i retssager.

Det er, fordi de tiltag, der er sat i værk for at sikre retssikkerheden og genetablere tilliden til teledata, når de bruges, ifølge hende er gode, og at der nu er det fornødne fokus på datakvaliteten.

Tiltagene drejer sig om, at anklagere fremover i vidt omfang skal fremlægge teledata i form af såkaldte rådata. I mere komplicerede sager kan anklagerne overveje at afhøre sagkyndige vidner eller andre, fremgår det af de nye retningslinjer.

Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia

»Der er et eller andet galt hos myndighederne, når det her kunne foregå og ikke blive stoppet, så snart man var bevidst om det.«


Desuden skal politiet om hver sag skrive en rapport, der beskriver blandt andet mulige fejlkilder og usikkerheder, og retten og forsvareren skal have et uvildigt notat, som påpeger de usikkerheder, der kan være.

Men Birgitte Arent Eiriksson er grundlæggende bekymret for den kultur, der er hos myndighederne, og det er dér, hun mener, der er brug den største ændring.

»Der er et eller andet galt hos myndighederne, når det her kunne foregå og ikke blive stoppet, så snart man var bevidst om det. Det har denne sag vist, og det er dér, der er brug for ændringer. Det lægger de nye retningslinjer ikke op til,« siger hun.

For nylig kritiserede justitsminister Nick Hækkerup (S) såvel Rigspolitiet som Rigsadvokaten for deres håndtering af sagen. For eksempel gik der lang tid, før myndighederne orienterede domstole og advokater om problemerne.

Da skandalen brød frem, blev det oplyst, at cirka 10.000 straffesager skulle undersøges nærmere for brugen af teledata.

»Man stoler ikke på teledata i samme grad som tidligere«

Kristian Mølgaard er advokat med møderet for Højesteret og formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Han siger om brugen af teledata:

»Jeg tror ikke, at man stoler på teledata i samme grad som tidligere. Det har vist sig, at det har indeholdt fejl, og det har vist sig, at fejlmulighederne var flere end først antaget. Når man gør en sådan oplevelse, er det klart, at det efterlader en fremtidig skepsis til det.«

Vil det ændre måden, man bruger teledata på i retssager?

»Det tror jeg. Forringelsen i tilliden vil medføre, at anklagemyndigheden i nogle situationer ikke vil være lige så tilbøjelig til at fremhæve en gennemgang af teleoplysninger. Når man fremover argumenterer og udtaler sig på baggrund af teledata, vil det være anderledes og mere forbeholdent,« siger han og tilføjer:

»Det var anklagemyndighedens valg at standse anvendelsen af teledata i en periode. Det synes jeg sådan set var et rigtigt valg på det givne tidspunkt. Det var på et tidspunkt hvor ulyksalighederne galopperede. Man vidste ikke, hvor man var i processen. Nu har man et bedre overblik, og måske kan man på en mere kvalificeret måde sætte ord på den skepsis, man i fremtiden vil have til det som bevismiddel.«