Teknikborgmester: Ændret lov kunne have forhindret metrokaos

En anderledes lov kunne have sparet kommunen for det nuværende kaos omkring metrobyggeriet. Sådan lyder meldingen fra teknik-og miljøborgmester Morten Kabell (Ø).

Morten Kabell har kun nået at sidde på posten som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune i en måneds tid, før nye problemer med det store metroprojekt skaber støj i forvaltningen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Som københavner og som politiker på rådhuset, så synes jeg, at lovgiver skulle have truffet nogle bedre valg. Havde man gjort det, så havde man i virkeligheden bare kunne have sat fuld turbo på boremaskinerne. Så havde der ikke været noget problem.«

Det er den melding, som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Morten Kabell (Ø) har efter flere turbulente dage i forvaltningen. I onsdags erklærede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens tilladelse til det omstridte aften- og natarbejde på metrobyggeriet ulovlig på grund af en manglende miljøvurdering. 

Det førte til lange timer for embedsmænd og jurister i forvaltningen. Til sidst besluttede Københavns Kommune at trodse nævnets afgørelse og altså fortsætte aften- og natarbejde ved nogle af metrobyggerierne. Et kaos, som Morten Kabell mener, kunne være undgået. Han beskriver situationen som svær at gennemskue, og som han som teknik- og miljøborgmester langt fra er stolt over.

»Det er aldrig rart, at Natur- og Miljøklagenævnet udtaler kritik og annullerer
en af borgerrepræsentations beslutninger. Det er klart, det er jo i sagens
natur ikke en god situation at stå i,« siger han. 

Ifølge Morten Kabell ligger det helt store problem i den anlægslov, der i 2007 blev vedtaget i Folketinget, der giver kommunen ansvaret for at holde den tidsplan, der er lagt for metrobyggeriet. Det er også den, han hiver frem i forlængelse af spørgsmålet:

Hvordan kan I som kommune forsvare, at der er borgere, der føler sig kørt over?

Ifølge ham er det loven, der har gjort det svært for kommunen, fordi de blandt andet skal balancere mellem to lovgivninger - anlægsloven og miljøbeskyttelsesloven.

»Det er et ret hårdt hensyn, fordi det betyder, at
kommunen ikke bare må gå ud og sige, nu skal det stoppe. Vi er som kommune underlagt Folketingets love, og der har vi
ikke nogen mulighed i København for at sige, at den lov kan vi ikke
lide, så nu vil vi gøre noget andet,« forklarer han og fortsætter: 

»Det er selvfølgelig nemt at være bagklog. Men man havde
opnået en helt anden fremdrift i byggeriet, hvis man for eksempel fra starten
havde tilbudt de berørte naboer at blive genhuset. Så havde vi haft tilfredse
borgere,« siger han. 

Men sådan blev situationen ikke, og spørgsmålet er, hvad der skal findes af løsning fremadrettet. Bolden kan ikke blive ved med at flyve fra det ene bord til det andet. Lige nu arbejder forvaltningen på at lave nogle mere permanente påbud. Morten Kabell vil ikke kommentere på hverken forsinkelser, om metroen bliver dyrere, eller hvilken løsning kommunen sigter efter. 

»Lige nu og her koncentrerer teknik- og miljøforvalntingen sig om at være miljømyndighed. Det er den rolle forvaltningen har fået og er pålagt. Så tidsplanen skal jeg ikke svare på lige nu. Det må Metroselskabet kunne svare på,« siger han. 

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra overborgmester i Københavns Kommune, Frank Jensen, der lige nu befinder sig i Sydafrika.